Barnevogn bedst i test – De 10 bedste barnevogne 2023

Af Heidi BAdge
Heidi
Odder Vida barnevogn
TESTVINDER

Odder Vida barnevogn

Odder Vida modellen har en rummelig barnevognskasse, et let stel med drejbare og punkterfri forhjul. Derudover er den udstyret med en masse nyttige funktioner såsom en integreret lygte i kalechen. Barnevognen Vida fra Odder er…

Odder Vida barnevogn 1
bedst i test

Odder Vida barnevogn

BabyTrold Star 4
bedste med stort liggemål

BabyTrold Star

Moon Rocca 6
Bedste stilfulde

Moon Rocca

Trille Dream Light barnevogn 7
den rummelige vogn

Trille Dream Light barnevogn

Joolz Hub+ 9
den smarte barnevogn

Joolz Hub+

Beemoo Flexi Travel 3 10
Bedste med tilbehør

Beemoo Flexi Travel 3

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Læs om de 10 bedste barnevogne i vores test, hvor vi kårer en af modellerne som værende bedst i test. Der findes mange ting, man skal købe når der kommer en lille ny, og barnevognen ligger oftest helt øverst på listen.

Men hvilket liggemål skal du vælge, skal den have punkterfri hjul? Og hvilket ekstra tilbehør er vigtigt? Alt det og meget mere om guider vi dig igennem i denne test.

I vores købsguide hjælper vi dig med at vælge netop den barnevogn, der passer bedst til dig og din hverdag. Udover at gennemgå fordele og ulemper ved hver model, har vi også lavet en udførlig guide til, hvad du skal lægge vægt på, når du skal vælge den bedste barnevogn.

I vores sammenligningstabel finder du en oversigt over de forskellige mål og funktioner, så du nemt kan se, hvad de forskellige barnevogne kan i sammenligning med hinanden.

Odder Vida barnevogn

bedst i test

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Rummeligt liggemål
  • pros-icon.svg Punkterfri, drejbare forhjul
  • pros-icon.svg Integreret solsejl
  • pros-icon.svg Lommer indeni barnevognskassen

Detaljeret gennemgang

Odder Vida modellen har en rummelig barnevognskasse, et let stel med drejbare og punkterfri forhjul. Derudover er den udstyret med en masse nyttige funktioner såsom en integreret lygte i kalechen.

Derfor skal du vælge en Odder Vida barnevogn

Barnevognen Vida fra Odder er rummelig, funktionel og nem at manøvrere. Dens drejelige forhjul gør den egnet til gåture i byen såvel som i ujævnt terræn. Hjulene er tilmed punkterfrie, så man ikke risikerer at punktere et dæk, mens man er på tur. Det drejer sig her om en flot og klassisk barnevogn, der består af et stel og en barnevognskasse, men ingen siddedel. Den er meget stabil og pålidelig at køre med.

Stort liggemål

Denne Odder Vida vogn brillerer ved et rummelig liggemål, og den har en madras-længde på 97 cm. Selve barnevognskassen er så stor, at man kan transportere et barn op til 2,5 – 3 års alderen heri. Under madrassen er der et ryglæn, der kan stilles op i 2 positioner. Derved kan det ældre barn sidde op i stedet for at ligge ned. På grund af dens størrelse kan barnet sove udendørs heri indtil de når ca. 2,5-års alderen. Selv i de kolde måneder vil barnet sagtens kunne sove udenfor, idet barnet ligger beskyttet i barnevognskassen og der er god plads til at lægge varme dyner og tæpper omkring den lille.

Nyttige funktioner

Vognen byder på et væld af nyttige funktioner. Den har et justerbart håndtag i læder så den kan indstilles i højden, alt efter hvem der måttes skubbe vognen. Kalechen har god ventilation, så barnet kan hvile ved en behagelig temperatur, og den er udstyret med et integreret solsejl, der beskytter mod solens stråler. Et yderligere highlight er en lille integreret lygte i kalechen, der med sine 3 lysindstillinger sørger for, at man nemt kan ses af biler, cyklister og andre fodgængere.

Modellen har ikke blot én men to varekurve, der hver kan rumme 2,5 kg. Disse er aftagelige, så man nemt og praktisk kan tage dem, samt indhold, med indenfor.

BabyTrold Cozy

bedste billige

Fordele
  • pros-icon.svg God størrelse
  • pros-icon.svg Fire store hjul
  • pros-icon.svg Pusletaske medfølger
  • pros-icon.svg God pris

Detaljeret gennemgang

BabyTrold Cozy er en klassisk barnevogn, der har et stort liggemål, lufthjul og et justerbart håndtag. Barnevognen er simpel men funktionel, og der følger en pusletaske med ved køb.

