Bedste blespand
BEDSTE I TEST
Sangenic Tommee Tippee Twist & Click blespand
Uanset om du ammer eller giver modermælkserstatning, så kan du være sikker på, at mælken indeholder alt det, som din baby skal have for at være mæt og sund. Det kan imidlertid være svært for forældrene at finde ud af, om baby får nok mælk. I denne artikel får du hjælp til at finde ud af, hvor meget mælk din baby skal have i sin flaske, samt hvordan du kan se, om din lille guldklump får modermælk nok.
Appetit er forskellig for alle. Dette gælder også for babyer. Sundhedsstyrelsen har dog en formel, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal finde ud af, hvor meget mælk din baby skal have i løbet af et døgn. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget mælk en nyfødt har brug for, og så hvor meget en baby på 6 måneder har brug for af mælk om dagen.
Da det er noget besværligt at finde ud af, hvor meget mælk baby får, når det ammes, vil denne beregningsmetode mest af alt være relevant for børn, som får modermælkserstatning eller modermælk i flaske.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at en baby indtager en sjettedel af sin kropsvægt i mælk pr. døgn, det svarer til 160 ml pr kg. Du kan bruge den formel til at udregne, hvor meget mælk din baby har brug for på et døgn og så dividere med det antal måltider dit barn typisk har brug for. Så finder du ud af hvor mange ml, du skal komme i hver flaske.
Regnestykket vil se således ud:
160 ml x vægt i kg = samlede mængde mælk på et døgn = ml mælk pr. flaske
antal flasker i døgnet
Det er imidlertid vigtig at have i mente, at disse tal kun er en rettesnor. Du skal altid tage udgangspunkt i barnets individuelle behov og trivsel.
Med tiden vil du også få en fornemmelse af, hvor meget og hvor tit dit barn har brug for mælk.
Giver du sutteflaske vil du f. eks. hurtigt se om flasken bliver tømt. Husk ikke at presse baby til at drikke det hele, hvis han eller hun trækker sig væk.
På samme måde med amning vil baby selv kunne give udtryk for, hvornår det ikke har brug for mere og søge væk fra brystet.
Modermælkserstatning ligner modermælk så meget som muligt, og indeholder alle de næringsstoffer, som baby har brug for. Men hvor meget modermælkserstatning skal baby have?
Med ovenstående formel som udgangspunkt, kan du let regne ud, hvor meget mælk din baby skal have i døgnet. Når du har fundet ud af hvad den samlede mængde mælk for et helt døgn til netop din baby, skal du tænke over hvor mange gange dit barn typisk spiser. Oftest spiser babyer fem til otte måltider i døgnet. Du kan således tilpasse mængden i flasken, med hvor mange måltider din baby typisk har brug for.
Hos babyer der bliver ammet, er det meget vanskeligt at måle hvor mange ml mælk, som baby egentlig får. I modsætning til modermælkserstatning vil kalorieindholdet i modermælk være svingende i løbet af døgnet, men også fra kvinde til kvinde. Ligesom modermælk også variere i løbet af ammeperioden.
Det er derfor meget ubehjælpeligt at begynde at måle og beregne på den mælk baby får, hvis det bliver ammet. Her skal du kigge på dit barns trivsel og vægt. Fungerer amningen, og virker din baby mæt og tilfreds, samtidig med at det tager passende på i vægt, kan du stole på at baby får den rette mængde mælk.
Tager din baby ikke tilstrækkeligt på, bør du give større mængder mælk. Du kan derfor med fordel bruge samme beregning som ovenstående, og blot øge mængden af mælk til 200 ml pr. kg kropsvægt i stedet.
Som forældre kan man blive lidt i tvivl om ens baby spiser nok og får den mængde mælk, som det har brug for til at vokse og udvikle sig sundt. Den bedste indikator for om baby får den rette mængde mad, vil være at finde i bleerne.
En sund og velnæret baby vil have ca. fire til seks våde bleer om dagen. Her skal urinens farve være klar gennemsigtigt eller have en klar gul farve. Er farven orange eller mørkere er det er det tegn på at din baby får for lidt mælk. På samme måde skal du også være opmærksom på dit barns afføring. Et lille spædbarn vil ofte have to til tre afføringer i døgnet. Her skal farven gerne være gullig. Større børn, som stadig kun får mælk til hvert måltid kan have flere dage imellem afføring. Tal med din sundhedsplejerske, hvis dit barn afviger meget fra dette.
En anden måde at vurdere dit barns trivsel, er ved at se på babys aktivitetsniveau. En baby som ikke får nok næring vil spare på energien, og begrænse sit energiforbrug ved ikke at bruge de stor muskelgrupper, som sidder i f. eks. ben og arme. Har dit barn begrænset fysisk aktivitet ift. dets alder, kan du forsøge dig med at øge mængden af mælk og tale med din sundhedsplejerske om din bekymring.
Generelt er der ikke grund til bekymring i forhold til, om barnet får for meget mælk. Dette kan ske i det tilfælde, at moderen producere meget mælk. Det kan bl. andet medføre, at baby tager på i vægt eller kan være generet af luft i maven. Du vil også kunne se en afvigende farve og konsistent på afføringen. Dette er også noget din sundhedsplejerske vil være opmærksom på, hvis babys vægt begynder at afvige uhensigtsmæssigt.
Sulten hos spædbørn kan variere meget. Du kan derfor ikke gå ud fra, at baby spiser samme mængde hver dag. Har din baby været syg med feber kan det opleve større tørst, og derfor have brug for mere mælk end sædvanlig. På samme måde, hvis I har haft en periode med uro og mindre søvn, vil du opleve at dit barns sult er større, da spædbørn forbrænder flere kalorier i vågen tilstand.
Som hovedregel anbefaler sundhedsstyrelsen at baby får 160 ml mælk for hver kg af sin kropsvægt.
Det anbefales ikke at babyer får komælk før det er fyldt et år. En lille portion komælk kan dog bruges i barnets mad fra ni måneder.
Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:
BEDSTE I TEST
Sangenic Tommee Tippee Twist & Click blespand
BEDSTE I TEST
BEDSTE I TEST
Tutti Bambini CoZee