Voksipose – Bedste voksipose 2022
BEDSTE I TEST
Voksi Classic+
Babybjörn Balance Soft er en mobil, simpelt udformet og helt traditionel skråstol, som er med til at gøre den til en af de mest populære skråstole på markedet. Den er ergonomisk korrekt designet og sættes…
Når din lille baby ankommer, er det helt naturligt at føle, at du som forælder skal holde ham eller hende tæt på dig i døgnets 24 timer. Men tro mig, ligegyldigt, hvor mange timer du har brugt på at træne din krop og arme op til at bære på den lille guldklump, så kommer der et tidspunkt hvor du er nødt til – og gerne vil, sætte din baby fra dig.
Når man tager sig af en baby, tilsidesættes ens egne behov, selv de helt basale som at gå i bad, spise og tisse, og så er det altså en lang dag med et lille menneske hængende på armen. Alle fortjener en pause, og her komme en god skråstol ind i billedet.
En god skråstol, kan stimulere din baby og lade dig placere ham eller hende et sikkert sted, mens du tager dig af dig selv et øjeblik. De fleste babyer elsker at sidde i en skråstol, men der findes mange forskellige skråstole på markedet, så det kan være svært at finde rundt i.
For at hjælpe dig med at vælge den bedste skråstol til din families behov, har vi skitseret fordelene ved skråstole generelt, og hvordan de bedste skråstole bruges i hverdagen, til glæde for alle. Og så får du vores udvalg af de bedste skråstole på markedet, samt vores vurdering af hvorfor de er de mest populære skråstole, vurderet ud fra uafhængige eksperter og brugeres bedømmelser.
Babybjörn Balance Soft er en mobil, simpelt udformet og helt traditionel skråstol, som er med til at gøre den til en af de mest populære skråstole på markedet.
Den er ergonomisk korrekt designet og sættes i bevægelse af barnet selv.
Når barnet har lært at sidde op selv, kan stolen laves om til en almindelig barnestol. Babybjörn balance soft stolen kan nemt foldes helt fladt sammen og er nem at tage med.
Babybjørn er en gammel traver på det store marked af babyudstyr, og de kan altså deres kram.
Balance soft er kåret som de bedste skråstole af flere uafhængige brugerpaneler, samt af mange eksperter.
Det er til dig der ønsker en klassisk og god skråstol som ikke optager en masse plads, men som har alle de funktioner du kan ønske dig.
Når dit lille barn er placeret i skråstolen, vil de små benspjæt sætte gang i stolens vippende bevægelser, og lade den vugge frem og tilbage. Babybjörn balance lever op til kravene for moderne skråstole om ergonomi og sikkerhed.
Stoffet er desuden produceret i allergivenligt materiale, fri for skadelige stoffer.
Når barnet sidder for sig selv er det essentielt at du kan stole på at det støttes allerbedst, specielt i de første måneder.
Babybjørn skråstolens udformning er designet så den er ergonomisk korrekt og støtter ryg, nakke og hovede på det lille spædbarn uanset hvilken af de 3 positioner han eller hun placeres i.
Desuden er sædet udformet med en tydelig fordybning til bagdelen, så vægten fordeles korrekt og din baby ikke belaster kroppen uhensigtsmæssigt.
Det styrker desuden både motorikken og balancen, og er samtidig sjovt for den lille at han eller hun selv kan få sin skråstol til at bevæge sig. Bliv ikke overrasket hvis du hører små frydefulde hvin når det kilder i maven.
Når din baby selv kan sidde op, kan du godt forvente at skråstolen ikke længere er et sjovt sted at opholde sig ret længe ad gangen. Babybjörn har lavet deres skråstol super funktionel idet sædet kan vendes om så den lille kan bruge den som en almindelig barnestol. Så får din investering også lidt længere levetid.
Som skråstol er den maksimale vægtbelastning 9 kg, og som barnestol kan den bruges indtil dit barn vejer 13 kg.
Skråstolen kan med et enkelt greb klappes helt sammen til den ligger fladt.
Det gør den virkelig praktisk når du vil tage stolen med dig på besøg hos venner og familie, eller du skal flytte rundt på den i hjemmet.
Du kan tilkøbe en aktivitetsbøjle til skråstolen der let klipses af og på, og hvor du kan sætte forskelligt legetøj som din baby kan lege med. Det er vældig populært hos alle babyer og giver dig som forælder lidt mere frihed når du kan lade din baby sidde velstimuleret og underholdt i sin skråstol.
Oekotex certificeringen betyder at alle tekstiler som er i kontakt med din baby, er allergivenlige og fri for skadelige stoffer.