Derfor skal du vælge en BabyTrold Cozy barnevogn

Barnevognen Cozy fra BabyTrold indbyder, netop som navnet antyder det, til hyggelige gåture og lange lure. Den store barnevognskasse har et rummeligt liggemål på 41 x 95 cm, og der er tilstrækkelig plads til at selv et stort vuggestuebarn kan ligge og sove heri. Den er lavet i et smudsafvisende yderstof, der beskytter mod vind og vejr. Til de helt våde regnvejrsdage, kan det dog være en god ide at investere i et regnslag, så dit barn bliver beskyttet mod dråber ovenfra.

Fjedring og kørekomfort

Cozy fra BabyTrold er udstyret med fire store 14”-hjul, der alle er lufthjul. Det drejer sig om fire faste hjul, der ikke kan dreje. Lufthjul er især fordelagtige når man skubber vognen i stenet terræn. Man behøver ikke styre og rette barnevognen ind på kurs, idet de fire faste hjul bibeholder deres spor. Desuden besidder lufthjul gode affjedrende egenskaber, hvilket blot er et ekstra plus på ujævne stier og veje. Barnevognen bliver bremset via en stabil støttefod, der klappes ud. Denne sørger for, at barnevognen ikke kan trille videre, førend den er blevet klappet væk igen.

Opbevaring

Barnevognen har en meget stor varekurv, så der er her rig mulighed for opbevaring af både vuggestue-rygsække samt indkøb. Bemærk dog, at der her er tale om et metalgitter, så vil man sikre sig, at små dele ikke ryger ud, så er det en god ide at medbringe en eller flere poser. Derudover medfølger der en pusletaske ved køb af BabyTrold Cozy barnevogn. Denne kan fastgøres på styret, så man hurtigt og nemt kan komme til flaske, sut og snacks.

Bugaboo Fox 3

bedste premium

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Flot design
  • pros-icon.svg Smarte funktioner
  • pros-icon.svg Svingbare forhjul
  • pros-icon.svg Samme stel til lift og sæde

Detaljeret gennemgang

Bugaboo Fox 3 er en flot kombivogn, der står af stel, barnevognskasse og inkluderer et lækkert klapvognssæde. Materialerne er af høj kvalitet og barnevognen har mange praktiske funktioner

Derfor skal du vælge en Bugaboo Fox 3 barnevogn

Bugaboo barnevognene har alle et flot design, og Bugaboo Fox 3 er ingen undtagelse. Den har et strømlinet og moderne design, der ikke blot er funktionelt, men ligeledes flot at se på. Bugaboo Fox ligger i den høje mellemklasse rent prismæssigt, man får dog her et solidt og gennemført produkt, der kan bruges i mange år. Dens drejbare og punkterfri hjul gør barnevognen super nem at manøvrere, og dens størrelse på hjulene gør den velegnet til både by og land.

Samme stel til liftkasse og sæde

Bugaboo Fox 3 er en kombivogn, hvilket betyder, at der er tale om et stel, hvorpå der både kan klikkes en barnevognskasse og en siddedel – et lækkert klapvognssæde. Den lille nyfødte skifter over til sædet når han eller hun er mellem 6-8 mdr gammel. Det virkelig smarte her er, at både liften og sædet benytter sig af den samme ramme. Det betyder, at man ikke behøver opbevare en helt liftkasse når man skifter til sæde, men blot kan gemme tekstil-sættet væk i en pose.

Lækre materialer

Barnevognen har et lækkert vaskbart betræk, der er lavet i 50-100 % genbrugsmaterialer – alt afhængig af hvilket design man vælger. Den har et justerbart håndtag, praktiske ventilationsmuligheder i kalechen og en lækkert udført 5-punkt-sele, der sikrer barnet i klapvognssædet. Dertil har den en aftagelig bøjle, som fungerer som ekstra sikkerhed for barnet og ligeledes kan bruges til at fastgøre legetøj på. Den har en lettilgængelig fodbremse, så man hurtigt og ukompliceret kan bremse barnevognen og Fox 3 har en stor varekurv med rigelig plads til både indkøb og rygsække.

BabyTrold Star

bedste med stort liggemål

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Drejbare luftforhjul
  • pros-icon.svg Rummeligt liggemål
  • pros-icon.svg God pris
  • pros-icon.svg Inklusive lift og pusletaske

Detaljeret gennemgang

Denne BabyTrold Star barnevogn fra har et meget rummeligt liggemål og har svingbare lufthjul foran, der sørger for, at den er nem at manøvrere. Der medfølger en lift og pusletaske.

Derfor skal du vælge en BabyTrold Star barnevogn

Denne BabyTrold barnevogn er god hvis man ønsker en vogn med et rummeligt liggemål. Barnevognskassen er her nemlig hele 40 x 97 cm stor, så den lille kan får en lur og sove udendørs heri i mange år. Der medfølger en lift, som er perfekt til de helt små babyer, da de kan puttes i liften indefra og bæres ned til barnevognen i liftkassen. Den lille lift giver desuden tryghed til de helt nyfødte babyer, så de ikke føler sig helt tabte i den store barnevognskasse.

