Hvornår begynder baby at pludre?

Af ida BAdge
ida

Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste, to bonusbørn på hhv. 15 og 9 år og datter på 3 år.   Som mor har...

Som nybagt forælder glæder du dig sikkert til, at dit lille pus begynder at pludre og reagere på det du siger. Selvom babyer ikke kan sige så meget, forstår de langt mere. Babyer vil hurtigt kunne genkende, hvem der tales om, når mor, far og søskende nævnes. Ligesom det vil kunne forstå sætninger og korte anvisninger, som det hører tit.

Det er derfor helt essentielt for babys udvikling, at du taler med din baby. Sprogudviklingen hos små børn kan inddeles i to faser. Den receptive, dvs. at lytte og forstå, og den ekspressive, altså lyde og tale. Dette betyder, at for at barnet kan lære at tale, skal det først lytte og forstå.

Guide

Barnets sprogudvikling

Fra fødslen bruger babyer gråd, lyde og skrig til at udtrykke sig. For mange forældre kan gråden virke alarmerende, men dette er barnets eneste måde at kommunikere på. I denne periode vil formålet med kommunikationen være at få stillet sine basale behov, som sult, omsorg og hygiejne.

Derudover modtager barnet en masse information ved at observere forældres ansigtsudtryk samt lyt til lydene og samtaler. Herefter begynder børn at kunne reagere på kontakt ved at lave små lyde og bevidste smil.

4 måneder

Efter de første 3 til 4 måneder vil de fleste babyer være begyndte at pludre. Det er et vigtigt stadie i barnets videre sprogudvikling. Når baby pludrer, er det nemlig dets forsøg på at imitere de lyde, som det hører fra omgivelserne. Når barnet begynder at pludre prøver det også sine egne lyde af, eksperimentere og observere omgivelsernes reaktioner. Denne form for kommunikation mellem barn og forælder er enormt vigtigt for barnet, da det er med til at styrke den sociale og emotionelle relation og det lærer barnet, hvordan det skal opbygge relationer til sine omgivelser.

6 til 9 måneder

I denne alder vil barnet kunne bruge sin stemme til skabe kontakt med andre lyde end gråd. Baby vil være meget mere opmærksomhed på sine omgivelser og vil orientere sig mod lyde i rummet. Typisk vil det også kunne reagere på sit eget navn. Babylyde vil i denne periode udvikle sig til tostavelses pludren, f.eks. ba-ba, ja-ja.

9 til 12 måneder

Nu vil du kunne høre forskel på om pludren er glad eller irriteret eller noget helt andet. Baby kan også forstå velkendte ord, som hej, mor eller mad. Det er meget forskelligt, hvornår baby siger sit første rigtige ord. Det kan sagtens ske senere end 12 måneder. Du kan også opleve, at din baby kan sige flere ord på sin egen måde, før der kommer et rigtig rent ord frem.

12 til 18 måneder

Nu begynder den lille rigtig at arbejde på de sine ord. I denne alder begynder barnet at kunne forstå simple opfordringer og vil kunne reagere på et nej eller stop. Babyers første ordforråd vil bestå af korte ord, og typisk vil det være ord, som mor, far, mælk eller mad.

18 til 24 måneder

De fleste børn i denne alder kan sige enkelte ord. Omkring toårsalderen vil det kunne sætte ord sammen for at lave korte sætninger. På dette tidspunkt vil der endnu ikke være tale om korrekte sætninger, men barnet vil forsøge at gøre sig forståelig med de ord, som det kan. Baby vil også kunne genkende forskellige genstande og navne på familie eller tv karaktere.

3 til 4 års alderen

Her kan barnet allerede sige rigtig mange ord og har styr på de fleste elementer i kommunikationen. Måske kan det endda tælle til 10. I denne periode kan du opleve at barnet virkelig mestre hv-ordene og kan svare på spørgsmål, ligesom det selv kan stille mange mange spørgsmål. Barnet i denne alder bruger gerne sproget i leg med voksne og andre børn. De korte sætninger vil begynde at udvikle sig til mere komplekse sætninger.

Sådan hjælper du dit barn med at tale

Der er forskellige måder at hjælpe barnet på vej til at pludre og på sigt tale. Mange ting kommer naturligt i kontakten med barnet, men det er godt at have i tankerne, hvordan du stimulerer den sproglige udvikling.

Tal og syng til barnet, på den måde lærer det de mange forskellige lyde, der er i sproget. Det er en god ide at stille barnet spørgsmål og selv svare, så høre barnet hvordan man strukturerer sproget i forskellige sammenhænge. Husk at holde øjenkontakt, når du taler med din baby.

Du kan imitere barnets egne lyde og pludren og opleve, at baby vil svare med de samme lyde, så I nærmest har en “samtale”.

Det er altid en god ide at læse for dit barn. Find bøger henvendt til barnets alder og snak om indholdet.

Tal ikke for meget babysprog. Barnet hører på dig for at få viden om, hvordan man taler, hvis du hele tiden taler babysnak, vil det være vanskeligere at lære de rigtige ord.

Hvis dit barn ikke taler

Børn udvikler sig i forskelligt tempo og på forskellige punkter. Nogle børn udvikler sig hurtigt sprogligt, mens andre er mere fremmelige motorisk. Sprogudviklingen hos børn vil derfor kunne se vidt forskellige ud i de første år. Nogle børn vil være naturligt gode til sprog og tale, og vil kunne tale relativt rent allerede omkring 2-3 års alderen, mens andre har behov for længere tid til at kunne bruge sproget rent.

Hvis et barn har flere modersmål, vil det desuden kunne forsinke starttidspunktet for tale, da der er mere, som baby skal have på plads på samme tid. Når de så begynder at tale, vil de så typisk have meget godt styr på sprogene.

Er dit barn engageret i kontakt og samtale, bør du blot se tiden an. Hvis dit barn på over 15 måneder ikke er begyndt at pludre, ikke har haft nogen sproglig udvikling og ikke vil have øjenkontakt, bør du imidlertid kontakte din egen læge eller sundhedsplejerske.

Hvornår begynder baby at pludre?

Omkring 4 måneders alderen vil baby typisk begynde at pludre og øve sig på at sige forskellige lyde.

Hvad er babys første ord?

Børns første ord vil ofte være “mor” eller “far”, det kan også være navnet på søskende eller evt. familiens kæledyr.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×