Cykelstol – Den bedste cykelstol 2022

Af ida BAdge
ida

Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste, to bonusbørn på hhv. 15 og 9 år og datter på 3 år.   Som mor har...

Diverse Bulldog Cykelstol 5
bedste klassiske cykelstol

Diverse Bulldog Cykelstol

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

En cykelstol gør det nemt og hurtigt at komme rundt med dit barn. Det er en fleksibel og billig transportmåde, og både børn og voksne elsker at cykle!

Hvis du har planer om at købe en cykelstol, gør du dig sikkert mange tanker om, hvilken model passer bedst til dig, dit barn og din cykel. Der findes mange cykelstole på markedet, og det kan være en jungle at finde den rigtige.

Cykelstolen skal naturligvis først og fremmest gøre cykelturen så sikker som muligt, og så skal den passe til dit barns alder og ikke mindst til din cykel.

Med denne cykelstol test ser vi nærmere på de bedste cykelstole på markedet, så du nemt og bekvemt kan tage din guldklump med på tur. Du kan læse mere om de testede cykelstole i vores købsguide samt få et overblik over de forskellige cykelstole i vores sammenligningsmodel.

Fordele
  • pros-icon.svg Ekstra kraftigt monteringsbeslag
  • pros-icon.svg Brugervenlig 5-punktssele
  • pros-icon.svg Passer til stort set alle cykler

Detaljeret gennemgang

Thule cykelstol yder maksimal sikkerhed på cykelturen i form af det kraftige monteringsbeslag og 5-punktssele. Sædet er stødabsorberende for ekstra komfort til barnet, og stolen er yderst brugervenlig.

Derfor skal du vælge Thule Yepp Maxi Cykelstol

Thule Yepp Maxi er en prisvindende cykelstol, som udmærker sig ved at have et ekstra kraftigt monteringsbeslag, som giver endnu større sikkerhed. Samtidig kan den monteres på næsten alverdens forskellige cykler.

Cykelstolen giver barnet en høj grad af komfort takket være sædets indbyggede stødabsorberende funktion.

Her får du en yderst sikker cykelstol, som er godkendt til børn på op til 22 kg. Sædet monteres på selve cyklens stel bag på cyklen.

Cykelstolen er yderst brugervenlig og kommer med en række funktionelle detaljer samt et praktisk kliksystem. Den er utroligt nem at vedligeholde og kræver minimal rengøring, og så kommer den med en lås og to nøgler, så man ikke skal frygte, at stolen pludselig er væk.

Hamax Kiss Cykelstol

bedste billige cykelstol

Fordele
  • pros-icon.svg Sikkert og fleksibelt selesystem
  • pros-icon.svg Ergonomisk udformet
  • pros-icon.svg Passer til stort set alle cykler

Detaljeret gennemgang

Her får du en cykelstol med et sikkert og fleksibelt selesystem, og som er ergonomisk udformet, så den beskytter barnets rygrad og giver hovedstøtte og god plads til hjelmen.

Derfor skal du vælge Hamax Kiss Cykelstol

Denne Hamax cykelstol er særligt egnet til børn fra ca. 9 måneder og op til 22 kg.

Stolens ryglæn er ergonomisk udformet, så barnet sidder rigtig godt, samtidig med at rygraden beskyttes mod bump takket være sædets fjedring. Der er samtidig ekstra god plads til hjelmen og støtte til barnets hoved.

Der medfølger fodremme og egerbeskyttelse, så barnets fødder holdes på afstand af baghjulet. Selve stolen har derudover justerbar fodstøtte, og der er smarte sidehåndtag til barnet.

En af de store fordele ved stolen fra Hamax er det smarte selesystem, som er yderst sikkert og fleksibelt. Man kan nemt spænde det fast eller løsne det med én hånd – men barnet kan naturligvis ikke åbne det. Cykelstolen kan monteres med et fastspændingssystem på rammen under sadelstolpen, så den ikke behøver støtte af cyklens bagagebærer.

