Sådan kan du bruge en baby nest
Babynesten kan følge med hvor I er, så barnet altid er i velkendte omgivelser. På den måde kan nesten fungere som en lille flytbar seng i hjemmet. En babynest kan tilpasses i størrelsen, og på den måde er det let at sørge for at babyen føler tryghed i den lille rede. Når baby ligger i nesten vil det føle den samme tryghed som da det lå i mors mave.
Nesten gør det komfortabelt og rart for din baby uanset, hvor I er. Så kan du vide, at din baby ligger blødt, og at babys hoved er beskyttet tilstrækkeligt.
Du kan bruge babynesten i stedet for en sengerand, når baby sover i sin egen seng. Mange børn synes nemlig at tremmesengen kan føles meget stor og utryg, baby kan i nesten finde den komfort, det har brug for at føle sig beroliget og sove.
Babynesten kan fungere som en rejseseng, som er nem at have med overalt, uanset om i er på ferie eller på besøg hos venner, vil det være nemt at give babyen et rart sted at sove, da det har sin velkendte babynest som sin trygge base uanset, hvor I er. På den måde vil omgivelserne ikke virker nær så overvældende, og barnet vil have nemmere ved at finde roen og tryghed.
Sikkerhed
Udover at give tryghed, kan en baby nest bruges som ekstra sikkerhed i hjemmet. Nestens høje kanter sørger for at babyen ikke kan trille ud af nesten. Du kan således bruge hvor du har behov, f. eks. sofaen, sengen eller på bordet, og være forsikret om, at der ikke sker trille uheld. Her skal du være opmærksom på dit barns udvikling undervejs. De små vokser og udvikler sig hurtigt, du skal huske, at når først baby lærer at vende og rulle sig, vil babynestens sider ikke yde samme bestykkelse.
Er der større børn en baby nest bruges som et helle for baby. Din baby får således en afgrænset sikkerhedszone som gør det lettere, at give barnet plads fra søskende, eller hvis I har dyr i huset.
Endnu en fordel ved at bruge en babynest er, at siderne sørger for at babyen ikke ruller sig om på maven, når det ligger og sover. På den måde forebygges de problemer, der kan opstås ved at baby sover på sin mave.
Samsovning
Ønsker du at sove med din baby i din egen seng, kan du bruge en baby nest som sikkerhed. Nestens høje kanter vil forhindre at babyen triller ud af sengen, og du kan sove uden frygt for, at den lille bliver mast ved rulleulykker under søvnen. Bruger du en bedsidecrib, kan nesten bruges, som en nem måde at hive baby til dig når baby vågner og skal ammes eller trøstes i løbet af natten. På den måde kan både baby og forældre få en god nats søvn, når babyen ligger i sin egen lille rede.
Brug nesten til nakketræning
Det anbefales at du lægger din baby på mave mest muligt for at træne nakken. Her kan babynesten være en god hjælp. Du bruger nesten til nakketræning ved at du lægger dit barn på maven med hovedet ud over den bløde kant på babynesten. Dette skal være i den modsatte side af snorene i nesten.
Når du nakketræner på denne måde, er det ikke så hårdt for baby at løfte hovedet, og den lille baby kan ligge på maven i længere tid, før det bliver træt.
Ekstra puslepude
Er du ude hos nogen, kan du bruge din babynest, som en puslepude ved at binde den op i bunden. På den måde triller barnet ikke ned, hvis du f. eks. skifter baby oppe på et bord eller lignende.
Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger en babynest?
Først og fremmest skal du tjekke at madrassen og siderne i nesten ikke er for bløde. Babyen skal ikke kunne blive fanget i stoffet, hvis det vender sig.
Dernæst er det væsentligt at babynesten er lavet af et materiale, som ikke skader din baby. Her går du ikke galt, hvis du kigger efter oeko-tex materialer.
En babynest egner sig bedst fra baby er 0 til 6 måneder. Kan din babynest justeres så den bliver større, kan den bruges længere og vælger du en nest som har flere funktioner, kan du forlænge den tid, hvor babynesten er nyttig.
Omkring 5 måneders alderen vil de fleste babyer have behov for lidt mere bevægelsesfrihed eller være så gode til at rulle at nesten ikke længere er optimal. Her kan du eventuelt bruge en voksipose til at svøbe barnet, så det føler sig puttet, eller lægge det til at sove i barnevognen, for at få den samme tæthedsfølelse, når baby skal sove, som da den lille lå i sin baby nest.
Hvor længe kan babyen bruge en babynest?
En babynest egner sig bedst fra baby er 0 til 6 måneder. Kan din babynest justeres, så den bliver større, kan den bruges længere.
Er babynest godkendt som seng?
Eftersom babynests er et relativt nyt produkt, er der ikke lavet regulering på markedet endnu. De fleste vil dog ikke være godkendt, som en egentlig babyseng.