De fire lufthjul sørger for at fjedre vognen, så babyen ikke bliver gennemrystet ved gåture over stok og sten. Stellet har svingbare forhjul og de kan indstilles så de enten er fastlåste eller drejelige. Fordelen er, at vognen med drejelige hjul har en mindre vendekreds og derved kan manøvre på trang plads, såsom gangene i et supermarked. Du får her en stor barnevogn til en god pris.

Bugaboo Donkey 5

bedste fleksible

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Kan udvides fra et til to børn
  • pros-icon.svg Høj kvalitet
  • pros-icon.svg Separat klapvognssæde
  • pros-icon.svg Let og funktionel

Detaljeret gennemgang

Den fleksible Bugaboo Donkey 5 kan udvides, så den kan bruges af et barn, søskende eller tvillinger. Dens høje kvalitet og smarte funktioner gør den optimal til den voksende familie.

Derfor skal du vælge en Bugaboo Donkey 5 barnevogn

Barnevognen Donkey 5 fra Bugaboo er speciel, fordi dens stel kan trækkes ud, således at stellet kan rumme ikke kun ét men to sæder eller to barnevognskasser ved siden af hinanden. Du kan benytte Bugaboo Donkey 5 som en helt normal barnevogn, hvori spædbarnet placeres i en barnevognskasse og senere hen skifter over i klapvognsdelen. Får man dog et søskendebarn tæt på det første barn, er det smart, at begge børn kan transporteres i samme vogn – det store barn i klapvognssædet, den lille ny i barnevognskassen ved siden af.

Den er udstyret med svingbare hjul og et justerbart styr. Når barnevognen kun benyttes af ét barn, kan man placere en ekstra varekurv ved siden af barnet, så du både får plads til bagage og indkøb. Donkey 5 er udført i materialer af høj kvalitet, dens funktioner er gennemtænkte og du får her en virkelig funktionel, praktisk og moderne barnevogn, der kan være i de fleste bagagerum i bilen.

Moon Rocca

Bedste stilfulde

Moon Rocca
Fordele
  • pros-icon.svg Flot design
  • pros-icon.svg Klapvognssæde kan vende begge vej
  • pros-icon.svg Vandret liggeposition i klapvognssædet
  • pros-icon.svg Panorama-vindue i barnevognskasse

Detaljeret gennemgang

Barnevognen Rocca får point qua dens stilfulde design. Den ser flot ud, men funktioner, såsom panorama-vinduet i barnevognskassen og den vandrette liggeposition i sædet, gør den til et godt valg.

Derfor skal du vælge en Moon Rocca barnevogn

Barnevognen Rocca fra Moon er ikke blot flot at se på med sit stilrene design med kunstlæder-elementer, men har et par interessante funktioner. Barnevognskassen er udstyret med en premium-madras og et panorama-vindue i hovedenden, der kan fritlægges eller lukkes efter behov. Her kan den lille baby se ud ad, mens han eller hun ligger på maven. Den er udstyret med store terræn-hjul og svingbare forhjul.

Siddedelen kan vendes alt afhængig af om den lille skal se mod sin forælder eller se fremad. Tilmed så kan ryglænet på klapvognssædet lægges helt ned, så man med god samvittighed kan placere en lille baby i sædet, selvom han/hun ikke kan sidde selvstændigt endnu, idet babyen kan transporteres liggende. Barnet sikres ved en 5-punkts-sele, og der befinder sig en aftagelig sikkerhedsbøjle foran barnet i klapvognssædet. Du får her ikke blot en virkelig flot barnevogn, men også en, der er spækket med en masse praktiske funktioner.

Trille Dream Light barnevogn

den rummelige vogn

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Rummeligt liggemål
  • pros-icon.svg Svingbare forhjul
  • pros-icon.svg Ventilation i barnevognskassen
  • pros-icon.svg Stor varekurv

Detaljeret gennemgang

Barnevognen Trille Dream Light er blandt de bedste barnevogne hvis du favoriserer et stort liggemål. Vognen kan bruges til lur og senere kan barnet sidde op af det integrerede ryglæn.

Derfor skal du vælge en Trille Dream Light barnevogn

En Trille Dream Light barnevogn er perfekt til dem, der vil have en stor model, hvor barnet skal kunne ligge i flere år ad gangen og sove udenfor. Under madrassen er der indbygget et ryglæn, der kan rejses ved behov. Her kan det lidt større barn læne sig op ad på gåturene. Der medfølger en liftkasse, hvori den helt nyfødte baby kan ligge, så den lille ny ikke føler sig fortabt i den store barnevognskasse.

En smart funktion er, at det er muligt at tilkøbe et klapvognssæde, hvori det større barn kan sidde. Dermed behøver man ikke købe en ekstra klapvogn, men kan benytte det samme stel. Kalechen har gode ventilationsmuligheder og stellet er konciperet med svingbare forhjul, hvilket gør den nem at manøvre i by og på indkøb. Lægger du vægt på en rummelig barnevogn, der senere hen via et ekstra klapvognssæde kan bruges selv af større børn, er Trille Dream Light barnevogn et godt valg.

