Honning børn – Hvornår må børn få honning?

Af ida BAdge
ida

Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste, to bonusbørn på hhv. 15 og 9 år og datter på 3 år.   Som mor har...

Hvis du har børn har du nok hørt, at helt små børn under 1 år ikke må få honning. Men hvornår må børn egentlig få honning, hvor meget må de få? Og hvorfor må helt små børn slet ikke få honning? Alt dette kan du finde svar på lige her.

Guide

Hvorfor må små børn ikke få honning?

Sundhedsstyrelsen fraråder at man giver honning til børn, der er under 1 år gamle. Grunden til dette er, at honning indeholder bakteriesporer fra bakterien clostridium botulinum, som kan føre til en alvorlig madforgiftning, og give sygdommen spædbarnsbotulisme.

Tarmsystemet hos spædbørn er umodent og hvis barnet indtager honning med bakteriesporerne i, kan bakterien formere sig i barnets fordøjelseskanal og danne botulinum-toksin – det giftstof der forårsager botulisme.

Hvad er symptomerne på spædbarnsbotulisme?

Hvis dit spædbarn er blevet inficeret med botulisme, vil følgende symptomer være tilstede:

  • Forstoppelse
  • Nedsat sutte- og synkeevne
  • Svækket ansigtsmimik
  • Sløvhed
  • Muskelsvækkelse / lammelser

Det er vigtigt at pointere, at risikoen for at få sygdommen er meget lav. Det er en meget sjælden sygdom, men det sker i perioder at danske spædbørn bliver ramt, og det er alvorligt, da sygdommen i værste tilfælde kan være dødelig.

Man kan ikke blive vaccineret mod botulisme men det er muligt at give en modgift.

Så hvis du har mistanke om, at dit barn er ramt af spædbarnsbotulisme, skal du kontakte en læge med det samme, så barnet kan blive undersøgt og modgiften kan gives, hvis uheldet er ude.

Hvornår må børn få honning?

Som skrevet i begyndelsen af artiklen, så må børn få honning efter de er fyldt 1 år. Når barnet er 1 år gammelt, vil tarmsystemet være mere udviklet, og kunne håndtere den potentielle bakterieudvikling fra honningens bakteriesporer og barnet er dermed ikke i farezonen for at få en alvorlig forgiftning.

Derfor kan du efter barnets første fødselsdag sagtens putte honning i mælken eller give barnet honningmadder, uden at frygte for alvorlige følgevirkninger.

Er det farligt at spise honning?

Det er vigtigt at understrege at større børn og voksne sagtens kan håndtere bakterien og derfor indebærer det ikke nogen risiko for normalt sunde og raske mennesker at indtage honning. Så bare rolig, hvis du elsker honning, kan du trygt spise videre.

Er der nogle typer af honning børn under 1 år gerne må få?

Nej, risikoen for at udvikle spædbarnsbotulisme fra de toksiner honningen danner er forbundet med alle typer af honning; blomsterhonning, lynghonning, rapshonning, vildblomsthonning, akaciehonning, kløverhonning osv.

Hvor meget honning må børn få?

Der er ikke som sådan en overordnet begrænsning for, hvor meget honning børn eller voksne må spise. Honning har et højt indhold af sukker og dermed også et højt energiindhold, og derfor anbefales det, at det og andre søde sager begrænses så vidt muligt, og at børnene spiser en lille smule frem for store mængder. For børn og voksne over 1 år, er små mængder af honning i teen eller i madlavningen helt fint

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×