Vægtkurve baby

Af ida BAdge
ida

Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste, to bonusbørn på hhv. 15 og 9 år og datter på 3 år.   Som mor har...

Det er vigtigt at følge med i babys vægt både før og efter fødsel, for at sikre at baby får nok at spise og udvikler sig som den skal.

En babys vægtkurve er et af de redskaber som bruges af sundhedspersonale, for at følge med i dit barns udvikling, og se om barnet trives.

Inden fødslen vil du blive tilbudt kontrol og undersøgelser hos din egen læge og hos en jordemoder. Både lægen og jordemoderen vil følge med i din og dit barns trivsel, og holde øje med at baby tager nok på i vægt. Jordemoderen vil lave et estimeret skøn om barnets vægt inden fødslen.

Lige efter fødslen vil baby blive vejet. Babys fødselsvægt er noget de nybagte forældre er meget spændte på, og ofte et tal de husker på.

Guide

Den nyfødte (vægtkurve baby)

Når fødslen er overstået og I er kommet hjem igen, vil sundhedsplejersken komme på besøg. Sundhedsplejersken kommer som regel allerede dagen efter fødslen. Hun kommer for at se hvordan I har det efter fødslen, for at tale med jer og se om f.eks. amningen fungerer. Hun vil både veje og måle barnet, og ved de efterfølgende besøg følge med i barnets vækst og vægt. Vægten skal gerne følge den såkaldte vægtkurve. Vægtkurven viser om barnet tager på i det rigtige tempo. Vægtkurven viser den forventede vægtøgning i forhold til barnets alder.

Fordi alle børn er forskellige, er det også forskelligt hvor meget, hvornår og hvor hurtigt de tager på i vægt. Forældre sammenligner ofte deres børn med andre børn af venner eller i familien og der kan være store forskelle mellem de enkelte børn på samme alder. Det er derfor bedre at følge vægtkurven, som viser et mere realistisk syn som er baseret på undersøgelser og data fra et meget stort gennemsnit af befolkningen.

I Danmark har vi brugt WHO’s vækstkurver siden 2011, da målingerne er udført ensartet over store befolkningsgrupper, og studiet som er foretaget, er af høj metodemæssig kvalitet.

WHO’s vækstkurver bruger derfor i den primære sundhedstjeneste i Danmark.

WHO’s vægtkurve

WHO’s vægtkurve er vægtkurven som bruges for nyfødte, babyer og op til barnet bliver 5 år.

Vægtkurven er et skema med graf, som viser normal vægt i forhold til barnets alder.

Der findes to vægtkurver til at følge babys vægt: vægtkurve drenge og vægtkurve piger. Allerede ved fødslen er der en lille forskel på vægten for drenge og vægten for piger. Det drejer sig gennemsnitligt om nogle få hundrede gram, som drenge vejer mere end piger som nyfødt.

Vægtøgningen skal selvfølgelig ske gradvist, men der er perioder hvor vægten øges forholdsvis hurtigt og perioder hvor vægtøgningen sker forholdsvist langsomt.

Fødselsvægten er babys vægt lige efter fødsel. Fødselsvægt for drenge er cirka 3,5 kg i gennemsnit og fødselsvægt for piger er cirka 3, 4 kg i gennemsnit.

De første 3 dage efter fødslen, falder vægten hos flertallet af de nyfødte. Det er helt normalt at barnet taber op til 10% af fødselsvægten. Den første uge efter babys vægttab, har de fleste babyer taget det hele på igen, og vil således have samme vægt som ved fødslen. Barnet tager cirka 200 gram på ugentligt i den første levemåned og omkring 5 måneders alderen vil dit barns vægt være fordoblet siden fødslen.

WHO’s vægtkurve er ifølge sundhedsstyrelsen en god indikator for hvor meget din baby skal veje. Når baby ligger inden for normalområdet af hvad babyer i samme alder skal veje, viser det at barnets udvikling går som forventet, og barnet får mad nok til den anbefalede vægtøgning.

