Hvad må baby spise – og hvornår?

Hvornår starter baby på rigtig mad?

Mange børn er klar til at prøve skemad når de er omkring 4 måneder, men det er ikke nødvendigt før barnet er 6 måneder.

I de første måneder af dit barns liv, har han eller hun udelukkende behov for modermælk eller modermælkserstatning. Når det når omkring 6 måneder er der et begyndende behov for supplerende næring. Sammen med modermælken har dit barn behov for en masse energi til at understøtte sin udvikling, behovet stiger som månederne går, og dit barn vokser sig stor og stærk.

Når danske sundhedsplejersker råder til at starte på skemad allerede når barnet er 4 måneder, er det for at give den lille, en blid introduktion til alt det nye. Skeen, fornemmelsen i munden, og vænne sig til forskellige smage.

Viser barnet selv interesse

Mange babyer viser selv interesse for mad når de er omkring 4 måneder.

Hvis du ser din lille slughals følge din gaffel med øjnene, og interesseret kigge på den mad du putter i munden, er det altså tid til at åbne den fagre nye verden for det lille menneske.

At gå fra fuldamning eller flaske er en stor omvæltning, og samtidig er det en enorm sanseoplevelse at starte på  skemad. Lad endelig være med at presse på – det skal være en god og sjov oplevelse at lære at spise.

Fortvivl ikke hvis dit barn ikke viser interesse – det skal nok komme.

Tegn på at din baby er klar til at prøve skemad

• Dit barn virker stadig sultent efter det har fået den anbefalede mængde modermælk
• Barnet kan holde hovedet selv, og sidde op i en højstol
• Dit barn kigger interesseret med når du spiser og forsøger måske at gribe ud efter maden
• Han eller hun åbner og lukker munden mens du spiser ved siden af. Lidt som en lille fugleunge.

Hvordan introducerer jeg mad for min baby?

Når du skal introducere baby til mad, er smagsneutral grød et godt sted at starte.

Grød fordi den lille ingen, eller få tænder har, og fordi det er let fordøjeligt for den lille mave. Smagsneutralt grød er bedst for at starte forsigtigt ud.

Kan dit barn selv få maden bevæget fra fronten af munden og tilbage i svælget, kan du fortsætte med at give små teskefulde ad gangen.

Vender dit barn hovedet væk, skal du stoppe, og vente til barnet igen viser interesse.

Husk at det stadig absolut er mælken der er den primære næring.

Når den lille er blevet vænnet til grød kan du gå forsigtigt frem og lade ham eller hende prøve at bide, sutte og smage på forskellige ting.

Husk at supplere maden med vand af kop. At begynde at drikke vand af en kop er endnu en ny oplevelse som skal øves og gå forsigtigt frem med. Lad den lille selv prøve at holde om koppen, og vær klar med en klud.

Hvad skal baby have at spise?

Ja hvad skal baby egentlig spise?

Kostrådene og barnets behov ændrer sig som ugerne og månederne går. Det skyldes at Fordøjelsessystemet modnes, barnet vænner sig til at tygge og sluge, og behovet for større og mere energitætte måltider opstår.

Det vigtigste er en sund og varieret kost, og at du sørger for at vælge økologisk når det er muligt. På den måde ved du at dit barns behov for forskellige vitaminer og mineraler er dækket og du undgår at fylde dit barn med pesticidrester.

Og husk i øvrigt aldrig at lade dit barn uden opsyn, mens det spiser. Det er nemt for den lille  at få noget i den gale hals, og det kan have fatale konsekvenser.

Hvad må baby ikke spise?

Fordi babyers fordøjelse- og tarm system endnu ikke er modnet til at omdanne visse bakterier findes der en række klare råd til hvad du skal undgå eller holde igen med indtil dit barn er fyldt 1 år. Når barnet er fyldt 1 år kan du lette på restriktionerne, men det er alligevel en god ide at have det med i overvejelserne.

