Gravid hvor længe?
BEDSTE I TEST
Morgenkvalme, sensitiv lugtesans og en menstruation der ikke kommer… – Er du gravid?
Hvad end du er igang med projekt baby eller har glemt at bruge prævention, vil du vide at der er en chance for at du er blevet gravid og, helt forståeligt, bruge oceaner af tid på at granske din krop for tegn.
De fleste kender til de mere almindelige tegn på graviditet, men måske oplever du helt andre forandringer i kroppen?
Læs med her og bliv klogere på de forskellige tegn på graviditet.
Langt de fleste kvinder forstår at de er blevet gravide når menstruationen udebliver. Udebleven menstruation er det mest pålidelige tegn på at du er gravid, men faktisk de første symptomer finde sted allerede i ugerne før.
Så snart et æg er blevet befrugtet, og det befrugtede æg sætter sig fast, begynder de første tegn at vise sig.
Det er ikke ualmindeligt at pletbløde, føle sig svimmel, få kvalme, eller føle ligefrem føle lede ved bestemte lugte, allerede inden en udebleven menstruation.
Mange kvinder oplever også tidligt en murrende fornemmelse i underlivet og en enorm og tilsyneladende uforklarlig træthed.
De første graviditetssymptomer finder altså sted allerede en uges tid efter undfangelse.
Husk at kvinder kan opleve meget forskellige symptomer.
Selvom du har en eller flere graviditetssymptomer, er intet sikkert før du står med en positiv graviditetstest
Den berømte morgenkvalme. Kvalme når man er gravid er et af de klassiske symptomer på graviditet og starter oftest 4-6 uger henne i graviditeten. Det er altså et af de tidlige graviditetstegn.
Morgenkvalme burde måske i stedet hedde graviditetskvalme, da det ikke nødvendigvis begrænser sig til om morgenen, men faktisk kan vare hele dagen!
Lider du af pludselig opstået (morgen) kvalme er det en god indikator for en spirende graviditet.
Fortsætter kvalme ind i graviditeten og døjer du med opkast, er det en god ide at opsøge din læge da det kan være tegn på en lidelse. Længerevarende opkast kan resultere i vægttab og væskemangel og behøver behandling så hverken du eller dit barn lider overlast.
Lugter kaffen grimt? Er der en mærkelig metallisk smag i munden?
Dufte du knap plejer at bemærke, som pludselig lugter fælt er en god indikator for at der er babyer i luften. Eller nærmere – i maven.
Ændringer i din lugtesans er et tidligt graviditetstegn, og det samme gælder smagssansen. Hvis du er blevet gravid, kan hvad du kan lide at spise – eller ikke lide, ændre sig fra den ene dag til den anden. For nogle varer det graviditeten ud, mens det for andre er forbigående.
Er brysterne mere end almindeligt ømme? Føles de spændte og hævede? Ømme bryster er et af de tidlige tegn på at du er gravid.
Den øgede mængde hormoner i kroppen, betyder at væske bliver tilbageholdt i dit brystvæv. Det er det der gør at brysterne føles ømme og hævede, og endda kan resultere i fremskudte blodårer og ømme og hævede brystvorter. Din krop er ved at forberede sig på at skulle gro, bære, og føde et lille menneske.
Mange oplever forandringer i brystet i løbet af en menstruationscyklus, men føles det en smule anderledes er det værd at undersøge det nærmere, da det kan betyde at du er gravid.
Du ved det godt. Et af de første tegn på graviditet er at menstruationen udebliver.
Du har normalvis regelmæssig menstruation, og nu er du gået en uge eller mere over tid – Du er sandsynligvis gravid.
I de første uger af graviditeten kan der godt finde pletblødning sted, og nogle vil fejlagtigt tro det er deres menstruation der kommer lidt tidligt, og derfor vente med at reagere indtil næste menstruation er udeblevet.
Andre hormonelle forandringer i kroppen kan også resultere i udebleven menstruation, og er noget du bør reagere på.
Det kan føles som om der er menstruation på veje. Den der tunge murrende fornemmelse i underlivet, eller ligefrem stikkende eller jagende smerter og spændinger når livmoderen udvider sig og trækker sig sammen.
Mange lader sig narre fordi det unægtelig føles som menstruationssmerter, men menstruationslignende smerter, og ubehag i dit underliv kan også være tidlige symptomer på graviditet.
Ubehaget kan også sætte sig i ryggen eller nederst ved lænden nøjagtigt som menstruationssmerter.
