Cocoon Organic Kapok Juniordyne
Måske kender du allerede Cocoon fra dit barns babydyne, eller du er bekendt med andre Kapokdyner. Hvis ikke så er tiden inde! Cocoon company er en dansk virksomhed, der producerer 100% økologiske og naturlige dyner, puder og madrasser. Materialerne er genanvendt, veganske, og produceret fuldstændig fri for pesticider og kemikalier. Denne helårsdyne består af GOTS certificeret økologisk bomuld, og med fyld af 100% naturlige og ubehandlede kapok fibre. Kapok Fibre har utrolig mange gode kvaliteter,…
Læs mere →Vi kender alle værdien af en god dyne, og ved hvor meget det betyder for kvaliteten af søvnen at ens dyne er behagelig.
For dit barn gælder det samme. At finde den bedste juniordyne er at sikre en god nattesøvn og er en vigtig faktor for, at dit barn kan vågne udhvilet og klar til dagen. Mange studier viser, at barnets søvn har stor indflydelse på indlæring, udvikling og den overordnede sundhed.
Med den rigtige juniordyne kan du opnå en bedre søvn for dit barn, og dermed for resten af familien.
En juniordyne kan komme i mange udgaver, så for at give dig bedre mulighed for at finde den bedste juniordyne til dit barn, har vi gennemgået en række tests og anmeldelser af netop de bedste dyner til junior for at gøre valget nemmere, hvad enten du leder efter en ny dyne til junior eller du skal bruge en ekstra.
Læs vores guide til at finde rundt i de forskellige type dyne, der findes, og hvordan du finder den bedste juniordyne ud fra de krav du måtte have.
Cocoon Organic Kapok Juniordyne – Bedste juniordyne
Måske kender du allerede Cocoon fra dit barns babydyne, eller du er bekendt med andre Kapokdyner. Hvis ikke så er tiden inde!
Cocoon company er en dansk virksomhed, der producerer 100% økologiske og naturlige dyner, puder og madrasser. Materialerne er genanvendt, veganske, og produceret fuldstændig fri for pesticider og kemikalier.
Denne helårsdyne består af GOTS certificeret økologisk bomuld, og med fyld af 100% naturlige og ubehandlede kapok fibre.
Kapok Fibre har utrolig mange gode kvaliteter, der gør det perfekt som fyld i sovemiljøer. Kapok Fibre er lette og med isolerende egenskaber, og formår at regulere kropstemperaturen, så dit barn holdes tør og tilpas natten igennem. Desuden er kapok fibre modstandsdygtigt overfor husstøvmider og fugt, der også gør denne Cocoon juniordyne til den ideelle dyne til børn med allergi.
Det kan vi lide:
- Denne cocoon juniordyne er allergivenlig og temperaturregulerende
- Økologisk og vegansk juniordyne
- En kvalitetsdyne til en meget rimelig pris
Det skal du være opmærksom på:
- Kapok er lidt stift i starten så du skal bruge lidt tid på at “lægge” dynen blød
Temprakon Zone Juniordyne – En god all round dyne med ny teknologi
Temprakon juniordyne er udviklet med specielt henblik på at skabe et ideelt sovemiljø, hvor din dyne hjælper dig med at regulere din kropstemperatur. En Temprakon dyne har et fyld af certificeret dyreetisk gåsedunsfyld og TempraCool fiber kapsler, og er blød og lækker at putte dit barn i.
Tempracool kapslerne er et naturmateriale, som ligger inde i små celler. De blev først udviklet af NASA til at holde temperatur stabil hos astronauter, men er siden brugt i andre ting, og her i dyner, hvor de sikrer at dit barn hverken får det for varmt eller koldt gennem natten. Fresh-teknologi forhindrer desuden husstøvmider og bakterier i at slå sig ned, hvilket gør det til en højst allergivenlig dyne.
Det kan vi lide:
- Ny teknologi der regulerer kropstemperaturen
- Allergivenlig
Det skal du være opmærksom på:
- Høj pris, men af høj kvalitet med mange gode egenskaber
Quilts of Denmark Dozy – Luksus Gåseduns junior dyne
Quilts of denmark Dozy er en blød og luftig gåsedunsdyne af allerhøjeste kvalitet.
