Hvornår får baby tænder?

Af Nethe Ganderup BAdge
Nethe Ganderup

Hej! Nethe er 36 år gammel. Bosiddende ved Hølken Strand, syd for Odder. Med både familie og arbejdsliv derhjemme, har hun en gammel nedlagt gård og en stor have. Det...

Når man har små børn er der utroligt mange milepæle. En af dem er de første tænder, for det er virkelig en stor ting, når baby får sine første tænder. Desværre medfører tandfrembruddet ofte nogle gener i forbindelse med appetit, søvnmangel og den smerte det medfører, når tænderne bryder frem.

Dertil er der pludselig også nye ting man som forælder skal tage stilling til.

Der er en jungle af valg i forhold til tandbørste, tandpastaen, tandlægen og nye madvaner, da barnet må begynde at få fast føde.

Det er rigtig mange ting på en gang og bare rolig, hvis ikke du har tænkt på det hele, er du ikke alene.

I denne guide kan du finde svarene på de fleste af de spørgsmål der kan dukke op i forbindelse med barnets første tænder. Herunder: Hvornår får babyer tænder?, Hvor længe gør det ondt når tænderne bryder frem? Og hvad kan man gøre for at lindre smerten?

Lad os starte fra begyndelsen.

Guide

Hvornår får baby tænder?

Langt de fleste babyer vil så småt begynde at få babytænder (mælketænder), når de er omkring 6 måneder gamle. Der er dog nogle, der allerede vil begynde at få tænder, når de er omkring 2 måneder, og så igen er der nogle der først får babytænder, når de er 12 måneder eller måske endda ældre. Kort sagt, der er forskel på børn og det hele er normalt.

Hvornår lige netop din baby begynder at få tænder, betyder ikke så meget.

Når barnet er mellem 20-30 måneder, vil de fleste have fået deres sidste babytænder.

Hvilke tænder kommer først?

Kan du heller ikke stå for søde babyer, der smiler med kun fortænderne i munden? Faktisk er det fortænderne der kommer først. Ofte vil det være fortænder i undermunden og derefter følger fortænderne i overmunden.

Babytænder vil bryde frem fra midten og ud, derfor er de bagerste kindtænder som regel de sidste der kommer frem.

Når først den aller første tand er brudt igennem gummerne, vil resten af de 8 fortænder dukke op inden for 6 måneder. Dermed har de fleste babyer alle deres 8 fortænder når de fylder 1 år.

Men, det er igen vigtigt at pointere at der ikke er noge forkert rækkefølge når det kommer til børns tænder. Her gennemgår vi den typiske rækkefølge men hvis dit barns tænder kommer frem i en anden rækkefølge, må du ikke blive bekymret. Det kan sagtens ske at nogle babyer får deres hjørnetænder først.

Uanset rækkefølgen, vil dit barn med al sandsynlighed ende med alle mælketænder – 10 i overmunden og 10 i undermunden.

Hvordan passer man på babytænder?

Selvom de bliver skiftet ud fra barnet er omkring 5-år, til barnet er 13 år, er det vigtigt at passe på mælketænderne. Babys mælketænder er nemlig med til at tilpasse udviklingen af kæben idet de holder pladsen for de blivende tænder. De er tilmed meget vigtige for babyers evne til både at tygge og tale.

Tandbørstning

Allerede fra man mærker den første lille tandspids bryde frem gennem gummerne skal man begynde at børste tænder på baby. For mange babyer kræver det at få børstet tænder en tilvænning og de kan være en god idé at lade baby lege med en blød babytandbørste når gummerne begynder at klø.

Det vil være rart for barnet at få noget der kan stimulere gummerne og samtidig vil barnet vænne sig til følelsen af tandbørsten.

Det er vigtigt når man begynder at børste tænderne på barnet, at man bruger en tandbørste, der har et lille og blødt børstehoved. Samtidig skal den have et godt greb, som baby selv kan holde fast på.

Selvom man bruger en tandpasta beregnet til babyer skal man bruge meget små mængder. En god tommelfingerregel er kun at bruge en mængde der svarer til størrelsen på babys lillefingernegl.