Her får man en god cykelstol til en meget fair pris.

Thule RideAlong Cykelstol

bedste premium cykelstol

Fordele
  • pros-icon.svg Blandt de mest sikre cykelstole på markedet
  • pros-icon.svg Fem forskellige sædeindstillinger
  • pros-icon.svg Hurtigudløser til nem montering og afmontering

Detaljeret gennemgang

Denne cykelstol er en af de sikreste, du kan få. Den er nem at montere og afmontere, og sædet kan indstilles på fem måder for maksimal komfort til dit barn.

Derfor skal du vælge Thule RideAlong Cykelstol

Thule RideAlong siges, at være en af de sikreste modeller derude.

Stolen kommer med en justerbar 3-punktssele, og der er beskyttelsesvinger, som passer på barnets fingre.

Den byder på mange justeringsmuligheder takket være fem forskellige sædeindstillinger, så som sikrer optimal komfort. Cykelstolen er derudover polstret, så dit barn sidder behageligt under hele turen, og sædet har et affjedringssystem, som tager de værste bump på vejen.

Hynden er både vandafvisende og maskinvaskbar, hvilket gør vedligeholdelse og rengøring nemt.

En af fordelene ved denne cykelstol er beslagets hurtigudløser, som gør det nemt og hurtigt at montere og afmontere stolen. Det er smart, hvis du ikke skal bruge stolen hele tiden. Det er samtidig muligt at justere fodstøtterne og remmen med én hånd.

Stolen er egnet til børn, der maksimalt vejer 22 kilo og er mellem 9 måneder og 6 år gamle, så den kan bruges i mange år.

Urban Iki Cykelstol

bedste design

Fordele
  • pros-icon.svg Stilrent japansk design
  • pros-icon.svg Ergonomisk sæde for komfort
  • pros-icon.svg Yderst nem montering

Detaljeret gennemgang

Her får man flot japansk design og rigtig god kvalitet. Det er super nemt at montere cykelsædet, og barnet sidder komfortabelt takket for ergonomisk sæde og bløde skulderpuder.

Derfor skal du vælge Urban Iki Cykelstol

Hvis du går op i design, er stolen fra Urban Iki et oplagt valg. Her får du flot og stilrent japansk design til cykelturen, samtidig med at komforten er i højsædet.

Cykelstolen fra Urban Iki er nemlig udstyret med et ergonomisk sæde og behagelige nakkepuder i 5-punktsselen, så dit barn sidder godt under hele turen.

Sædet har desuden en blød og vandafvisende pude, og der er justerbare fodstøtter, så stolen kan bruges i længere tid. Sammen med 5-punktsselen sørger fodstropperne for, at barnet sidder godt fastspændt.

Der følger et monteringssæt med, som gør det nemt og hurtigt at påmontere cykelstolen – faktisk tager det ikke mere end fem minutter med det smarte kliksystem. Man lægger blot en base til sædet oven på bagagebæreren, og klikker den på. Det hele spændes fast med et lille stykke medfølgende værktøj, som gør det nemt at klikke stolen på og af beslaget.

Her får man en stilren cykelstol, som kan bruges fra barnet er 9 måneder til 6 år (9-22 kg).

Diverse Bulldog Cykelstol

bedste klassiske cykelstol

Diverse Bulldog Cykelstol
Fordele
  • pros-icon.svg God til de kortere distancer
  • pros-icon.svg Yderst nem at montere og afmontere
  • pros-icon.svg Enkelt design som fylder meget lidt

Detaljeret gennemgang

Her får man en enkel cykelstol til børn. Stolen kan nemt tages af og på og fylder meget lidt. Det er en god løsning, hvis man ikke skal så langt.

Derfor skal du vælge Diverse Bulldog Cykelstol

Det anbefales generelt at benytte cykelstole, som monteres bag på cyklen, da de er sikrere, men der kan også være visse fordele ved en cykel med barnestol foran.