Fyldet er af 100 % europæiske Gåsedun og med en høj bæreevne, der sammen med 4x 5 kassetter sikrer, at dunene er godt fordelt og falder let omkring dit barn. Ingen dun klumper sammen her.
Kvaliteten i denne dyne ligger dog ikke kun i de lette dun, men også i selve bolstret (betrækket). Et meget tæt vævet bomuldssatin giver en virkelig blød dyne, men sikrer også at husstøvmider ikke kan trænge gennem betrækket, og skaber grobund for allergier hos dit barn.
Det er egentlig en helårsdyne, men med fyld af dun kan det blive for varmt året rundt, så du skal have en sommerdyne til de varme nætter.
Det kan vi lide:
- Høj kvalitets dundyne
- Tætvævet betræk der eliminerer husstøvmider
Det skal du være opmærksom på:
- Som helårsdyne er den for varm om sommeren
Ringsted Dun Kiddy – Bedste allergivenlig dyne
Denne Ringsted Dun juniordyne er en allergivenlig dundyne produceret helt uden kemikalier, og er af højeste kvalitet. Dunene er fra europæiske fugle, og Ringsted Dun sikrer sig fuld kontrol over produktionen af deres junior dyner, med strenge krav og med dyrenes trivsel for øje. Det er den rigtige dyne for dig, som vægter dyrevelfærd højt.
Denne juniordyne er en helårsdyne, men er som de fleste dundyner bedst egnet til de koldere måneder. NOMITE mærket er en garanti for, at der ikke findes husstøvmider i hverken dun eller dynevåret, og er altså godt egnet til børn med allergi, men er også ideel når du blot ønsker et så rent sovemiljø som muligt for dit barn.
Dynen sælges i en sød bamserygsæk der kan bruges til legetøj bagefter.
Det kan vi lide:
- Høj kvalitet der holder i mange år
- Sikret mod husstøvmider
- Ringsted dun har strenge krav til produktionen
Det skal du være opmærksom på:
- Nogle allergikerer tåler ikke dundyner
Nsleep Kapok juniordyne – Bedste juniordyne med naturfibre
Med en Nsleep Kapok juniordyne får du virkelig et luksusprodukt, der er en favorit hos rigtig mange brugeranmeldere – men til nogenlunde samme pris som andre dyner af samme type.
Denne dyne er fri for kemikalier og er godkendt af teknologisk institut for sin isoleringsevne svedtransporterende egenskaber, og er 100 % økologisk og naturlig med fyld af Kapok der er kendt for sine unikke egenskaber. Fyldet af Kapok fiber sikrer høj åndbarhed og er stærkt fugtafvisende. Sammen med det tætvævede bomuldsvår får dit barn en dyne der er garanteret støvmide tæt, og altså rigtig god til allergikere og hvor dit barn ikke vågner, fordi det er varmt og svedigt. Faktisk sikrer dynen en uforstyrret søvn hele året, netop på grund af den gode åndbarhed, der sikrer at dit barn har en behagelig temperatur natten igennem.
Når du første gang tager dynen i brug kan den lugte en smule. Lugten skyldes at det er et naturmateriale, og den forsvinder nemt igen når den har hængt til luftning i et par timer.
Det kan vi lide:
- Kvalitetsdyne af naturlige og økologiske materialer uden brug af kemikalier
- Kan bruges hele året
- God til allergikere
Det skal du være opmærksom på:
- Dynen er lidt tung
- Den kan lugte lidt i starten men det forsvinder efter udluftning
Quilts of Denmark Moskusdun – Bedste moskusdundyne
Denne dyne fra Dozy er produceret i samarbejde med Astma og Allergi Danmark, og har en lang liste af øvrige certificeringer. Her er dit barn sikret en dyne, der er garanteret allergivenlig og i øvrigt er produceret under gennemtestede forhold med dyreetik for øje.
