Hvornår kan man tage en graviditetstest?

Af ida BAdge
ida

Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste, to bonusbørn på hhv. 15 og 9 år og datter på 3 år.   Som mor har...

Planlægger du at blive gravid eller er i fertilitetsbehandling, kan det være svært at finde ud af, hvornår det er bedst at tage den første graviditetstest.

En graviditetstest virker på den måde at den måler HCG-hormon i urinen, hvilket er det hormon, som gravide kvinder producere helt i starten af en graviditet. Hormonniveauet stiger løbende i de første 10 uger af graviditeten.

Guide

Hvor kan jeg købe graviditetstest?

Der findes mange forskellige graviditetstest på markedet. Du kan købe tests på apoteket, supermarkeder eller bestille dem på nettet.

Du kan få forskellige slags graviditetstests, lige fra de helt billige test, som blot er en strimmel, til de digitale test.

Det er dit behov, der afgør, hvad der er den bedste graviditetstest for dig. Følger du vejledningens anvisninger vil du få et 99% sikkert resultat, uanset hvilken test du vælger.

Hvornår bør jeg tage en graviditetstest?

Jo tidligere du tester, om du er gravid, jo mere usikkerhed er der forbundet med det resultat, som du får. Derfor kan det være en god ide at vente lidt, for at kunne være helt sikker på resultatet.

Med de traditionelle graviditetstests kan du måle HCG-hormonet i urinen fra dagen for din forventet menstruation. Hvis du tester tidligere end dette, vil resultatet være usikkert. Du kan også risikere at stå med et negativt resultat, hvor det efterfølgende viser sig, at du faktisk er gravid.

Det er derfor bedst, at vente til du oplever udebleven menstruation, så ved du, at der foregår noget i kroppen, og sandsynligheden for, at du står med et positivt resultat vil være større.

Tidlig graviditetstest

Det er mulig at tage en graviditetstest endnu tidligere ved brug af en af de tidlige test, som der kan opfange meget lave koncentrationer af HCG-hormonet. Denne graviditetstest kan således bruges allerede 8 dage efter at ægget er blevet befrugtet, dvs. 5-6 dage før den forventede menstruation.

Det du skal være særligt opmærksom på, når du tager en tidlig graviditetstest er, at det er forbundet med en vis usikkerhed om et positivt resultat, vil udvikle sig til en blivende graviditet.

Testen kan registrere helt små mængder graviditetshormonet, som du normalt ikke ville lægge mærke til. Omkring halvdelen af alle befrugtede æg går til grunde og udstødes af kroppen med den næste menstruation, før en graviditet overhovedet bliver opdaget.

Der er derfor en overvejende sandsynlighed for at de helt tidlige testresultater ender med, at du får menstruation alligevel, fordi det befrugtede æg ikke var levedygtigt.

Det kan være rigtig hårdt, at stå med en test, der viser to streger, som blot ender med menstruation en uge efter. Du kan derfor med fordel skåne dig selv lidt, ved at give din krop tid og vente lidt med at teste.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at de første 12 uger i en graviditet, er de mest usikre. Står du med en positiv graviditetstest, er der stadig 15 til 20% risiko for at få en spontan abort. Herefter falder risikoen, jo længere hen i graviditeten man kommer.

Husk på, at spontan abort i en tidlig graviditet aldrig ville kunne udvikle sig til et sundt forster. Det er således kroppens måde at sikre sig, at det er et levedygtigt sundt barn, som vokser i livmoderen.

Der kan samtidig være gode grunde til at teste så så tidligt som muligt. Det gør sig gældende, hvis du tager medicin, som kan påvirke det udviklende foster. Eller hvis du har en livsstil, som kan skade barnets tidlige udvikling, som f. eks. cigaretrygning eller alkohol.

Bedste tidspunkt på dagen at tage graviditetstesten?

Du kan som udgangspunkt tage en graviditetstest, på det tidspunkt som passer dig bedst. Hvis du vil undgå at få en falsk negativ test, anbefales det at tage graviditetstesten om morgen, idet morgenurin vil være mere koncentreret og sikre, at det resultat, som du får, er korrekt.

Vælger du at tage graviditetstesten senere på dagen, kan det påvirke resultatet, hvis du har drukket meget væske, eller hvis du har været på toilettet kort tiden inden, at du vil tage testen. På den måde kan en negativ graviditetstest været falsk negativ.

Du vil typisk kunne aflæse resultatet af din test med det samme, da de fleste test vil være tydelige inden for 1-5 minutter.

Vent ikke for længe med at aflæse resultatet, da farverne på testen kan ændre sig og dit resultat vil være mere usikker.

Hvad skal jeg gøre hvis testen er positiv

Er din graviditetstest positiv, skal du kontakte din egen læge. Du kan eventuelt teste igen efter en uges tid, for at være sikker på, at det befrugtede æg stadig er der.

Når du er til konsultation, vil din læge herefter lave en urinprøve for at bekræfte dine egne tests.

Lægen kan også lave undersøgelse og tage prøver, som kan have betydning for dit barn og dit velbefindende. Afhængig af din situation, om du vil fortsætte graviditeten eller hvis du har særlige forhold, der kan have betydning for dit kommende barn vil lægen vejlede dig om det videre forløb.

Hvis du er usikker på, hvor langt du er henne i din graviditet, kan du blive tilbudt en terminsscanning, for at fastslå fosterets størrelse og forventede termin.

Negativ graviditetstest

Har du taget den første test i din cyklus og viser den negativ, kan du med fordel tage endnu en test om nogle dage eller en uges tid. Kvinders HCG-niveau er forskelligt fra person til person og fra den ene graviditet til den anden. Det kan derfor variere, hvor tidligt kroppen producere nok hormon, til at en graviditetstest kan opfange det.

Hvis menstruationen er udeblevet i en længere periode, men du stadig tester negativ, bør du kontakte din læge.

Har du og din partner forsøgt at blive gravide i over et år uden en positiv graviditetstest, er det tid til at undersøge ved jeres læge eller på en fertilitetsklinik, om der kan være en årsag til at det ikke lykkedes.

Hvornår er det bedst at tage en graviditetstest?

Det anbefales at tage en test en uge fra du har haft ægløsning eller på det tidspunkt du skulle have haft menstruation. Du kan med fordel vente lidt endnu, for at få et mere sikkert resultat.

Kan man få en falsk positiv test?

Visse faktorer kan påvirke testen, så du får en falsk positiv test. Det drejer sig om afbrudt graviditet, eller hvis du tager medicin som kan forhøje graviditetshormonet HCG niveauet i din krop.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×