Sådan vælger du den bedste køjeseng
Der kan være mange grunde til at anskaffe sig en køjeseng. Måske husets eller lejlighedens børneværelse er småt, og du vil gerne have plads til andre møbler, måske de to søskende gerne vil sove i samme rum, eller måske udvikler sig legeaftaler hurtigt til en overnatning sammen med legekammerater, eller måske har du også bare brug for flere enkeltsenge og flere sovepladser – uanset hvad, så er en køjeseng en praktisk løsning på et børneværelse, for at du kan udnytte pladsen helt optimalt.
Køjesenge fås i alle prisklasser, og om det er de dyre eller billige køjesenge, der de rette for dig, afhænger af, hvad du gerne vil bruge den til. Skal den bruges som midlertidig løsning, indtil ungerne rykker ind i et større rum og ikke længere skal dele med deres søskende, eller er det tænkt som en længerevarende løsning, hvor køjesengen medtænkes i indretningen af barnet soveværelse, eller måske endda som ekstra seng til voksne gæster, så kan en køjeseng være den helt perfekte løsning.
Hvor gamle bør børn være for at bruge en køjeseng?
De forskellige modeller af køjesengene på markedet er til forskellige aldre. Du bør derfor tjekke specifikationerne på sengen, inden du køber. Oftest vil en køjeseng være godkendt til børn fra 3-års alderen. Det anbefales dog i dette tilfælde at lægge barnet i den nederste køje og påsætte en sengehest, så barnet ikke kan falde ud af sengen. Det skulle jo ikke gerne ende med, at barnet slår sig, eller bliver bange for at sove i sin køjeseng.
Stiger på køjesenge
Der findes to typer stiger til køjesenge:
- Lige stige
- Skrå stige
Her er det ikke kun et spørgsmål om, hvilket design du bedste kan lide. Har du et barn eller børn, der har masser af styrke og gode motoriske evner, kan du sagtens vælge en køjeseng med en lige stige. Til mindre børn kan det dog være en fordel at vælge en skrå stige eller trappe, fordi det er nemmere for dem at komme op og ned ad den. Idéen er jo netop, at de selvstændigt kan komme i og ud af sengen. Så vil du slippe for at skulle hjælpe til hver eneste gang, er det en god idé at overveje, hvilken type stige er bedst til jeres behov.
Har du med vilje valgt en multifunktionel junior-køjeseng fra børnene er helt små, så du også kan bruge den, mens de vokser, kan du være ganske rolig. Flere modeller tilbyder begge slags stiger, så du kan starte med en skrå og senere tilkøbe en lige stige til køjesengen.
Delbar køjeseng
Nogle køjesenge kan deles i to, så de kan stå som to separate senge. Køjesengen kan på den måde bruges i forskellige rum og med forskellige formål, hvis værelset ikke skal deles mere.
Samling af køjeseng
Når du køber en køjeseng, vil du som regel selv skulle samle sengen. Der følger altid en brugervejledning med, som du bør følge, når du skal sammensætte køjesengen. Vær opmærksom på, at køjesengen, når først den er samlet, godt kan være forholdsvis tung. Det kan derfor være en fordel at være to om at bygge den. Dens højre kan også betyde, at du ikke altid bare kan flytte den fra en etage til den anden uden at skille den ad igen. Så sørg for at samle den i det rum, hvor køjesengen skal stå. Så slipper du for at sengen skal flyttes, når først køjesengen står færdig.
Sørg for at opbevare brugervejledningen et sted, hvor du altid kan finde den. Det gælder især, hvis du har købt køjesengen med henblik på at bruge den til andre formål. Har du købt en delbar køjeseng, og vil du en dag lave sengen om til to enkeltsenge, så er der altså rart at have brugermanualen ved hånden.
Tilbehør til køjesenge
Alt efter, hvilken køjeseng du vælger, kan du bruge køjesengen til mange ting. Lad os i nedenstående se på den slags tilbehør, man kan få til køjesenge (alt efter model). Men det ville være fejlagtig at tro, at en dobbelt køjeseng kun kan bruges på børneværelset.
Køjeseng med udtræksseng
Du kan også få en køjeseng med en eller flere udtrækssenge til en husstand med flere børn. En udtræksseng står inde under køjesengen, så du bare lige skal hive den ud. Fordelen ved en udtræksseng er, at den ikke nødvendigvis fylder helt så meget i højden.
Har køjesengen ovenikøbet kraftige lamelbunde, kan den også kan bruges til voksne. Husk dog at sørge for, at de madrasser, du lægger i bunden af køjesengen, også egner sig til voksne, da der her er forskel på madrasser til børn og voksne.
Køjeseng med opbevaring
Smart løsning på børneværelser med lidt plads. Under køjesengen er der som regel et hulrum, der kan bruges til opbevaring af legetøj, bøger, tasker eller andre ting. Til nogle køjesenge skal opbevaringsskuffer tilkøbes separat.