Det er en blød og varm dyne af danske moskusdun med økologisk bomuldsvår, syet i 3×4 kassetter og med kanalvægge. Kassetterne sikrer at dunene er godt fordelt og ikke klumper sammen selv efter lang tids brug, og kanal væggene gør at du undgår kuldebroer i dynen.
Moskusdun er sammenlignelige med edderdun der er kendt for at være lette og luftige og samtidig varme rigtig godt. Desuden er moskusdun fugtabsorberende, så selvom dit barn har det varmt om natten, holdes kroppen tør.
Det kan vi lide:
- En meget allergivenlig dundyne
- Produceret med dyreetik for øje og af danske moskusdun
Det skal du være opmærksom på:
- Nogle allergikere tåler ikke dun
Cocoon Amazing Maize – bedste juniordyne med majsfibre
Cocoon Amazing Maize er en super lækker, 100 % økologisk og vegansk dyne. Det er det oplagte valg til de miljøbevidste familier, der både ønsker bæredygtighed, allergivenlige produkter og en uforstyrret søvn.
Majsfibre har de samme egenskaber som uld og kapok fibre, og giver en isolerende, åndbar, svedtransporterende og temperaturregulerende dyne.
Majsfibrene er fugtafvisende og sørger for at dit barn ikke bliver våd og kold i løbet af natten, selvom han eller hun har tendens til at svede.
Dynen er lavet af majsfibre, der stammer fra overskuddet fra produktion af majsstivelse. Det betyder, at dynerne er nedbrydelige og belaster miljøet mindst muligt. Efter produktion af dynerne behandles de med “Greenfirst”, som består af naturlige olieekstrakter, der efterlader dynerne anti-bakterielle og fri for husstøvmider i op til 30 vaske ved 60 grader.
Når du først tager majsdynen i brug vil du finde den en smule flad, da de presses for at mindske ressourcespild ved transport. Et par minutter i en tørretumbler får fibrene til at fluffe op, så dit barn får en rigtig putte dyne – i 100 % økologiske materialer!
Det kan vi lide:
- Miljørigtig produktion, vegansk og nedbrydelig
- Lavet af økologiske materialer med temperaturregulerende egenskaber
- Økologi og kemifri hele vejen igennem
Det skal du være opmærksom på:
- Mest til de kolde måneder
Filibabba Kapok – Økologisk og naturlig til lav pris
Filibabbas junior dyne er en meget populær dyne til en overraskende lav pris i forhold til den høje kvalitet og gode og sunde egenskaber.
Filibabba Kapok juniordyne har et vår af økologisk bomuld og er fyldt med naturlige kapok fibre.’
Kapok er kendt for sine unikke egenskaber til at være naturligt antibakterielt og fri for husstøvmider. Desuden har Kapok temperaturregulerende egenskaber og er både svedtransporterende og åndbart.
Med en Filibabba Kapokdyne er dit barn sikret en allergivenlig juniordyne og du behøver ikke at betale mere end hvad en almindelig dyne af lavere kvalitet ville koste.
Bemærk at Kapok er et naturmateriale og der kan derfor findes rester af skaller inde i dynen.
Det kan vi lide:
- Høj kvalitet til lav pris
- Økologisk bomuld og naturlige kapok fiberfyld
- Allergivenlig
BabyTrold Fiberdyne – Bedste junior sommerdyne
Baby trold fiberdyne er en fin og blød fiber dyne, perfekt til de varmere nætter.
Denne sommer juniordyne i polyester er dansk designet og øko tex certificeret, hvilket er din garanti for at dit barns dyne er testet og helt fri for skadelige kemikalierester.
Juniordynen fra Baby Trold findes i to forskellige størrelser, og med den lave pris giver det dig god mulighed for at købe to dyner; en mindre en du kan bruge når i skal på tur, og lade den anden blive hjemme i sengen. Babytrold fiberdyne er også perfekt som ekstra dyne.