VidaXl 2in1 barnevogn

bedste to i én model

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Barnevognskasse kan ombygges til klapvognssæde
  • pros-icon.svg Ryglæn justeres trinløst
  • pros-icon.svg Drejbare forhjul

Detaljeret gennemgang

VidaXL 2in1 barnevognen er en to i én model, der har forenet både barnevognskasse og klapvognssæde i blot én del, idet barnevognskassen senere hen kan ombygges til et regulært klapvognssæde.

Derfor skal du vælge en VidaXL 2in1 barnevogn

Barnevognen VidaXL 2in1 huser både barnevognskasse og klapvognssæde i blot én del. Barnevognskassen kan nemt omfunktioneres til klapvognssæde og omvendt kan sædet ved hjælp af få håndgreb laves om til en barnevognskasse. Dette gør barnevognen enormt fleksibel, men man går samtidig en smule på kompromis i forhold til størrelsen. Ligeledes skal man være obs på, at barnevognskassens åbning vender bort fra forældrene, således at man ikke kan se til sit barn mens man går tur.

Barnevognsstellet har to faste baghjul og to drejelige hjul foran med 360 graders rotation, hvormed man nemt kan styre gennem trange supermarkeds-gange. Barnevognen er nem at folde sammen og dens varekurv er tilpas stor til at kunne rumme både rygsække og indkøb. Du får her en simpel barnevogn, der kan anvendes fleksibelt.

Joolz Hub+

den smarte barnevogn

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Svingbare forhjul
  • pros-icon.svg Integreret LED-lys
  • pros-icon.svg Stor kaleche med ventilation
  • pros-icon.svg Rigtig flot design

Detaljeret gennemgang

Den smarte Joolz Hub+ har integreret LED-lys for bedre sigtbarhed. Barnevognskassen har store ventilationsåbninger og sædet kan vendes efter behov. Den har svingbare forhjul og er både let og kompakt.

Derfor skal du vælge Joolz Hub+ barnevognen

Ved Joolz Hub+ drejer det sig om en klapvogn, hvortil der kan købes enten en barnevognskasse eller en liftkasse, der placeres i sædet. Sædet på Joolz Hub+ kan nemlig lægges helt ned, således at selv et større barn kan ligge behageligt og sove udendørs heri.

Sædet kan vendes om, så barnet kan vende fremad eller bagud. Barnevognen er udstyret med svingbare forhjul, og den er både let og kompakt når den er foldet sammen. Der medfølger en skulderstrop, hvormed man nemt kan bære den sammenfoldede barnevogn ud til bilen eller op ad trapper.

Hub+ har et integreret LED-lys, der lyser både for- og bagud. Derved er man sikker på, at den nemt kan ses af andre i trafikken, selv i mørke. Der findes gode ventilationsåbninger i både barnevognskasse og siddedel og selve kalechen giver god beskyttelse mod solstråler. Du får med Joolz Hub+ en stilfuld og let kombivogn, der er god at køre med og som byder på et væld af smarte funktioner.

Beemoo Flexi Travel 3

Bedste med tilbehør

Beemoo Flexi Travel 3
Fordele
  • pros-icon.svg Regnslag og kopholder inkluderet
  • pros-icon.svg Barnevognskasse og sæde medfølger
  • pros-icon.svg Svingbare forhjul

Detaljeret gennemgang

Beemoo Flexi Travel 3 er en kompakt barnevogn, der leveres med både regnslag og kopholder. Barnevognskassen kan bruges til ca. 6 mdr, hvorefter baby flytter over i den medfølgende siddedel.

Derfor skal du vælge Beemoo Flexi Travel 3 barnevognen

Beemoo Flexi Travel 3 er en kompakt, lille kombivogn, hvilket betyder, at den leveres med både barnevognskasse og klapvogssæde. Sædet er vendbart, så barnet enten kan se hen mod sine forældre eller se fremad i køreretningen. Ryglænet kan justeres i tre positioner og kalechen har et indbygget vindue, så mor eller far kan se ned til barnet gennem den lille rude.

Selve stellet er udstyret med affjedring, dog har den relativt små hjul. Dette gør det til en god barnevogn til by og asfalterede veje og fortove og de svingbare forhjul gør det nemt at manøvrere barnevognen. Den er dog ikke så egnet til ture i stenet eller råt terræn. Det er et klart plus, at der medfølger både regnslag og kopholder til denne barnevogn. Det behøver man derfor ikke investere i yderligere. Du får her en omfangsrig kombivogn til en rigtig god pris.

Guide

 

Sådan vælger du den bedste barnevogn

En god barnevogn er nok det udstyr, de fleste vordende forældre har til at stå øverst på deres indkøbsliste. Den vil for mange være helt uundværlig, og det er ganske forståeligt. De første mange måneder vil den lille babys søvn komme til at fylde rigtig meget for de nybagte forældre. En barnevogn bruges ikke kun til at transportere dit lille barn rundt i by eller til gåture, men fungerer som barnets trygge base udenfor hjemmet, hvor han eller hun kan falde til ro, og få den søvn, de har brug for. Så de fleste kan hurtigt blive enige om, at en god model næsten altid vil være en god investering.