Skråstolens fåes i forskellige typer af aftageligt betræk – Mesh gør stolen mere åndbar om sommeren, og 100% blødt bomuldsjersey gør skråstolen blød og lækker.
Betrækket kan vaskes i vaskemaskinen når det bliver nusset og tilsavlet.
Stokke Steps Bouncer skråstol med spædbarnsindsats kan kombineres med Stokke Steps højstol. Skråstolen kan stå for sig selv eller monteres på skråstolen så den kommer op i højden.
Det er muligt at indstille stolen i 4 forskellige positioner, og den kommer med 5 punktssele, aftageligt betræk og kan foldes helt fladt.
Stokke Steps skråstol er en lækker skråstol, designet til at efterligne følelsen af at blive vugget i armene. Men det der virkelig adskiller Stokke fra tilsvarende højstole, er den medfølgende spædbarnsindsats der kan fastgøres til Stokke Steps højstolen, så den kommer op i højden, og tilføjer den til kategorien under rigtig praktiske skråstole, og er alle pengene værd.
Stokke Steps Bouncer foldes desuden fladt for nem opbevaring, og er god til at tage med på turen.
Stokke Steps Bouncer skråstolen, kan stå frit på gulvet som enhver anden skråstol, men kan også monteres på Stokke steps højstolen. Når den monteres på højstolen, betyder det at du får dit barn op i bordhøjde, så din lille bitte babý ikke bliver efterladt i sin skråstol på gulvet når resten af familien går til bords, men i stedet sidder med som en del af familien.
Stokke er gode til at gøre det rigtigt komfortabelt og sikkert for babyer og børn når de placeres i stole og andet udstyr. Med hjælp fra en pædiatrisk fysioterapeut har Stokke udviklet en indsats til de nyfødte babyer i form af aftagelige støttepuder.
Indsatsen sikrer at dit barn får præcis den ergonomiske støtte der er nødvendig når du placerer dit barn i en skråstol, og blandt andet undgår et fladt baghoved.
Indsatsen kan tages af når din baby har vokset sig lidt større og ikke længere har brug for støtten, men i stedet har godt af lidt mere bevægelsesfrihed.
Stolen kan indstilles i 4 forskellige positioner, hvor den mest tilbagelænede er rigtig god til den helt lille baby, hvor han eller hun sammen med spædbarnsindsatsen vil sidde komfortabelt og ergonomisk korrekt så den lille ryg ikke belastes. Når du vil ændre position, klares det med et greb på undersiden. Den mest oprette position giver den større baby mulighed for selv at vugge skråstolen fortrinligt ved hjælp af små spark og ryk.
Når det er tid til lidt underholdning, kan en bøjle til flere stykker legetøj klikkes på i hver side af skråstolen. Det er nemt at skifte legetøjet ud så der altid er nye og spændende sager for den lille at gribe ud efter og lege med.
Betrækket på Stokke Steps skråstolen er lige til at tage af og vaske i vaskemaskine på 30 grader. Det anbefales at lade det lufttørre, så det ikke krymper.
Tiny love 3-i-1 Rocker er både en skråstol, en vugge og et aktivitetscenter, og kan bruges til både små og store børn. Tiny Love kommer med underholdning i form af legetøj og kan også afspille musik, samt vibration i der kan berolige selv det mest urolige barn. Der er 3 positioner at vælge imellem og vuggen gynges manuelt.
Tiny Love er en lidt anderledes skråstol der kan mange ting for en lille pris i forhold til andre gode skråstole på markedet.
Det er ikke en lille petit skråstol som barnet selv kan sidde og rokke i, men tilgengæld får du en solid skråstol med indbygget underholdning, der kan trylles om til en vugge og som stadig er lille nok til at rykke med på badeværelset.
Tiny Love er en lidt stor model, så det er ikke den slag skråstol du skal vælge hvis du vil have den med til bords. Den er dog stadig kompakt nok til at du kan trække den rundt og tage den med på badeværelset når du selv skal i bad. Selve sædet er også en anelse stort til en nyfødt baby, så du får lyst til at lægge et blødt tæppe eller andet i, til at støtte op om den lille krop, men er ellers betrukket med blødt og hyggeligt betræk.
Når den lille blunder hen i stolen, kan du med bare én hånd og et enkelt greb, ændre position så baby ligger ned. De høje kanter udgør en sikkerhed så hele skråstolen bliver til en vugge som dit barn kan tage en middagslur i. Hynden i bunden kan tages ud og vaskes når behovet opstår, men den er ikke ret tyk, så det anbefales ikke at den bruges som en decideret seng.