Det kan vi lide:
- En billigt og godt valg til de varme sommernætter eller som ekstra dyne
- fri for kemi og skadelige stoffer
Det skal du være opmærksom på:
- Dynen indeholder ingen særlige egenskaber i forhold til temperaturregulering eller åndbarhed
Turiform Junior Helårs kugledyne – Bedste til børn med søvnbesvær
Turiform Junior kugledyne, også kaldet en tyngdedyne, er specielt designet til børn med søvnproblemer og er en rigtig fin juniordyne, der kan bruges hele året.
Dynens fyld består af små kemi- og lugtfri glaskugler der gør den væsentlig tungere end almindelige dyner. Kuglerne er omkranset af polyestervat, så man ikke generes af lyd fra kuglerne når barnet bevæger sig.
Kuglernes tyngde betyder, at dynen ligger sig tæt og omsluttende om dit barns krop, og på den måde skaber ro i kroppen, og giver udgangspunkt for en tungere og roligere søvn.
Det anbefales med kugledyner, at de ikke vejer mere end 10 % af barnets kropsvægt, så med sine 2 kilo er denne dyne bedst egnet til børn over 3 år. Det kan tage lidt tid at vænne sig til en kugledyne og husk, at hvis dit barn udtrykker ubehag, så fjern dynen og prøv igen på et senere tidspunkt.
Det kan vi lide:
- Kugledyne designet til en roligere nats søvn
- Kemi- og lugtfri juniordyne
Det skal du være opmærksom på:
- Der er ingen garanti for at dit barn vil bryde sig om at sove med en tungere kugledyne
- En kugledyne kan ikke vaskes, men skal blot luftes
Ringsted Dun Kiddy Royal – Bedste dundyne med høj bæreevne
Dun Kiddy Royal er Ringsted Duns Luksusudgave af en juniordyne.
Der er en allergivenlig dundyne produceret helt uden kemikalier, og er af højeste kvalitet af Europæiske moskusdun. Moskusdun har samme kvalitet som de mere kendte og meget kostbare edderdun, der er rigtig gode til at isolere og absorbere fugt samtidig med, at de er lette og luftige. Moskusdun kan det samme, men til en lavere pris.
Kiddy Royal er en lun helårsdyne med ekstra høj bæreevne, men er som de fleste dundyner bedst egnet til de koldere måneder, hvor dit barn vil ligge blødt og varmt. NOMITE mærket er din garanti for, at der ikke findes husstøvmider i dynen, hvilket gør den til et godt valg til børn med allergi. Ringsted Dun sikrer sig desuden fuld kontrol over produktionen, og har strenge krav til dyrenes trivsel.
Dynen sælges i en lille fin bamserygsæk der kan bruges til dit barns legesager bagefter.
Det kan vi lide:
- Moskusdun er isolerende og fugtabsorberende
- Royal dynen har en høj bæreevne og er let og luftig
- Denne juniordyne er allergivenlig
Det skal du være opmærksom på:
- Dynen ligger i den høje ende rent prismæssigt men er også af luksus kvalitet
Night & Day Fiberdyne – Billig og allergivenlig juniordyne
Denne helårs juniordyne fra Night & Day består af 100% bomuld med fyld af silikoniserede dunfiber. Denne dunfiber er allergivenlig i sig selv, og tåler samtidig mange vaske, så du kan sikre dig, at dynen er helt fri for støvmider.
Dynen ændrer ikke form eller struktur selvom du vasker den ofte, da fyldet er inddelt i kassetter, som sikrer en jævn fordeling. Desuden har dunfiber samme struktur som rigtige dun, hvilket giver junior en blød og lækker dyne der er lun og isolerende.
Dunfiber virker temperaturregulerende og sikrer en høj åndbarhed, så dit barns søvn ikke forstyrres ved at blive varm og svedig under dynen, men i stedet holdes tør hele natten.
Night and Day er den helt rigtige juniordyne til børn der kræver allergifrie sovemiljøer, og til dig som forælder der vil glædes over den lave pris og nemme vedligeholdelse.