Forskellige typer barnevogne

Der findes en del forskellige typer barnevogne, der alle kan noget forskelligt og hver især har deres egne fordele og ulemper:

Den klassiske

Den helt klassiske model er den store barnevogn, hvori barnet kan ligge nede i en stor og rummelig barnevognskasse. Til denne type vil det typisk ikke være muligt at tilkøbe et sæde. Dog er der i mange af barnevognskasserne indbygget et lille ryglæn, der kan stilles op så snart barnet gerne vil sidde op og se ud, mens det bliver kørt. Fordelen ved denne type barnevogn er det store liggemål. Ulempen er, at nogle børn vil blive trætte af at sidde i den og de bliver tunge at løfte op i kassen jo større de bliver.

Kombivogn

Dernæst er der de populære kombivogne, hvor man både køber en barnevognskasse og siddedel til sit stel. En kombivogn vil oftest være mere kompakt end en klassisk barnevogn, så den er nemmere at manøvrere med. Dette betyder dog også, at liggemålet i barnevognskassen vil være en del mindre, idet man satser på, at de små fra ca. 6-7 mdr. skifter over i siddedelen. Da mange små børn i denne alder endnu ikke kan sidde selvstændigt endnu, er det vigtigt at vælge en type, hvor siddedelen kan lægges ned, så de små børn kan transporteres ergonomisk indtil de er klar til at sidde op.

Klapvogn

En klapvogn er en barnevogn, der består af stel + siddedel. Sædet er enten forbundet til stellet eller vendbart. Klapvognen har vi valgt at tage med her, idet mange producenter efterhånden er begyndt at tilbyde liftkasser til deres klapvogne. Mange sæders ryglæn kan nemlig lægges ned i vandret positio, så det er derfor oplagt at udnytte dette til at placere en liftkasse på sædet. En klapvogn til oftest være en del mere kompakt end både en klassisk- og en kombi-barnevogn, dog kan det være en god løsning for dem, der har brug for en lille og fleksibel barnevogn, der skal transportere børn i forskellige aldre.

Størrelsen på barnevognen

Størrelsen  afhænger meget af dine livsomstændigheder. Hav blandt andet disse faktorer med i dine overvejelser

1. Siddedel

Hvis du skal have en siddedel, så skal du gå efter en kombivogn. Her er barnevognskassen mindre rummelig, men til gengæld får barnet mulighed for at sidde oprejst, når det bliver lidt ældre.

2. Størrelsen på liggemålet

Vil du gerne have en stor barnevognskasse, udelukker det en hel del kombivogne, så det er en god ide at kigge på de klassiske barnevogne.

3. Hvor skal vognen bruges,  i byen eller på landet?

På landet skal du ikke tage hensyn til smalle fortove og stier, hvorimod du i byen måske har brug for en manøvredygtig vogn. Barnevognens samlede størrelse er derfor noget, der kan være væsentligt for nogle.

4. Hvor tit skal barnevognen løftes op i en bil?

En tung barnevogn er stabil og god at køre ikke, men dur ikke, hvis du skal løfte den op i din bil flere gange om dagen. En stor barnevogn er desuden praktisk, men kan den være i din bil? Hav dette in mente når du vælger din barnevogn.

5. Hvor kan den stå, når den ikke er i brug?

Bor du i lejlighed bør du kigge på, hvor din kommende barnevogn skal stå, når den ikke er i brug. Gå evt. efter en model, der kan foldes sammen til en kompakt størrelse og låses fast i trappeopgangen. Bor du i eget hus med have, kan barnevognen muligvis få plads i et skur uden at skulle foldes sammen, hvorved størrelsen ikke spiller en rolle.

Liggemål

Som kort nævnt ovenfor er liggemålet en ganske væsentlig ting ved barnevogne. Har barnet ikke plads til at ligge deri, kan du ikke bruge den! Det er derfor vigtigt at gennemtænke hvad man vil bruge sin barnevogn til og i hvor lang tid den ideelt set skal kunne benyttes til lur, og til at sove udendørs i.

Liggemål i barnevognskasse

Den klassiske barnevogn består af et stel med en stor og rummelig barnevognskasse, der klikkes fast på stellet. Mange af disse klassiske modeller, såsom en Trille barnevogn, brillerer ved et meget stort og rummeligt indvendigt liggemål, med en længde på op til 1 meter. Dens størrelse gør det muligt for børn op til 2,5 års alderen at ligge udstrakt i vognen og sove udenfor. Ved denne type går man ikke på kompromis med liggekomforten, idet et langt liggemål muliggør brug i flere år. Man skal dog huske på, at denne type barnevogn fylder en hel del, både når man kører med den og når man skal folde vognen sammen og transportere i bil.