Undgå

• Nitrat i maden og nitratrige grøntsager. Det gælder blandt andet rødbede, fennikel og selleri, samt spinat. Små børn har sværere ved at omdanne nitrat end voksne og du skal derfor være ekstra varsom.
• Honning. Du skal ikke lade din baby under 1 år spise honning, da det kan indeholde bakterier der kan give spædbarnsbotulisme.
• Kanel. Visse typer kanel indeholder stoffer der er meget hårde for leveren.
• Komælk skal ikke gives til børn under 1 år.
• Rovfisk indeholder store mængder kviksølv og skal derfor ikke gives til børn under 3 år.
• Friske krydderurter som grønt drys. Brug den tørrede af slagsen når du vil give maden smag. De friske krydderurter kan indeholde jordbakterier der kan vokse og medvirke til at danne nitrit.

Hold igen med

• Hele kerner, rå gulerødder, popcorn og deslige. Det sætter sig fast i halsen.
• Rosiner indeholder en svampespore i familie med skimmel. Giv maks 50 gram om ugen indtil barnet er 3 år.
• Ris. Både kogte og som riskiks. Ris indeholder arsen som kan virke kræftfremkaldende. Små børn kan spise større mængder ift kropsvægt så hold igen.
• Hold igen med salt, og undgå det så vidt muligt, da det påvirker nyrerne.

4-6 måneder

Tyndtflydende grød minder om den mælk din baby er vant til, og er et perfekt sted at starte med den første skemad.

Du kan herefter tilbyde fint mosede pureer af forskellige slags grøntsager.

Bland grød og mos med en smule udmalket mælk eller modermælkserstatning, samt en smule neutral fedtstof til det har en lækker cremet konsistens.

Den hjemmelavede grød er altid at foretrække, og specielt til den første skemad. Når barnet er lidt større findes der udmærkede varianter af færdig grød.

• Hjemmelavet grød lavet på majs, boghvede eller hirse, enten som mel eller flager er ideelle til babys første mad. Bland grøden med modermælk eller erstatning, og tilføj ekstra fedtstof i form af smør eller sund olie for ekstra energi.
• Grøntsagsmos. Kartoffel, broccoli, gulerod, blomkål, græskar eller ærter er alle slags grøntsager der egner sig godt til de første typer mos.

6-9 måneder

I 6 måneders alderen er barnets mad nødvendig som supplement ved siden af modermælken. Barnet begynder at indtage mere mad end mælk, som desuden mere og mere vil ligne resten af familiens mad.

Lad barnet spise grød af forskellige typer med mere tekstur, og du kan med fordel blande grøntsagsmos med kød og fisk. På denne måde sørger du for at barnets behov for protein, fibre og kulhydrater er dækket ind, sammen med en god mængde vitaminer og mineraler.

Gå stille og roligt frem, men prøv mange forskellige madvarer. Start med retter der smager mildt.

I slutningen af denne periode kan dit barn også starte på hapsere af brød, og stykker af bløde grøntsager som barnet samtidig kan øve pincetgrebet med.

Husk at supplere med vand i kop.

• Grovere grødtyper såsom grød af havre og rug (øllebrød).
• Alle typer af grøntsager. Kogt, dampet eller bagt, og skåret i stykker eller lavet til mos.
• Alle typer af rene kødstykker – kalkun, kylling, svin og også gerne indmad.
• Fisk – Især fede fisketyper som makrel og sild, men også de mere magre fisketyper torsk og rødspætte.
• Hårdkogt æg – Lad den lille pille!
• Bulgur og grov pasta i mindre mængder.
• Fuldkorns brød uden kerner kan som hapsere med feks avocado eller smørbart fiskepålæg af fede fisketyper.
• Små stykker af gnave ost.
• Frugtmos, eller bløde små stykker frugt som blåbær, jordbær og banan.