Ved babys første tandlægebesøg vil de fleste tandlæger også anbefale at man bruger helt almindelig voksentandpasta til at børste tænder på baby. Her er det særligt vigtigt at bruge en lille mængde, da voksentandpasta er mere kraftigt.

Det kan også være en god idé at brug en med en mild smag, da kraftig pebermynte smag kan opleves meget stærkt for baby.

For at give baby de bedste betingelser for at få sunde tænder og ingen huller i tænderne, skal babys tænder, ligesom som voksnes tænder, børstes to gange om dagen.

Du må gerne lade barnet børste lidt selv og lege lidt med tandbørsten, men børst altid efter. Der går mange år, før barnet kan stå for tandbørstningen selv.

Begræns søde sager

Udover regelmæssig tandbørstning anbefales det at begrænse sukker og andre søde sager så vidt muligt, da de kan være med til at give huller. Mundhygiejne og tandbørstevaner er vigtige igennem hele livet, og det er en god idé, at vænne barnet til det så tidligt som muligt.

Gør det ondt når baby får tænder?

Når de første tænder bryder frem på baby, vil det uundgåeligt være forbundet med smerter. Ved nogle tænder er der tale om lette smerter mens andre kan gøre rigtig ondt. Som forælder vil du ofte opleve at dit barn bliver mere pylret og græder mere end det plejer.

Det der gør mest ondt når babyer får tænder, er lige når tanden er i gang med at bryde igennem tandkødet. Når tanden endelig er brudt frem, vil der ofte være et par dage med irritation fordi gummen omkring tanden vil være øm.

Symptomer ved tandfrembrud

I dagene op til tandens frembrud vil der ofte være tegn på at den er på vej og baby vil tit være ret irritabel op til. Dette skyldes ofte at gummerne klør rigtig meget når nye tænder kommer frem og at tandkødet vil være hævet og rødligt. Derfor vil du sandsynligvis opleve, at din baby tygger på alting for at afhjælpe den irriterende kløe i munden. Ofte vil de også savle mere, have dårlig appetit, røde kinder og nogle gange rød numse med tynd afføring.

For de fleste børn vil kindtænderne være dem der gør mest ondt

De første mælketænder er ofte årsag til bekymring. Mange forældre bliver bekymrede når babys opførsel ændrer sig uden tydelig grund og tit vil man først kunne koble symptomerne til tanden når den er brudt frem. Det er vigtigt at understrege at tandfrembrud i sig selv gør barnet sygt. Så hvis man oplever symptomer som f.eks. feber, skal man stadig være opmærksom.

Søvn når baby får tænder

Når babyen får nye tænder er det en stor omvæltning. Som beskrevet ovenfor gør det ondt og irriterer, hvilket naturligvis påvirker baby i løbet af dagen. Her kan man give baby en bidering og på andre måder afhjælpe det værste. Værre er det om natten, hvor der ikke er noget til at beskæftige baby og trætheden melder sig.

Den afbrudte søvn er selvsagt med til at øge irritationen over tænderne.

For mange vil dette resultere i lange nætter med mange opvågninger og manglende søvn. Det er helt naturligt og går i sig selv igen men det kan være en hård periode at komme igennem. Selvom man ved at der er en naturlig årsag kan det være hjerteskærende og ubehageligt som forælder, at se ens lille barn være så ked af det.

Ved at give barnet ekstra meget omsorg og kærlighed ved tandfrembrud kan man ofte komme ud over det værste og få søvnen på plads igen.

Fra mælketænder til blivende tænder

Babys tænder falder med tiden ud og giver plads til de blivende voksentænder. Det er en stor ting af tabe sin første tand, hvilket som regel sker omkring 5-års alderen. Igen er der ikke noget rigtigt og forkert, hvis det sker tidligere eller senere. De sidste tænder vil ofte være faldet ud når barnet er omkring 13.

Hvornår begynder babys gummer at klø?

Gummerne vil ofte begynde at klø lige inden babys første tand bryder frem. Hos nogle begynder det flere uger før og hos andre mest i dagene lige op til.

Hvornår får baby tænder?

De fleste babyer får tænder når de er omkring 6 måneder gamle.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×