En del gravide kvinder oplever en ekstrem træthed, som faktisk kan opstå allerede meget tidligt i graviditeten. Trætheden kan opstå pludseligt og betyde at du har svært ved at overkomme selv de mindste fysiske udfordringer, som du ellers plejer at klare uden at tænke over problemer.
De fleste gravide kvinder mærker en form for træthed i mere eller mindre udstrakt grad i de første 12 uger af graviditeten. Det kan være ubehageligt og hæmmende når man skal have en hverdag til at fungere, så det kan være betryggende at vide at det går over, og mange vil opleve en fornyet energi i andet 2.semester.
De pokkers graviditetshormoner! Det er velkendt at gravide kvinders humør er en smule utilregneligt, men du er måske ikke klar over at det for nogle kvinder sker meget tidligt i graviditeten. Hormonerne raser rundt allerede fra befrugtningen har fundet sted, og du synes fuldstændig ude af stand til at kontrollere følelserne.
Derudover er dit liv ved at forandre sig voldsomt, så der er intet at sige til at dit humør kører i rutsjebane.
Humørsvingningerne kan sagtens være et graviditetstegn – og du er allerede tilgivet!
Det føles forvirrende når du ellers har det fint, at du pludselig bliver svimmel og dårlig uden en oplagt grund. Svimmelhed ved tidlig graviditet sker som følge af lavere blodtryk og blodsukker, så husk at få rigeligt at drikke og spise. Og så sæt dig og tag et hvil når du trænger.
Nogle gravide oplever en pletblødning når ægget sætter sig fast i livmodervæggen, og er et af de meget tidlige tegn på graviditet. Ægget sætter sig fast i livmoderen et sted mellem 6-12 dage efter samleje, og en pletblødning vil altså komme en uge eller mere inden menstruationen ellers skulle komme.
Denne type blødning er ikke at forveksle med menstruation da der blot er tale om små pletter af blod og altså ikke en blødning der fortsætter. Nogle kvinder får på samme tidspunkt øget udflåd og en anderledes lugt fra vagina.
Som reaktion på det øgede hormonniveau og ændrede hormonbalance i kroppen, oplever nogle gravide kvinder hovedpine, meget tidligt i graviditeten.
Det kan være ubehageligt, men det anbefales at holde sig fra smertestillende medicin for at dulme smerten mens du bærer på et lille liv. Det kan være skadeligt for dit foster.
Drik masser af vand og få frisk luft og godt med søvn i stedet.
Mange gravide kvinder oplever at de ikke bare føler sig oppustede, men at maven faktisk buler ud allerede meget tidligt i graviditeten. Det skyldes hormonet progesteron som dannes i kroppen under hele graviditeten. Progesteron sløver din fordøjelse og får rent faktisk din mave til at puste sig op.
Det er velkendt at højgravide har svært ved at styre tissetrangen på grund af det øgede pres på blæren. Færre mennesker er klar over at mange gravide oplever en øget tissetrang allerede meget tidligt graviditeten. Faktisk så tidligt som 1-2 uger efter befrugtningen.
Den øgede mængde hormoner i kroppen betyder nemlig en større blodgennemstrømning i bækkenet som gør blæren mere sensitiv. En hyppig tissetrang er derfor et af de tidlige tegn på graviditet.
Er vandladningen ledsaget af smerter, kan det dog skyldes blærebetændelse, som kræver behandling hos egen læge.
Hvornår kan jeg tage en graviditetstest?
Hvad end du håber på en negativ eller positiv graviditetstest, så er den sikreste metode til at afgøre om du er gravid, naturligvis at tage en graviditetstest.
En graviditetstest kan benyttes på den første dag efter menstruationen er udeblevet.
Har du fulgt brugsanvisningen er en positiv graviditetstest så godt som sikker.
Derimod kan et negativt resultat være forbundet med mere usikkerhed, og det kan være en god ide at tage endnu en tast hvis du stadig oplever symptomer på graviditet.
En test der tages om morgenen vil give det mest sikre resultat.
Et af de tidlige graviditetstegn er en lille pletblødning, der finder sted når ægget sætter sig fast i livmoderen. Det sker allerede ca 6-12 dage efter samleje. Pletblødning er ikke at forveksle med menstruation, da det er forbigående og ubetydeligt i mængde.
Det er svært at tale om `almindelig`, da alle graviditeter forløber og føles forskelligt. Der er dog alligevel symptomer der er mere udbredt end andre. Graviditetskvalme, ømhed i brysterne, udebleven menstruation, ændret lugtesans og en overdreven følelse af træthed er blandt de mest kendte graviditetssymptomer.
Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:
BEDSTE I TEST
BEDSTE I TEST
BEDSTE I TEST