9-12 måneder

Her er i godt i gang med maden, og du kan så småt introducere barnet til resten af familiens mad. Ved måltidet vil der være mere plads til maden i takt med at behovet for modermælk eller modermælkserstatning falder.

Dit barn vil sikkert allerede have udvalgt sig nogle favoritter og mange børn elsker at spise i denne alder. I slutningen af perioden, vil barnets mad udelukkende adskille sig fra resten af familiens mad ved at den skal anrettes i passende stykker, og tilberedes så det er nemt for baby at tygge maden.

Det er desuden en god ide at vente med at tilsætte salt til efter din baby har fået en portion.

Udnyt her muligheden for at kigge den mad resten af familien indtager efter i sømmene, og sørge for at i alle får en sund og varieret kost.

• Lad dit barn spise grovere grødtyper såsom af havre og rug (øllebrød).
• Mos af grøntsager og gerne i store mængder. En god mulighed på at øve sig på at bruge skeen. Være parat med klud og kamera!
• Kogte eller dampede grøntsager feks gulerod, broccoli, bønner og blomkål.
• Fisk – Især fed fiske er vigtig, men også de mere magre typer. Lav gerne rugbrødshapsere med fiskepålæg som barnet selv kan spise.
• Alle kødtyper. Kødsovs og frikadeller er altid et hit.
• Bulgur og grov pasta.
• Yoghurt med frugtmos eller bær. Bruges frosne frugter eller frosne bær til mos skal de koges først.
• Blød frugt, eller frugt skåret i mundrette stykker.

1 år –

Når dit lille barn er fyldt 1 år er han eller hun godt i gang med at spise rigtig mad. Fordøjelsessystemet er modnet, der er kommet mange tænder frem og smagsløgene er godt udviklede.

Der er få restriktioner på 1 åriges madindtag, men hold alligevel tilbage med rosiner, salt, frugtjuice og riskiks. Undgå naturligvis sukker som optager plads i barnets mave for den øvrige mad og desuden har en negativ effekt på kroppen.

Dit barn må nu få komælk i form af letmælk.

Lad dit barn spise selv. Server maden sammen med resten af familien og gør måltidet til et hyggeligt tidspunkt, til trods for mad klatter og fedtede fingre.

Hav en snack klar

Små børn spiser ofte da forbrændingen er høj, så hav altid en snack parat.

Smørbart pålæg til bløde fuldkornsboller, dampede grøntsager og stykker af ost er gode at have i tasken når sulten melder sig.

Pandekager lavet af rester af morgenens havregrød, tilsat æg og moset banan er et hit til mellemmåltid, og du er sikker på at give dit barn noget nærende at spise.

Vær stadig opmærksom på om barnet kan tygge korrekt og vær altid sammen med dit barn når han eller hun spiser.

Introducer nye smage, og undgå kræsenhed

Det er en god ide at tilbyde dit barn mange slags smage og også stærke krydderier.

Man taler om, at fra barnet starter på mad og indtil det når 18 måneders alderen er deres appetit på sanseoplevelser og nye smage så stor, at det er et ideelt tidspunkt at bombardere dem med al slags smag for at undgå kræsenhed i fremtiden. Vinduet står så at sige åbent, og lukker sig mere og mere som barnet bliver ældre.

Hvis dit barn eller baby lærer at spise al slags mad fra start, vil det have lettere ved at bibeholde appetitten på det fremover, og du vil undgå kampe om kræsenhed i selvstændighedsalderen.

Mit barn kan ikke lide maden, hvad skal jeg gøre?

Der er sikkert madvarer dit barn ikke gider, men fortvivl ej. Giv barnet den mad som han eller hun godt kan lide og så sørg for, med jævne mellemrum at tilbyde det han eller hun før har takket nej til. Det tager ofte mange forsøg at vænne sig til en bestemt smag eller tekstur, ligesom det ændrer sig over tid.