Den nyfødte
Babyudstyr kan hurtigt gå hen og blive en stor udgift. Først og fremmest fordi babyudstyr er dyrt, og producenterne ved at det sælger, uanset pris. Mange foretrækker, at købe helt nyt udstyr til det kommende familiemedlem. Det er helt forståeligt, at det også er en del af glæden ved at forberede sig til den lille ny.
Heldigvis er det også muligt at spare på udgifterne at få brugt udstyr, der både fungerer og fremstår som næsten nyt. At købe en ny barnevogn, kan være en stor udgift og er egentlig ikke nødvendig at have som helt ny. Du kan finde dem meget billigere hvis du køber 2nd hand. Der er et stort udbud af barnevogne, hvis du vælger at købe en brugt. Det samme gælder børnetøj.
Tøjet til de helt små er enormt sødt og der findes et kæmpe udvalg, som kan være svært at modstå. Du vil dig hurtigt finde ud af, at den lille hurtigt vokser fra det. I nogle perioder, kan du forvente at den lille kun kan bruge tøjet en måned, før det bliver for småt. Da tøj er en af de mange løbende udgifter, kan der være rigtig meget at spare ved at købe brugt, eller tage imod fra venner og bekendte.
Mange kommende forældre bliver tilbudt udstyr fra familie, venner og bekendte, som allerede har børn, og gerne vil give tingene videre, de ikke selv har brug for mere.
Du kan spare penge på de ekstra udgifter ved at tage imod udstyr, tøj og tilbehør fra andre i dit netværk, som ikke længere skal bruge det selv. Foruden at spare penge på en af dine løbende udgifter, bruger du færre ressourcer og skåner miljøet.
Børnepenge
I Danmark betaler vi forholdsvis meget i skat. En stor del af befolkningen ærgrer sig over den forholdsvis høje procent, som betales hver eneste måned. Pengene vi betaler hver måned i skat sørger for at vi er et af de bedste velfærdssamfund og med den bedste sociale sikring. Det gælder også vores børn. Danmark er et af de få lande hvor forældrene får udbetalt børne- og ungeydelse. Børne- og ungeydelsen bliver udbetalt hvert kvartal indtil barnet fylder 18 år. Børnepenge er altså med til at dække ekstra udgifter, og er ikke en del af den delvise betaling man bl.a. også kan få til pasning af barnet i institution.
Essentielt babyudstyr
Vi har lavet en liste over nogle helt essentielle ting til baby, så du kan være godt forberedt inden baby kommer til verden. Når du ved hvad du skal bruge, og er godt forberedt, er det lettere ikke at købe ting i hast, som du ender op med at bruge en masse penge på.
Med et godt overblik kan du planlægge dine køb og undgå unødvendige udgifter.
Her har du listen over det mest essentielle udstyr til baby:
- Autostol
- Baby- tremmeseng/madras/lagen/voksipose
- Barnevogn
- Bleer/skifteunderlag/wipes/vaskeklude/stofbleer/creme, hvis baby får rød numse
- Sterilt saltvand i engangspipetter/steril gaze
- Babybadekar/udstyr/sæbe/shampoo
- Sutter/sutteflasker
- Ammeindlæg og ammebh’er (til mor)
- Termometer
- Tøj
- Vitamin d dråber
Øgede faste udgifter
Med det nye familiemedlem kan I forvente at jeres faste månedlige udgifter stiger. Det gælder forbruget af både el, vand og varme. Nu er der 1 mere i familien som også skal i bad og der bliver helt sikkert også mere vasketøj. Opvasken bliver større, selv hvis det for en tid kun drejer sig om at vaske sutteflasker og narresutter. Der kan være brug for lidt mere varme i huset, især om vinteren, når baby har “tummy time”.
Flere faste udgifter
Der kommer flere faste udgifter om måneden når baby skal passes og eventuelt i daginstitution. Afhængig af din økonomi, kan du søge delvis betaling fra din kommune til pasning i institution eller dagpleje. Det samme gælder for pasningen i børnehave.
Du skal også huske at oprette forsikringer og eventuelt livsforsikring, når du får et barn. Her kan det være en stor fordel, at kigge nærmere på, hvad de forskellige forsikringsselskaber tilbyder. Priserne kan variere meget hos de forskellige udbydere.
Så længe baby bruger ble, har du bleerne som du også bør medregne i budgettet. Udgifter til bleer er en dyr fornøjelse, som der skal bruges penge til de næste par år.
Når barnet bliver ældre, vil der komme udgifter til for eksempel fritidsaktiviteter. Afhængig af hvilke fritidsaktiviteter dit barn foretrækker er der stor variation i prisen. Nogle kommuner yder tilskud til fritidsaktiviteter. Det er værd at undersøge om din kommune hører under en af dem.
Der er lavet forskellige undersøgelser baseret på spørgsmålene:
“Hvad koster et barn om måneden, hvad koster det at opfostre et barn”
Konklusionen på undersøgelserne viser at et barn koster i gennemsnit mellem 4.000 – 6.000 kr. om måneden. Udgifterne i alt løber gennemsnitligt op på cirka 1 million kroner.
Der kan være stor variation i det årlige gennemsnit afhængig af barnets alder.
Engangsudgifter
Overvej at lave en lille opsparing til engangsudgifter. Engangsudgifter kan være til at fejre navngivning af barnet, barnedåb, konfirmation m.m.
Der er lavet flere undersøgelser som viser at de største udgifter er til køb af babyudstyr og senere, når jeres barn er blevet teenager. Jo ældre barnet er, des større bliver forbruget. Der vil komme udgifter til nye møbler til værelset og til for eksempel elektronisk udstyr.
Børneopsparing
Mange forældre vælger at lave en børneopsparing for at hjælpe barnet godt fra start set ud fra et økonomisk perspektiv. Ofte vælger forældrene et fast beløb der sættes ind hver måned på opsparingen, nogle gange med hjælp fra bedsteforældre. Barnet kan få udbetalt opsparingen, når det fylder 18 år. En del af opsparingen kan også være til konfirmation, sprogskole, studieophold i udlandet m.m.
Hvad koster det at have en nyfødt baby?
Ifølge undersøgelser fra Finanstilsynet kan udgifterne til babyudstyr nemt løbe op på ca. 25.000 kr. Beløbet er beregnet ud fra at du køber alt udstyret fra nyt.
Hvad koster en teenager om måneden?
Ser man på forskellige undersøgelser, er der store variationer i udregningerne på hvor meget en teenager koster pr. måned. Beløbet varierer fra 3.000 - 6.000 kr. om måneden.