Statistik bag vægtkurver

WHO’s vægtkurver bruger percentiler (procentdele) til at beskrive hvor stort et antal af børn, målt i en normal befolkningsgruppe, der er enten mindre eller større end det gennemsnitlige målte barn. Hvis dit barn ligger p25 på vægtkurven, vil det sige, at 25 % af alle raske børn i befolkningen er mindre end dit barn og 75 % er større.

De danske vægtkurver bruger standard deviationer. Standard deviationer (SD) angiver hvorledes målinger af højde og længde ligger i forhold til gennemsnittet af danske børn.

Mælk og vægtøgning hos spædbarn

Hvis dit barn bliver ammet og får modermælk, vil barnet have en større vægtøgning i de første levemåneder. Når barnet når 4-6 måneders alderen, vil der være en forholdsvis mindre vægtøgning. Omkring 1 års alderen vil barnet som har fået mælk hos moderen ofte være en smule lettere, kortere og slankere end barnet som har fået modermælkserstatning.

Trivsel

Når dit barn følger vægtkurven og vejer det forventede, ses det som et tegn på trivsel og at barnet får nok at spise, for at få den forventede vægtøgning. Hvis baby vejer lidt mindre end gennemsnittet, men baby tager på i vægt, og følger sin egen kurve har det mindre betydning. Det er almindeligt at baby følger sin egen vægtkurve. Det vil sige at hvis din baby ligger på vægtkurvens 50 percentil (den grønne kurve) vil baby normalt følge denne kurve. Ligger baby på vægtkurvens 25 percentil vil baby ligeledes normalt følge denne kurve.

Tegn på trivsel

Barnets trivsel og vægt, er noget alle forældre går op i og bekymrer sig om. Nybagte forældre er især meget optagede af om barnet får nok at spise, om amningen fungerer så barnet kan få modermælk og hvordan man håndterer spisning med mælk på flaske.

Der er lavet en liste med tegn på trivsel, så det er lettere for forældrene at vide, hvad de skal være opmærksomme på.

Her kan du se følgende tegn på trivsel:

  • Interesse i at spise, spiser mindst 8 gange i døgnet
  • Opmærksom og interesseret i vågen tilstand
  • Veltilpas det meste af tiden
  • Græder ikke konstant eller virker uroligt eller sløvt
  • Tis- og afføring svarende til alder
  • Normal hudfarve, ikke bleg, grå- eller gullig

Hvor meget skal baby tage på pr måned?

I den første uge efter baby er født, er det som nævnt tidligere, normalt at babys vægt falder en smule. En uge efter babys vægt er stabiliseret, vil baby veje det samme som nyfødt.

Herefter vil babys vægtøgning være på cirka 200 gram om ugen i de første 3 levemåneder. Der er en lille forskel på vægtøgning for dreng og pige, når man ser på babys vægt i vægtkurver, og den forventede gennemsnitlige vægtøgning for henholdsvis dreng og pige.

Årsager til lav vægtøgning

Lav vægtøgning hos barnet er en af de største årsager til bekymring hos forældrene.

Lav vægtøgning er ikke nødvendigvis tegn på problemer. I tilfælde af lav vægtøgning vil man se nærmere på barnets trivsel og genetik. Børn som vejer meget som nyfødte, vil ofte tage på lidt langsommere indtil vægten stabiliseres og barnet finder sin kurve. Genetikken spiller også en rolle for vægten. Hvis forældrene til barnet er forholdsvis små og spinkle , vil barnet som regel have en lavere øgning i vægten end børn hvor forældrene er høje og kraftigt byggede.

I forbindelse med sygdom som f.eks. almindelig virus eller forkølelse kan barnets vægt for en periode øges mindre eller barnet kan endda tabe sig lidt i vægt. Barnet vil herefter hurtigt indhente det tabte, når det drejer sig om en hurtigt forbigående situation.