Dette barnesæde til cykel fra Bulldog skal monteres mellem sadlen og styret. Det er praktisk, fordi det nærmest ingenting fylder. Det er samtidig yderst nemt at montere og afmontere, så hvis man ikke skal så langt eller ikke skal bruge et cykelsæde særlig tit, kan dette være en god løsning.

Cykelstolen kommer i et klassisk design, som er tidsløst og ser pænt ud på de fleste cykler.

Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at barnet ikke vil have en lige så god siddekomfort som på andre cykelstole beregnet til bagmontering. Der er ikke nogen pude eller anden polstring i sædet eller nogen form for støtte til ryggen. Det er derfor meget vigtigt, at barnet kan sidde ordentligt selv.

Vær også opmærksom på, at barnestolen kun kan monteres på herrecykler.

Guide

Thule Yepp Maxi Cykelstol Hamax Kiss Cykelstol Thule RideAlong Cykelstol Urban Iki Cykelstol Diverse Bulldog Cykelstol
Kapacitet Maks. 22 kg. Maks. 22 kg. Maks. 22 kg. Maks. 22 kg.
Seletype 5-punktssele 3-punktssele 3-punktssele 5-punktssele 1-punktssele
Tyverisikring Ja Nej Nej Nej Nej

Sådan vælger du den bedste cykelstol

Når det er tid til at finde en cykelstol til dit barn, er det vigtigt, at du undersøger markedet grundigt og overvejer jeres behov.

Der findes mange forskellige modeller derude – nogle skal placeres foran, andre bag på cyklen. Der er også forskel på størrelse, alder, sikkerhed, materiale, seletype og komfort.

Vi vil her gennemgå nogle af de faktorer, som du bør tænke over, når du skal finde den rigtige barnestol, og når du skal ud og cykle med dit barn.

Sikkerhed

Sikkerheden er den absolut vigtigste faktor, du skal tænke på, når du skal købe en cykelstol til dit barn. Her er sikkerhedsgodkendelser et rigtig godt pejlemærke at gå efter. Tjek gerne, om den ønskede barnestol lever op til EN 14344-standarden, som betyder, at stolen er gennemtestet vurderet efter europæiske standarder og lever op til krav om både montering, sikkerhed og selestabilitet.

Sørg derudover altid for at følge brugsanvisningen på cykelstolen. Barnet skal selvfølgelig også altid være godt spændt fast og have fødderne placeret i fodstøtterne.

Form og design

Når du har styr på de sikkerhedsmæssige aspekter, kan du overveje, om cykelstolen lever op til familiens eventuelle andre behov.

Overvej f.eks. om sædet skal kunne indstilles i forskellige stillinger, hvilken type polstring du ønsker på rygstøtten, og om den skal kunne tages af. Det kan være praktisk at have mulighed for at fjerne puden, så den ikke bliver udsat for regn eller fugt. Det ville være ærgerligt at have en ødelagt pude efter kort tid, og barnet skal helst heller ikke udsættes for fugt, der trænger gennem tøjet under cykelturen.

Af ergonomiske årsager er det en rigtig god ide at finde en cykelstol, der giver god støtte til dit barns ryg og en jævn cykeltur. Der kan være mange bump på sådan en cykeltur, og det lille barns rygrad kan på denne måde skånes for de værste af dem. Sørg også for, at polstringen er blød og behagelig.

Nogle cykelstole er udformet, så der er god plads til barnets cykelhjelm, og det er rigtig smart, fordi barnet så ikke sidder foroverbøjet, hvilket er fysisk ubehageligt i længden.

Hvis man kan indstille sele og fodstøtter, så de kan tilpasses barnet, er det er stort plus. Man får helt klart mest for sine penge, hvis man vælger en cykelstol med justerbare fodstøtter. Det er mest behageligt for barnet, og så kan du bruge stolen i længere tid.