Det kan vi lide:
- Allergivenlig med god åndbarhed
- Lav pris
- Dynen er nem at vaske, og kan tåle at blive vasket ofte
Liewood Jalle Kapok – Flot og økologisk kapokdyne
Denne Kapok juniordyne fra Liewood i økologisk bomuld er designet med flotte striber der gør den oplagt til både helårsdyne og som et dekorativt tæppe til hyggestunder på sofaen. Det er en meget let dyne, som er rigtig god til de kolde måneder, hvor den virker isolerende og temperaturregulerende, så dit barn føler sig tilpas natten igennem.
Kapok har mange gode egenskaber og er naturligt antibakterielt og fugtafvisende. Det betyder, at den ikke behøver at blive vasket ofte, og er allergivenlig fra naturens side.
Du kan med fordel lægge din kapok dyne ind i sengen et par nætter for at blødes op, da den ellers er lidt stiv i det til dit barn.
Det kan vi lide:
- En luksus juniordyne i flot design
- økologisk juniordyne
- Kapokfyldet har mange gode egenskaber og er allergivenligt
Det skal du være opmærksom på:
- Kapokdyner er lidt stive fra start og skal blødes op for at være behagelige for barnet
Borg Living helårs moskusdyne – Billigste juniordyne med moskusdun
Denne juniordyne med moskusdun fra Borg Living er en lækker og billig dundyne med høj bæreevne som dit barn vil nyde at putte sig i de kolde måneder.
Moskusdun minder meget om edderdun, da de både er bløde og lette og luftige som de fine edderduns dun. Denne type dun er gode til børn, der har tendens til at blive meget varme, når de sover idet fugten optages, så dit barn ikke ligger våd natten igennem, men er behagelig og stadig holdes både varm og tør.
Dynens vår et tætvævet, så dunene forbliver inde i dynen og husstøvmider umuligt kan trænge igennem, hvilket gør den god til børn der har hang til allergi. Dynen er derudover syet i kassetter med kuldebroer, så dunene er jævnt fordelt og isolerer optimalt.
Dynen tåler desuden vask ved høje grader og skal tumbles med bolde for at bevare luftigheden.
Det kan vi lide:
- En billig kvalitetsdyne med høj bæreevne
- Syet i kassetter med kuldebroer
Det skal du være opmærksom på:
- Er ikke anbefalet til børn som er allergiske overfor dun
Hvordan vælger jeg den rigtige juniordyne?
Der er flere ting der spiller ind når du skal vælge en god juniordyne. Afgør hvilken materiale du ønsker dynens fyld i. Er det vigtigt for dig at den er af økologiske materialer? Har du brug for allergivenlige dyner til dine børn, og hvad med prisen? Se på dit barns behov, inden du går på jagt efter den bedste juniordyne.
Kan juniordynen vaskes?
Som med mange andre ting til børn, anbefales det herfra at finde en juniordyne der kan vaskes. Børn har uheld og det kan hurtigt blive en grim affære hvis dynen ikke kan vaskes fri for spildt mælk, opkast eller andre ting. Heldigvis kan de fleste dyner tåle vask, men nogle har begrænsede vaskeanvisninger som det kan være vigtigt at være opmærksomme på.
Hvad er størrelsen på en juniordyne?
En juniordyne måler 100×140 cm og passer i størrelsen til et barn mellem 2-5 år, eller mellem 80-120 cm.
Hvornår går man fra babydyne til juniordyne?
Når dit barn er blevet længere end 80 centimeter er det ofte på tide at skifte babydynen ud med en juniordyne. Hvis dit barn sover meget uroligt og sparker dynen af i søvne, kan det være en oplagt mulighed for at gå over til en større juniordyne som er sværere at sparke væk. Det kan dog stadig være oplagt at bruge babydynen hvis dit barn sover middagslur i sin barnevogn, da en juniordyne vil være for stor heri.
Hvornår går man fra juniordyne til voksendyne?
En juniordyne måler typisk 140 cm i længden og vil være god til dit barn indtil han eller hun er ca 125 cm lang. Herefter kan dit barn gå over til at sove med en almindelig voksendyne. Ligger dit barn meget roligt i søvnen kan du sagtens have glæde af en juniordyne lige indtil din guldklumps fødder stikker ud forneden.