Liggemål i siddedelen

Rigtig mange vordende eller nybagte forældre bruger lang tid på at vælge den perfekte barnevogn og kigger på, hvilket liggemål den fine barnevognskasse har. Og dette er selvfølgelig også ganske væsentligt. Mange glemmer dog ofte at man, i særdeleshed ved en kombivogn, typisk vil skifte fra barnevognskasse til siddedel når babyen er omkring 6-7 mdr. gammel. De fleste børn sover middagslur til de når en alder på 2,5 år, så det er derfor ganske væsentligt også at se på, om ryglænet i sædet kan lænes tilbage, således at barnet kan lægge sig ned under middagsluren eller når det skal sove udendørs. Liggemålet i siddedelen skal derfor være rummeligt nok til at barnets voksende krop kan finde plads deri i op til 2-2,5 års alderen.

Stel

Stellet er selvsagt en meget væsentlig del af barnevognen, men går tit i glemmebogen idet man oftest fokuserer mere på den del, barnet sidder eller ligger i. Der er dog store forskelle på hvilket stel man vælger til sin barnevogn.

Stabilitet og god affjedring

De fleste stel vil være lavet i enten stålrør eller aluminium. Men når det kommer til stabiliteten er det ikke nødvendigvis kun materialet det kommer an på. Selve konstruktionen skal være udført således, at stellet er stabilt og fast, men stadig har gøre køreegenskaber, når du vil skubbe vognen afsted. Kører man ofte i ujævnt terræn er det en fordel at vælge en robust barnevogn, der har en fornuftig affjedring indbygget i stellet, så rystelserne bliver affjedret før de når op til barnet.

Sammenklappet stel

Udover stellets stabilitet er det en god ide at se på, hvor stort stellet egentlig er, når det bliver klappet sammen. Det nytter ikke noget at vælge den mest robuste barnevogn på markedet, hvis det viser sig, at det sammenklappede stel ikke kan være i ens bil. Det kan derfor være en god ide at måle dit bagagerum op, så du er sikker på, at  din favorit-barnevogn kan være deri.

En sammenklappelig letvægtsmodel kan være det, du skal gå efter, hvis du ofte skal løfte barnevognen ind og ud af bilen, eller hvis du har skader, der forhindrer dig i, at løfte alt for tunge ting.

Justerbart håndtag

Et justerbart håndtag er optimalt, idet man kan indstille det til den højde, der passer bedst til ens egen størrelse. Det er hårdt at skulle gå lange ture med en barnevogn, der enten har et for lavt eller for højt håndtag. Det er ubehageligt og kan medføre smerte i ryg og skulder. Læg derfor vægt på justerbare håndtag, der kan indstilles efter, hvem der går med vognen.

Hvilken type dæk?

Der findes forskellige typer dæk, som alle har forskellige egenskaber. Hvad der for den ene vil være perfekt, synes en anden måske er upraktisk. Valget af dæk er meget afhængig af hvor man regner med at skubbe vognen henne og hvor tit den er i brug. De har alle deres helt egne fordele og ulemper. De mest almindelige varianter ser du nedenfor:

Lufthjul

Lufthjul er den type, dæk, der giver den bedste affjedring, hvilket betyder, at barnet ikke bliver rystet frem og tilbage på ujævne veje og stier. Fordelen er her altså de gode affjedrende egenskaber, mens ulempen er, at man kan risikere at punktere sit dæk undervejs.

Punkterfri dæk

Punkterfrie hjul giver næsten den samme kørekomfort som luftdæk, men er vedligeholdelsesfrie, fordi de ikke skal pumpes op. En punktering af dækket er også udelukket her. Et punkterfrit dæk er lavet af et materiale hvori luftkamre med luft sørger for, at materialet er fleksibelt og har gode affjedrende egenskaber – dog ikke på helt samme niveau som luftdæk.

Gummidæk / plastikhjul

Gummidæk og plastik hjul er billige og nemme at fremstille og vejer ikke særlig meget. Gummidæk finder man ofte på mindre klapvogne. Disse dæk er vedligeholdelsesfrie, idet de ikke skal pumpes op som luftdæk og ikke kan punktere. Kørekomforten er dog begrænset sammenlignet med både luft- og punkterfri dæk, men dette kan delvis kompenseres med god affjedring på stellet.

Drejelige forhjul eller faste hjul

Typisk vil en barnevogn enten være udstyret med fire faste hjul, eller to faste baghjul kombineret med to drejbare forhjul. Fordelen ved de faste hjul er, at man ikke behøver at styre vognen, så længe man går ligeud. Det er desuden oftest nemmere at køre i meget ujævnt terræn med store, faste hjul, der ikke roterer og sætter sig fast i huller. Ulempen er dog, at de ikke er helt så nemme at manøvrere, særligt i gågader eller supermarkeder, hvor man skal styre udenom både forhindringer og menneskemasser. Fordelen ved de drejbare hjul er, at de enten kan låses fast, eller indstilles til at dreje, så vognen er nem at køre med. Man får der altså ofte det bedste fra begge verdener. Det eneste du går på kompromis med ved de drejelige hjul er deres størrelse. De er hyppigt et pænt stykke mindre end

faste hjul, men bortset fra det, vil de drejelige forhjul for de fleste være første valg.

