Babynest test

Af Heidi BAdge
Heidi
Liewood Gro Babynest Dino Mix
TESTVINDER

Liewood Gro Babynest Dino Mix

Den økologiske babynest fra Liewood er godt dansk design. Babynesten fra Liewood er også en af de mest populære og bedste babynests på det danske marked. Liewood babynest er designet med henblik på mobilitet, så…

Liewood Gro Babynest Dino Mix 1
Den bedste babynest

Liewood Gro Babynest Dino Mix

Najell Babynest Sleepcarrier Vol. 2.0 2
Den multifunktionelle babynest

Najell Babynest Sleepcarrier Vol. 2.0

Done By Deer Cozy Nest Plus 3
En flot og moderne babynest

Done By Deer Cozy Nest Plus

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

De senere år er babynests blevet en essentiel ejendel når der kommer en lille ny baby i familien, næsten på linje med barnevogn, og puslebord.

Men hvorfor er det nu lige at alle gerne vil have sådan en?

Hvad enten du vælger samsovning, eller at din baby sover i sin egen seng, så er en god babynest designet til at give baby en bedre søvn, og hvem vil ikke gerne have en tryg baby der sover godt?

De første mange måneder sover en lille baby rigtig meget, og de nybagte forældre har også brug for hvile. Når barnet ligger i sin babynest giver du ham eller hende en tryg base der minder om mors mave, hvor end du vælger at placere babynesten. På gulvet, i sofaen eller i dobbeltsengen, og der er hermed skabt grobund for en langt bedre søvn.

Babynests har været på det danske markede i en del år, og du kan derfor finde mange forskellige typer med forskellige egenskaber, og i meget forskellige prisklasser, så at vælge den bedste babynest til netop jeres behov kan være lidt af en udfordring.

Vi har gennemgået en række babynest test og anmeldelser af de bedste babynests på markedet, så du har et bedre udgangspunkt for at vælge den rigtige babynest til jer.

Liewood Gro Babynest Dino Mix

Den bedste babynest

Liewood Gro Babynest Dino Mix
Fordele
  • pros-icon.svg Liewood er både en lækker babynest og en praktisk lift.
  • pros-icon.svg Betrækket kan tages af og vaskes i maskinen
  • pros-icon.svg Økologiske materialer der er GOTS certificerede og lækre bløde
  • pros-icon.svg Størrelsen kan justeres så den passer perfekt til det enkelte barn.
  • pros-icon.svg Fair pris. Du får 2 produkter i et.

Detaljeret gennemgang

Den økologiske babynest fra Liewood er godt dansk design. Babynesten fra Liewood er også en af de mest populære og bedste babynests på det danske marked.

Liewood babynest er designet med henblik på mobilitet, så du nemt og bekvemt kan tage din babynest med på farten.

Den skiller sig ud ved at være en rigtig lækker babynest, som baby kan putte sig i, men samtidig fungerer den som lift, med sine lange bære stropper.

Materialerne er af blødt og lækkert GOTS certificeret 100 % bomuld, og produceret under korrekte forhold.

Liewood babynest er desuden testet og godkendt efter europæiske standarder, hvilket er din garanti for kvalitet og sikkerhed.

Derfor skal du vælge Liewood Gro Babynest Dino Mix

Det er gjort let at tage Liewood babynest med dig på tur, eller familiebesøg.

I bunden af Liewood babynest er der en udtagelig bæreplade, som sammen med kraftige stropper i siden, gør det nemt at flytte dit sovende barn fra rum til rum, uden at vække ham eller hende.

Nogle babynest med kombineret lift, går lidt på kompromis med enten det ene eller det andet i forsøget på at være begge. Liewood er en hyggelig babynest som de skal være, og liftfunktionen simpel og funktionel.

Stropperne er solide og liftfunktionen lever op til gældende europæiske krav til babylifte, så det er sikkert at løfte dit barn fra barnevognen og ind i hjemmet, uden at du behøver tage ham eller hende op af sin babynest.

Økologisk bomuld der kan vaskes

Mange forældre prioriterer produkter i økologiske materialer, så babyen undgår kontakt med skadelige stoffer. Liewoods babynest er lavet i GOTS certificeret 100 % økologisk bomulds betræk. betrækket kan tages af og smides i vaskemaskinen ved 40 grader, så den forbliver hygiejnisk forsvarlig for den lille, og altid fremstår pæn og ren.