Hvilken slags fyld skal jeg vælge til juniordyne?
Der findes mange typer af fyld til juniordyner og de har forskellige kvaliteter. Hvilken slags fyld du ønsker til juniordynen afhænger både af dit budget, krav til økologi samt om dit barn har behov for en allergivenlig juniordyne.
Vi har her listet de forskellige kvaliteter der er ved hver type af fyld
Dun
Dundyner kommer i både andedun, og gåsedun hvor fjer fra moskusanden er kendt for at være det blødeste. Dyner med dun fyld kan bruges hele året men er på grund af deres gode isoleringsevne bedst til de koldere måneder. Specielt moskusdun er gode til at lede fugt væk fra kroppen så selvom dit barn har det varmt, vil han eller hun sjældent blive fugtig under en dundyne med moskusdun.
Vælg dun fra europa
En dundyne med dun fra de koldere egne af verden vil have en bedre isoleringsevne da fuglen selv har udviklet mere modstandskraft over for kulde.
Kan dundyner være allergivenlige?
Allergivenlige dundyner er behandlet med NOMITE som gør dem fri for husstøvmider og er derudover så tætvævede at hustøvmider ikke kan trænge igennem. Medmindre dit barn er decideret allergisk overfor dun og fjer, vil en dundyne der er mærket allergivenlig være et fint valg.
Hvad betyder bæreevne i en dundyne?
Bæreevne er udelukkende noget der bruges til at bestemme kvaliteten af de fjer og dun der er inde i dynen og fortæller dig noget om dunenes isoleringsevne.
Der findes både den gamle og nye skala, hvor den nye skala måler fra 1-13 hvor 13 er det bedste. Dun isolerer bedst, så jo højere en bæreevne der er angivet, des højere er indholdet af dun. Der er oftest en blanding af begge men altid med flest dun. For at sikre dig en god dundyne så gå efter en med bæreevne over 10.
Fiberdyner
Fiberdyner er også et godt valg til baby- og junior dyne da det er lette at holde rene. De tåler høje grader så du er sikker på at slå alt utøj ihjel og det skader ikke at vaske dynen ofte. Der findes forskellige typer af fiberdyner men de er ofte lavet af polyester. Nogle fiberdyner som eksempelvis Temprakon Fiber er udviklet med avanceret teknologi der gør dem ekstra temperaturregulerende og ideelle til børn.
Bemærk at majsfibre er et naturprodukt. Det er naturligt allergivenligt, men minder mere om Kapok og uld og skal vedligeholdes efter samme principper.
Er fiberdyner allergivenlige?
Mange fiberdyner er produceret specielt til børn med allergi. Der er ingen spor af organisk materiale der kan fremkalde allergi og de tåler vask ved høje grader. Da der findes mange forskellige typer af fiberfyld er det vigtigt at du kigger certificeringerne igennem, og eventuelt kigger efter astma-allergi mærket.
Kapok dyner
Kapok er et naturprodukt der består af fibre fra bestemte frøkapsler.
Disse fibre består af 80 % luft, som er indkapslet i hulrum med et tyndt lag voks der virker både fugtafvisende og gør dyner af dette materiale modstandsdygtig over for skimmelsvamp og husstøvmider. Fugt passerer lige igennem, og betyder at dit barn kan sove med en åndbar og temperaturregulerende dyne og undgår at blive varm og fugtig.
Disse egenskaber gør tilsammen dyner med fyld af kapok oplagte til børn der har tendens til at blive varme når de sover, og til børn med allergi.
Hvordan vasker jeg min kapok juniordyne?
Det kan synes noget omstændigt at vaske en dyne med kapok fyld, men bare rolig alle de gode egenskaber ved kapok gør det det hele værd. Det anbefales desuden ikke at vaske kapokdyner ofte, da de har antibakterielle og støvafvisende egenskaber fra naturens side.
Når du alligevel vil vaske dynen skal det foregå ved max 40 grader, og uden at bruge skyllemiddel. Benyt desuden vaskemiddel uden enzymer.