Pleje og rengøring

En barnevogn hører til det udstyr, der nok er mest udsat, idet den bliver brugt i al vind og vejr. For at sikre, at den kan bruges så længe som muligt, er det vigtigt at passe godt på den, og gå den efter med jævne mellemrum.

Betræk og tekstiler

Næsten alle barnevogne er udstyret med et vaskbart betræk. Det kan ikke undgås at der kommer madrester eller snavs på betrækket, så det er rigtig smart, at det kan ryge i vaskemaskinen med jævne mellemrum. Derudover er det en god ide, at give betrækket en tur med en opvredet klud eller vådserviet indimellem, så den forbliven lækker og ren i lang tid. Står din vogn udenfor uden at blive brugt i lang tid, eller står den i for meget kulde henover en sæson, kan den blive jordslået. Når betrækket først engang har fået mørke pletter er det svært at få den pæn igen. Så placer den hellere i en garage eller kælder, når vognen ikke er i brug. Stoffet inde i barnevognskassen er hyppigt udført i bomuld, nogle gange økologisk bomuld og øko tex certificeret.

Pleje af stel og dæk

For at sikre dig en langtidsholdbar vogn er det vigtigt at beskytte den mod al slags vejr. Dette betyder især, at den helst skal stå inde, når den ikke bliver brugt. De fleste husker på at tjekke deres stel for ridser eller andet, så man ikke risikerer at få rust eller andre lakskader, men mange glemmer barnevognens håndtag, der oftest er lavet i et blødt skum, læder eller kunstlæder. Hvis dette er udsat for regn i længere tid ad gangen, vil det kunne tage skade og løsne sig fra stellet.

Sørg desuden for at give hjulene smørelse indimellem og tjek også gerne din bremse, så du er sikker på, at alt fungerer som det skal.

Ekstra tilbehør og funktioner

Der findes enormt meget tilbehør, der kan tilkøbes til den model man vælger. Men er det virkelig nødvendigt eller blot rart at have? Se nedenfor, hvad vi mener i under alle omstændigheder bør investere i. Desuden finder du en kort oplistning af de funktioner, vi mener hører til blandt de vigtigste at holde øje med, når du er på jagt efter en barnevogn.

Tilbehør

Der findes en masse smart tilbehør til den enkelte barnevogne. Mange ting er “nice to have”, mens andre er næsten uundværlige. Et regnslag hører til den slags tilbehør, du ihvertfald bør anskaffe dig. Vi bor i et land hvor sandsynligheden for regn er rimelig høj, året rundt, så et godt regnslag kan helt klart anbefales. Derudover er et godt myggenet ligeledes et smart valg. Skal dit barn sove udenfor om sommeren, så er det betryggende at vide, at den lille ikke risikerer at blive stukket af myg eller hvepse, men det ligger og slumrer.

Ophængningskroge til en pusletaske er ligeledes en god ting. Det lyder meget banalt, idet man ved mange pusletasker kan klikke bæreselen af, hvorefter den kan klikken omkring styret. Det er dog meget hurtigere og nemmere med kroge, hvorpå tasken kan hænges!

Funktioner

En vigtig funktion er den varekurv, der befinder sig under barnevognskassen eller sædet. Den kan bruges til opbevaring af vuggestue-rygsække eller pusletaske. Handler man til fods, så er det en god ide at sikre sig, at der er nok plads til at kunne lægge indkøb ned i varekurven, og at det er nemt at komme til varekurven.

En anden vigtig funktion, især ved en kombivogn, er, om sædet er vendbart. Det vendbare sæde har den fordel, at barnet enten kan se hen mod sine forældre eller fremad, mens det bliver kørt. Mange små børn vil blive overstimulerede ved at skulle se ud i verden, mens de er helt små, mens de lidt ældre børn, helst vil se hvad der foregår rundt omkring dem. På den måde kan man vende sædet alt efter hvor gammelt ens barn er og hvilke behov de må have.

Hvordan vil du bruge barnevognen?

Dit valg af barnevogn afhænger selvsagt af en masse praktiske valg, såsom valg af dæk, funktioner og tilbehør. Men lige vigtigt er det at gøre op med sig selv, hvornår og hvordan du har tænkt dig at bruge barnevognen.

Bruges den hver dag eller en gang om ugen

Er du på udkig efter en barnevogn til daglig brug, så er det vigtigt at gå efter en vogn i god kvalitet. Hvis den dagligt ruller op til flere km til alle barnets lure og tilmed bruges til at hente ældre søskende i, så vil der uden tvivl opstå slid på vognen. Det er derfor smart at vælge en barnevogns-model, der er så solid og stabil at dens ydelse ikke forringes ved hyppig brug og som kan justeres ved behov i stedet for at gå i stykker. Særligt barnevognens stel skal være stabilt nok til at dens bremse, hjulophæng og affjedring kan klare daglige ture. Hvis du tilmed vil have en stor barnevogn med et rummeligt liggemål er klassikere såsom Emmaljunga Big Star Supreme eller Odder North et sikkert valg.