Skabe til køjeseng
Mange børneværelser er typisk mindre end andre rum, så kan køjesengene tilføjes skabe sparer du endnu mere plads til yderligere opbevaring i rummet. Det betyder også, at skabene er i en overskuelig højde, og at dit barn nemt selv kan komme til sit tøj.
Skrivebord til køjesenge
Når barnet først skal i skole, kan det blive nødvendigt med et skrivebord. Men optager sengen det meste af pladsen, kan man jo udnytte pladsen under den og skubbe et skrivebord ind under køjesengen.
Sengehest til køjeseng
En junior-køjeseng er ofte det første skift fra babyseng til en større. Det er vigtigt, at barnet ikke kan falde ud og slå sig. Derfor følger der som regel en beskyttende kant med, der monteres på køjesengen. Bruger du dog begge senge, og har begge børn eller de overnattende børn tendens til at ligge uroligt og falde ud, kan det være smart at have en ekstra liggende. Så er du helgarderet.
Tårn til køjeseng
Et tårn er et virkelig sjovt tilbehør, der vil begejstre dit barn. Vi tænker, det kun kan være en fordel, hvis dit barn ellers ikke er så glad for at skulle ind og sove om aftenen. Men hvis nu, der var et tårn som del af sengen … . Hvem kan modstå det?
Køjeseng med rutsjebane
Dit barn vil simpelthen ELSKE sin nye køjeseng! Hvem vil ikke gerne starte dagen med at rutsje ud og ned ad sengen? Altså vi siger ikke nej!
Kreative anvendelsesmuligheder
Køjeseng med hule
Bruges den ene soveplads ikke længere, og overvejer du at skaffe dig af med køjesengen, så tænk lige over det en ekstra gang. Pladsen under sengen giver barnet et rum til at udfolde sig kreativt.
I kunne for eksempel vælge at indrette jer sådan, at øverste køje fortsat bruges til at sove i, mens pladsen under den forvandles til den hyggeligste hule. Alt, du behøver, er at hænge et lagen eller gardin op, og vupti, så har du en skøn hule – perfekt til læsehygge og hemmelige samtaler.
For ekstra meget hygge i hulen kunne du tilføje en smuk lyskæde, lamper, lanterner (med LED-lys ikke stearinlys, selvfølgelig) og smide nogle lækre tæpper og plaider ind. Vi tør vædde med, at du ikke vil kunne modstå selv at kravle derind, og inden du ser dig om, bliver det en rigtig familieseng!
Køjesengen som ekstra møbel
Nogle køjesenge kan ombygges, så de kan bruges som en enmandsseng til overnattende gæster. Her er det naturligvis vigtigt, at du har valgt en model, der også er egnet til vægten af en voksen. Der findes modeller med kraftige lamelbunde, som er det, du skal gå efter, hvis den skal kunne bruges af hele familien og af overnattende voksne.
Men egentlig sætter fantasien ingen grænser for, hvad du kan bruge den til. Hvorfor ikke bruge den som daybed eller lille sofa i sommerhuset, stuen eller gæsteværelset? Beklæd madrassen med et lagen i en flot farve, og tilføj en plaid og nogle store, hyggeligt puder, og det bliver den perfekte siddeplads.
Køb af madrasser til køjesengen
Madrasser skal som oftest tilkøbes. Sørg derfor for at tjekke bundens mål, så du er sikker på at købe madrasser, der passer til køjesengen. Køjesengene har nemlig ikke altid ens størrelse, og det kan være nemmere at vælge de madrasser, der fra producentens side er fremstillet til din køjeseng.
Hvad er en god madras til børn?
Det kan være lidt forvirrende at finde ud af, hvad en god madras egentlig er. Men er du opmærksom på nedenstående, er du godt på vej.
- Til børn under 50 kilo bør du vælge en skum- eller latexmadras.
- Materialet bør være åndbart og kunne vaskes (tro os, det bliver du glad for!).
- Hvis nogen i familien døjer med allergi, bør du vælge en madras i naturmaterialer.
FAQ
Hvilken køjeseng er bedst i test?
Den bedste køjeseng til børn i test er HoppeKids Basic Bunkbed 70x190cm. Juniorsengen er en alsidig, da sengen, selvom den ikke kan deles, er alsidig takket være den lange længde og mulighed for at sætte stigen, hvor du vil. Desuden er køjesengen svanemærket og helt fri for skadelige stoffer!
Hvor gammel skal mit barn være for at bruge køjeseng?
Tjek altid specifikationerne på den køjeseng, du ønsker at købe. Generelt siger man, at børn må komme i en køjeseng, når de er tre år gamle. Det anbefales dog at lægge barnet i den nederste køje og sørge for, at det ikke kan falde ud af sengen.