Du skal tørretumble kapokdynen umiddelbart efter vask så fibrene ikke ødelægges, men det skal gøres skånsomt og ad flere omgange, hvor du hver 10-20. minut tager dynen ud og ryster den og fortsætter dette indtil dynen er helt tør.
Det er desuden en god idé at vente med at vaske kapokdynen første gang, indtil den er blevet mere blød.
Certificeringer og hvad de betyder
Ligesom med mange andre produkter findes der et væld af certificeringer og mærkninger når det gælder dyner. det kan være svært at finde rundt i hvad de forskellige dækker over, så vi har lavet en oversigt over de mest gængse du falder over når du leder efter en ny juniordyne.
GOTS:
GOTS mærkningen findes på tekstiler der er økologiske. Det er en global og uafhængig organisation der ved ansøgninger, tester og vurderer om tekstilet er økologisk som færdigprodukt. Ved hjælp af tredjeparts certificeringer findes tesktilet desuden økologisk også i fremstillingsprocessen.
OEKO TEX:
Oeko tex standard 100 er det man oftest ser. Det drejer sig om tekstiler der er testet og fundet fri for skadelige stoffer og kemikalierester og ikke udgør nogen fare for din sundhed. Bærer et produkt Økotex standard 100 mærket kan du trygt stole på at der ingen rester findes af kemikalier i nogle dele af produktet.
NOMITE:
Nomite mærkningen er godt at kigge efter hvis nogen i din familie lider af støvallergi.
Nomite mærkningen findes på tekstiler – dyner, og puder især, som er tætvævet i en sådan grad at det fungerer som en uigennemtrængelig barriere for husstøvmider. Hvad angår dyner og puder drejer det sig om bolstret, og er at finde på dyner og puder med dunfyld som er mærket allergivenligt.
DOWNFRESH:
Downfresh mærket sikrer dig at din dynes indhold af dun og fjer er behandlet under absolut hygiejniske forhold. Det er en europæisk mærkningsordning kendt som EN12935 der betyder at produktionen er testet under laboratorieforhold og fundet rent og hygiejnisk efter europæiske standarder.
DOWN PASS:
Down Pass finder du på produkter hvor der er fokus på dyrevelfærd. Når det omhandler dyner og puder er Down Pass et mærke du finder på dun og fjerdyner. Her kan du stole på at forsyningskæderne er sporbare og at dun og fjer virkelig kommer fra danske fugle når det står at de gør. Desuden er et Down Pass mærke en garanti for at de ænder og gæs der har lagt fjer til dynens fyld hverken er tvangsfodret eller plukket levende, men er opdrættet og behandlet under rimelige forhold.
Svanemærket:
Svanemærket er en dansk ordning der har eksisteret i mange år efterhånden og som er at finde på en lang række af forskellige typer produkter. Med et svanemærke er hele produktets fremstillingsproces og livscyklus vurderet, og fundet ansvarlig i forhold til produktets klimaaftryk. Det gælder både for mennesker, miljøet og jorden ressourcer generelt. Svanemærkets krav er skrappe og findes kun på produkter der har gjort en ekstra indsats for at mindske klimaaftrykket.
Astma og Allergi – danmark:
Hvis du skal finde en juniordyne til et barn med allergi, er Astma og allergi mærket med den blå krans god at holde øje med. Dette mærke sættes kun på produkter der er vurderet sikre for allergikere, og er vurderet og testet i samarbejde med et team af internationale og nationale hudlæger og forskere som løbende opdaterer ny viden på området.
Juniordyne FAQ
Hvilken juniordyne er bedst i test?
Cocoon Organic Kapok juniordyne er bedst i test med den økologisk naturmaterialer, som er både let og blød og har mange gode egenskaber. Den er temperaturregulerende, og er også et godt valg til allergivenlig junior dyne.
Hvornår skifter man til juniordyne?
I Danmark har vi ét mål på juniordyne som er 100x140 cm. Når dit barn begynder at sparke sin dyne af om natten eller er ved at være for lang -ca 80 cm er det på tide at skifte til en juniordyne.