Der kan desuden monteres en skygge på vuggen, så din baby kan sove helt afskærmet.
Når din baby er vågen og opmærksom, kan han eller hun let have behov for ekstra underholdning – og dét er der i Tiny Love 3-i-1. Hvad enten sædet er oprejst eller helt tilbagelænet kan den aftagelige bøjle med legetøj, lyd og lys, drejes så den er inden for rækkevidde for de små buttede babyfingre. Lad dit barn vælge mellem forskellige stykker legetøj, og fornøje af musikafspilleren som indeholder 9 melodier og også kan vibrere.
Den polstrede hynde i bunden, kan tages ud og smides i vaskemaskinen ved 30 grader.
Safety 1st Koala er en simpelt designet skråstol, med låsesystem som lader lader dig bestemme om stolen skal være i vuggende funktion eller stå fast. Den kommer med en bøjle med legetøj, samt to håndtag til at bære stolen. Skråstolen kan indstilles i 3 forskellige positioner og klappes sammen.
Safety 1st er et amerikansk mærke der høster fine internationale brugeranmeldelser for alle deres produkter. Det er ikke af allerhøjeste kvalitet, men hvis du ønsker dig en almindelig skråstol der ikke koster alverden, er simpel i brug og nem at tage med så er Koala fra safety1st et stærkt valg.
Når du ikke bruger skråstolen, kan du nemt klappe den sammen og pakke den væk. Den lave vægt, samt de lange strophåndtag i hver side gør at du nemt kan bære den med dig rundt og ovenikøbet tage den på ryggen som en rygsæk, så du har hænderne fri til at bære din baby. Den er på denne måde den perfekte skråstol til ferie eller familiebesøg.
Undgå for alt i verden at bære stolen mens dit barn sidder i. Det kan den slet ikke holde til.
En skråstol skal kunne vugge og gynge godt, og det kan Koala fra Safety 1st. Med undtagelse af den liggende position hvor modvægten fra babyen bliver for stor, kan din baby selv sætte bevægelse i skråstolen ved at vugge frem og tilbage.
Bøjlen, hvortil der medfølger legetøj, sørger for underholdningen når din baby er vågen og opmærksom. Desværre er den placeret lidt dumt når babyen sidder i den mest oprejste position, hvor han eller hun næsten får legetøjet i hovedet.
Legetøjsbøjlen kan heller ikke fjernes så den er lidt i vejen hvis du vil made dit barn mens han eller hun sidder i skråstolen. Når din baby er placeret liggende i stolen, er der perfekte muligheder for underholdning for ham eller hende, mens du får læst et kapitel i din bog.
Små børn er lig med snavs, så alt hvad dit barn er i kontakt med skal helst kunne vaskes. Betrækket på Safety 1st Koala skråstolen kan ikke tages af og smides i vaskemaskinen med alt det andet, men må nøjes med en fugtig klud.
Moweo er en moderne skråstol der giver dig god mulighed for at lade dit barn gynges automatisk og lytte til sød musik mens du tager dig af andre ting. Der er indbygget timer, og 2 positioner at vælge imellem.
Moweo er en af den slags babyudstyr der kan føles som en ekstra hånd i hjemmet, og kommer til en overraskende lav pris, til trods for sine mange funktioner.
Der er automatisk vugge funktion med timer, musik til at berolige og legetøj til at underholde og udfordre. Skråstolen er ikke designet til at tage med på tur og kan ikke klappes sammen.
Det er virkelig praktisk med en skråstol der selv kan gynge, og Moweo Lite kan både indstilles til automatisk at vibrere, samt gynge blidt fra side til side i to forskellige hastigheder.
Stolen kan både vibrere og gynge hver for sig, eller samtidig. Når din baby har behov for at blive beroliget og dine arme ikke orker mere, er det en kæmpe hjælp, og din baby vil elske det!
Der er indbygget timer, så du kan indstille stolen til at køre enten 10, 20 eller 30 min.
Det er vigtigt for små børn at få lov til at sidde og lege og udforske selv af og til, og
ved hjælp af den aftagelige bøjle med legetøj får du også en rolig stund til dig selv.
Du kan udfordre dit barn ved at hænge forskellige figurer som kan opmuntre til de første på at gribe ud efter de sjove figurer.
Der følger tre stykker legetøj med som kan udskiftes.
Mens stolen vibrerer og langsomt gynger den lille i søvn, kan du også afspille beroligende musik direkte fra stolen. Der kan vælges imellem flere forskellige melodier og lyden kan justeres direkte på panelet på stolen.