De bedste cykelstole kan monteres direkte på cyklens stel. Du bør naturligvis på forhånd tjekke, om cykelstolen passer optimalt til din cykels størrelse.

Montering bag på cyklen eller foran?

Det kan være hyggeligt at have barnet sidde foran, da man måske føler, at barnet er tættere på, og man har bedre kontakt. Dog anbefales det af sikkerhedsmæssige årsager, at man vælger en cykelstol, som skal monteres bag på cyklen. Det er rent faktisk også kun denne slags cykelstole, som kan blive sikkerhedsgodkendte.

Man har nemlig meget mere kontrol over cyklen, når barnet (og vægten) sidder bag på. Det er væsentligt sikrere for dit barn at sidder bag på, og giver større komfort i form af en meget mere behagelig stol med bedre polstring og rygstøtte. Barnet kan spændes fast med et bedre selesystem, hvilket også er et plus.

Montering bagpå er også sikrere for dig og den øvrige trafik, at du har større kontrol over situationen.

Barnets alder

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår barnet må transporteres i cykelstol. Her er reglen, at et barn skal kunne sidde selv og holde hovedet oprejst, og at selerne skal kunne fastholde barnet.

Undersøg altid, om den pågældende stol passer til dit barns alder og vægt. Dette kan findes i produktbeskrivelsen. Normalt siger man, at barnet skal veje minimum 9 kg, før det er klar, men hvis du er i tvivl, kan du med fordel afprøve en stol hos en cykelforretning og tale med en af de professionelle dér.

Den første cykeltur

Når det er tid til den første cykeltur, er det vigtigt, at I har god tid og befinder jer et trygt sted. Start gerne med en kort gåtur med barnet på cyklen på vejen eller i gården. Hvis barnet føler sig trygt, kan I prøve at cykle en smule. Sørg endelig for, at den første tur ikke er for lang, så det bliver en god oplevelse, og barnet ikke når at blive træt eller ked af det.

Cykelhjelm

Når du skal ud og cykle med dit barn, er det naturligvis vigtigt at huske cykelhjelmen. Her er det vigtigt, at den passer i størrelsen, og samtidig bør du være opmærksom på hjelmens vægt. Babyer og små børns nakkemuskulator er nemlig ikke så stærk, så de skal endelig ikke have en hjelm på, som er alt for tung.

Brug gerne et målebånd for at finde den rigtige størrelse. Hvis barnet ligger mellem to størrelser, er det som udgangspunkt bedst at vælge den største model. De fleste hjelme kan spændes ind i nakken, så de sidder godt fast.

Brug også gerne selv cykelhjelm. Børn spejler sig i, hvad de voksne gør, så prøv at være et godt forbillede på dette punkt. Så beskytter du også dit eget hoved!

Hold øje med cykelstolens stand

Det er vigtigt, at du altid holder godt øje med cykelstolens stand. Sørg for, at beslaget sidder, som det skal, og at skruer og bolte sidder stramt. Husk også at efterspænde disse efter nogle måneder, så der ikke er nogen risiko for løse dele.

Hvis nogle dele bliver slidt eller kommer i dårlig stand, bør du undersøge, om der er behov for at udskifte dem.

FAQ

Hvilken cykelstol er bedst i test?

Den bedste cykelstol i test er Thule Yepp Maxi. Den yder maksimal sikkerhed med sit kraftige monteringsbeslag og 5-punktssele, så barnet kan sidde trygt bag på cyklen. Sædet giver ekstra komfort til barnet, og stolen er yderst brugervenlig.

Hvor gammelt skal barnet være for at sidde i en cykelstol?

Et barn skal kunne sidde selv, før det må komme med på tur i en cykelstol. Dette sker typisk, når barnet er mellem 9 måneder og 1 år. De fleste cykelstole kan bruges, til barnet når 6-års alderen.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×