Hvis du derimod har brug for en vogn, der blot skal bruges enkelte gange om ugen eller muligvis stå hjemme ved bedsteforældrene til når i kommer på besøg, kan det være tilstrækkeligt med en lidt billigere model, idet den ikke er udsat for helt så meget belastning. Fælles er dog, at begge helst ikke skal stå ude i det fri, når de ikke er i brug, men stå et tørt og lunt sted.

Lange ture eller korte ture

Når det kommer til spørgsmålet om hvadenten man skal have en stor, stabil barnevogn til daglig brug, eller en mere kompakt model, der kan komme med på tur, så det kan det være svært at finde lige den model, der opfylder alle ens krav.

Mange forældre vælger derfor rent faktisk at investere i to barnevogne, der hver især opfylder forskellige behov. Lange ture bliver derfor taget med en rummelig og stabil model, der muligvis er tung, men til gengæld super god at gå med. Til korte ture i midtbyen eller når man skal ud og handle, har mange derudover en mindre model eller let klapvogn (hvis sæde kan lægges ned) til at ligge fast i bagagerummet. Derved er man sikker på altid at have en vogn med til den lille uden at skulle slæbe sin store barnevogn ind og ud af bilen.

I stedet for at gå på kompromis med en barnevogn, der ikke er helt god til hverken det ene eller det andet, kan dette være en god mulighed. Og bruger man lidt energi og tid på research kan man være heldig at finde to virkelig gode modeller til sammenlagt samme pris som en enkelt model.

Område / terræn

Et andet vigtigt aspekt i forhold til brugen af din barnevogn er det område, den skal benyttes i. Bor du på landet, og går daglige ture hen over mark, i skov eller på grusstier, så vil valget af type tages herefter. Det betyder, at store hjul, en funktionel affjedring og et justerbart håndtag, her sikkert ligger højt på listen over de must-haves, barnevognen skal have. Hvis du derimod bor i lejlighed i en by, og starter hver eneste gåtur med enten at bære barn eller barn + barnevognskasse ned af trapperne, og derefter kører rundt på asfalterede veje og stier, så vil en kompakt kombivogn nok være mere praktisk end en stor og tung model. Her er der fokus på lethed, svingbare forhjul og en kompakt størrelse, når den bliver klappet sammen.

Så det er væsentligt at kigge på, hvad barnevognen reelt skal benyttes til og vælge derefter. Den ene barnevogn er ikke bedre end den anden, de opfylder blot forskellige behov.

Gåture eller løbeture

Hvis du leder efter en barnevogn til dine daglige gåture så har du et bredt udvalg, du kan vælge ud fra. Har du derimod tænkt dig at bruge den til løbeture er det vigtigt at vælge en model, der er konciperet til og godkendt til dette formål. Løbevognen skal opfylde en række krav for at blive godkendt som sportsvogn. Heriblandt skal den fremvise en god stabilitet og den vil typisk have 3 store hjul samt affjedring, så hårde bump ikke når op til det lille barn. En løbevogn er for det meste ret lang for at sikre, at den ikke vælter, end ikke ved høje hastigheder.

FAQ

Hvilken barnevogn er bedst i test?

Den bedste barnevogn i test er Odder Vida. Hele barnevognen er gennemtænkt med praktiske funktioner, og den har god plads til både baby og oppakning.

Hvor lang tid før skal man købe barnevogn?

Nogle barnevogne er der lang leveringstid på, så hvis du vil være sikker på, at kunne få netop den barnevogn, du gerne vil have, så vær gerne i god tid.

Hvilken barnevogn har det længste liggemål?

Både vognen BabyTrold Star og Trille Dream Light barnevognen fra vores test har et langt liggemål på hele 40 x 97 cm.

Hvad er vigtigt når man køber barnevogn?

Barnevognen skal passe til dine behov. En stor model fungerer muligvis ikke i en lille lejlighed inde i byen, hvorimod en kompakt vogn ikke passer til daglige ture i skoven.

Hvornår skal man skifte fra barnevogn til klapvogn?

Ved en klassisk barnevogn tilkøber mange en klapvogn, der kan bruges til korte ture, mens barnevognen bruges til søvn. Ved kombivognen er sædet inkluderet, så en klapvogn er ikke nødvendig.

Er en barnevognspude nødvendig?

En barnevognspude bruges i de klassiske barnevogne med indbygget ryglæn, der kan rejses efter behov. Puden giver støtte til det lille barn og sørger for mere komfort. Barnet skal sikres med en sele.

Hvornår må baby sove i barnevogn uden lift?

Babyen må gerne ligge i et barnevognssæde, så længe dette kan lægges ned. Det anbefales ikke at placere baby i siddende position, før han eller hun selv kan sidde oprejst.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×