I tilfælde af at barnet får for lidt mælk eller amning, vil det påvirke vægten. Hvis du har mistanke om at barnet får for lidt at spise, bør du straks henvende dig hos lægen og kontakte sundhedsplejersken. Nogle børn kan have fødevareallergi / mælkeallergi, som kræver udredning hos sundhedsfaglige. Ved mistanke om allergi henvises til børnelæge eller anden specialist.

Nogle børn lider af reflukssygdom, som gør at indholdet i maven løber tilbage og barnet kaster det meste af mælken op. Hvis du har mistanke om sygdom skal du altid henvende dig hos barnets læge.

Årsager til høj vægtøgning

Hvis babys vægtøgning er høj, er det som regel helt uproblematisk.

Børn som fødes med en lav fødselsvægt, vil ofte indhente vægten, i løbet af en kortere periode. Det er således forventet at vægtøgningen er høj for denne periode, og vil derefter stabiliseres, indtil baby finder sin plads på kurven. Det samme gælder efter eventuel sygdom, hvor baby indhenter vægten i løbet af en kort periode.

Hvis forældrene til barnet er høje og kraftigt bygget spiller det også en rolle i forhold til barnets vægtøgning. Babyer med mødre som producerer meget mælk, vil som regel også tage hurtigere på i vægt.

I ganske få tilfælde kan høj vægtøgning skyldes sygdomme. Det kan dreje sig om stofskiftesygdom eller andre hormonelt betingede sygdomme. Hvis du har mistanke om sygdom eller familien er genetisk disponeret for visse sygdomme skal du henvende dig hos lægen.

Vejning

Det anbefales af Sundhedsstyrelsen at dit barn bliver vejet på den samme vægt, af den samme person og på samme tid af døgnet hver gang det vejes. Ellers kan der være en betydelig usikkerhed forbundet med målingen. Det er vigtigt med præcise målinger af det enkelte barn, da en forskel på selv få gram kan have en betydning i vurderingen af baby, men også for forældrene. Specielt for barnets mor og hendes egen vurdering af amning og evner som forælder.

Når baby lige er blevet født, er det en jordemoder som vejer baby på en babyvægt. I hjemmet får barn og forælder tilknyttet en sundhedsplejerske som kommer på besøg og vejer barnet allerede dagen efter I er kommet hjem fra hospitalet. I den første uge vil barnets sundhedsplejerske komme igen for at veje baby og sikre sig at baby følger sin vægtkurve.

Alle danske børn bliver desuden tilbudt kontrol hos egen læge. Her bliver baby blandt andet målt og vejet. Det er værd at vide, at der oftest er en forskel på vægten hos dit barn, afhængig af hvem der foretager vejningen. Der vil således også være en forskel i vægtkurver.

Forskellige vægte

Babys vægt er forskellig alt efter hvem der vejer baby, og hvilken babyvægt der bruges.

Hvis du selv ønsker at veje baby, kan det anbefales at købe en babyvægt. Med en babyvægt kan du veje baby ofte og selv følge med i babys vægtkurve. Husk at veje baby på samme tid af dagen og altid inden baby drikker mælk eller spiser. Sørg for at veje baby, enten med en ren tør ble, eller helt uden ble. Hvis du vejer baby uden tøj, anbefaler vi at du lægger et håndklæde på vægten, for at baby ikke ligger direkte på vægten. Det er sjældent, at baby bryder sig om at blive vejet, og derfor en god ide at gøre vejningen så behagelig som muligt.

Hvornår vejer et barn 9 kg?

Ser man på gennemsnittet (den grønne linje på vægtkurven) for drenge, er barnet ca. 9 - 10 måneder, når det når op på at veje 9 kg. For piger er gennemsnittet ca. 1 år.

Hvor meget tager en baby på om ugen?

Efter de første 3 levemåneder tager barnet ca. 200 gram på om ugen. Piger tager i gennemsnit på mellem 175-225 gram om ugen, og drenge tager mellem 225-250 gram på om ugen.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×