Betrækket på Moweo Lite er ikke aftageligt, men kan rengøres med en våd klud og lidt sæbe hvis det skulle blive nødvendigt.
4moms Mamaroo 4.0 er en højteknologisk skråstol, der automatisk kan gynge, spille musik og indbyde til leg, som alt sammen kan styres via en app og bluetooth.
Stolen kan justeres trinløst fra liggende til opret siddestilling.
Betrækket kan tages af og vaskes i maskinen.
4moms Mamaroo 4.0 er bestemt en investering, men kan virkelig også være det værd.
Med alle sine mange funktioner, får du med Mamaroo 4.0 nærmest et sæt ekstra hænder i huset. Der er bevægelser og leg og lyd til at tilfredsstille ethvert utilfreds baby hjerte, og så kan den tilsluttes bluetooth og styres via en app på din telefon.
Mamaroo skråstolen udformning udgør en slags skål som kan vippes trinløst fra liggende til siddende stilling. Mamaroo 4.0 stolens bevægelser kan indstilles i 5 forskellige bevægelsesmønstre og i 5 forskellige hastigheder som tilsammen giver hele 25 forskellige kombinationer!
Bevægelsesmønstrene imiterer; Gynge, vugge, kørsel, kænguru og bølge og det er nemt at skifte mellem de forskellige indstillinger.
Den medfølgende ledning er lang, men det er dog stadig en anelse irriterende at du skal have en stikkontakt i nærheden for at få udbytte af de tekniske funktioner.
Alle funktionerne på Mamaroo 4.0 – Gynge, vugge musik og lys kan styres via bluetooth og en app som du downloader til din telefon eller tablet.
4moms appen er kompatibel med alle Apple-enheder, dog nyere end iPhone 4s/iOS 9. Android app’en er kompatibel med enhederne Android 4.3, og 4.4.
I 4moms Mamaroo 4.0 stolen er der 4 indbyggede lyde i form af musik eller naturlyde, men du kan også tilslútte din egen mp3 enhed og på den måde vælge præcis den musik du har lyst til dit barn skal høre, og som du ved bedst beroliger eller opmuntrer dit lille barn.
Der medfølger desuden en aktivitetsbøjle med bolde i forskellige farver som kan rotere, og som udgør et spejl, en rangle og noget der rasler, som dit barn vil udforske med stor nysgerrighed.
Når det er blevet tid til at betrækket på skråstolen skal vaskes, skal du afmontere stolen fra den roterende base, og derefter kan betrækket lynes af. Det tåler vask i maskinen ved 30 grader, og kan komme en hurtig tur i tørretumbleren ved lav varme, men bedst er det at lade det lufttørre. Hvis du ønsker et ekstra betræk, eller har brug for et helt nyt er det muligt at købe det separat.
Baby Trold skråstolen er en helt klassisk skråstol med 3 punkts sele, bærehank og aktivitetsbøjle. Der er mulighed for 3 forskellige positioner og barnet kan selv få stolen til at bevæge sig.
Babytrold er en helt traditionel skråstol, hvor babyen selv kan sætte gang i gyngeriet ved at bevæge sig. Der er en aktivitetsbøjle med legetøj for underholdning og stimulering og stolen kommer til en ganske lav pris.
Baby trold har lavet en helt klassisk skråstol, der sættes igang ved ganske små bevægelser og gynger rigtig fint med hjælp fra enten en voksenhånd eller babys egne spjætterier.
Du kan vælge mellem 3 forskellige positioner, hvor den liggende stilling anbefales til de helt små babyer under 3 måneder for at skåne deres ryg, mens de lidt større babyer kan sidde op når det er tid til leg eller at få mad med ske.
Når din baby har brug for at blive stimuleret kan du klipse bøjlen fast på hver side af stolen. Der medfølger 3 stykker aktivitetslegetøj, og du kan snildt hænge mere når det er tid til ny underholdning. Bøjlen er også ganske praktisk at holde ved, når du vil gynge den lille.
Alle forældre ved at alt hvad baby kommer i kontakt med konstant bliver fyldt med savl, gylp eller andre lækkerier, og der er derfor virkelig praktisk når tingene er lette at rengøre.
Ved at løsne spændet kan du tage betrækket af skråstolen og vaske det i hånden eller tørre det af med en våd klud, men undgå at smide det i vaskemaskinen da det kan krympe og blive svært at få det tilbage på den pågældende skråstol igen. Materialet er en anelse smudsafvisende så det rengøres nemt.