Justerbar størrelse

En babynest er lavet for at en lille bitte baby kan føle sig tryg.

Det er derfor hele ideen at siderne på babynesten skal være tætomsluttende på den lille krop. Ved hjælp af snorene i fodenden, kan du let justere Liewood babynesten så den passer præcis til din babys krop, og han eller hun ikke ligger og “svømmer” i for meget plads.

Når du har justeret på snorene kan du folde det tilhørende stykke stof over babynestens kant, så de ikke kommer i karambolage med den lille.

Husk dog alligevel altid at snorene skal være i fodenden så din baby ikke får viklet sig ind i dem ved et uheld.

Najell Babynest Sleepcarrier Vol. 2.0

Den multifunktionelle babynest

Najell Babynest Sleepcarrier Vol. 2.0
Fordele
  • pros-icon.svg Najell er en babynest og babylift i én så den er nem at bære og have med på farten
  • pros-icon.svg Den behagelige bæresele gør det meget nemmere at bære den, end en traditionel babylift
  • pros-icon.svg Najell kan også bruges legetæppe, eller underlag når i er uden for hjemmet.
  • pros-icon.svg Den er produceret i økologiske materialer og kan nemt vaskes.

Detaljeret gennemgang

Svenske Najell Babynest Sleepcarrier er i mange henseender den ultimative babynest, og er af gode grunde vældig populær blandt både eksperter og brugere.
Hvis du ønsker dig en alsidig babynest så kommer du ikke udenom Najell babynest Sleepcarrier.
Der er faktisk ingen grænser for hvor praktisk Najell babynesten er med lift funktion, justerbar størrelse, en behagelig bæresele, mulighed for legetæppe og så i topkvalitet.
Den er ikke helt så puttevenlig som en traditionel babynest, men stadig blød og lækker for din baby, og så er den godkendt til at sove i.
Den er desuden produceret i økologisk bomuld der nemt kan vaskes.

Derfor skal du vælge Najell Babynest Sleepcarrier Vol. 2.0

Najell ligner af udseende mest en lille babylift, men er indeni syet som en babynest, så den lille ligger blødt og dejligt, og ikke kommer i kamp med løse madrasser og trykknapper.

I hver ende sidder der justerbare elastikker med snorstopper, så du nemt kan justere babynesten i størrelsen og gøre den korte eller længere, og mere tætomsluttende.

Najell Sleepcarrier er en anelse smallere end de gængse babynests, da det gør den nemmere for dig at bære.

Najell er rigtig god at have med på turen

Det er praktisk for dig, men også rart for din baby at have sine trygge rammer med sig når i er væk fra hjemmet. Med en bæreplade af træ i bunden af liften, er Najell sikker og behagelig for dit barn at ligge i mens du bærer ham eller hende.

Der følger en bæresele med til Najell babynest, som er designet med henblik på en mere behagelig løsning for dig som forælder, hvor du undgår de tunge og skæve løft i én hånd, der ellers er så mange af med en lille baby.

Med den tilhørende bæresele har du begge hænder fri til at åbne døre og bære andre ting, mens du har din sovende baby liggende trygt i sin babynest/lift.

Passer til alle barnevogne

Hvis den lille er faldet i søvn i sin Najell babynest lige inden i skal ud af døren, behøver du altså ikke vække ham eller hende. Najell passer ned i alle barne- og kombivogne på markedet, selv de helt små. Med den praktiske bærerem og bæreplade i bunden kan du let bære den lille ned og sove videre i sin barnevogn.

Fungerer også som legetæppe

Udover at fungere som både babynest og babylift, kan Najell også foldes ud og bruges som et blødt legetæppe eller underlag som den lille guldklump kan boltre sig på i de vågne timer. Med en lille stofble i lommen, kan du faktisk også bruge den som puslebord på farten, uden du behøver at have ekstra udstyr med. Foldet ud måler Najell 106 x 63 cm.

Åndbare materialer der kan vaskes

Najell har valgt at bruge airmesh på siderne af liften. Det har den effekt at der kan trænge luft igennem, så du undgår at din baby ligger og får det for varmt. Indersiden, helt op til den bløde kant, er foret med 100% bomuld, der giver en tryg base for det nyfødte barn.

Du kan vaske hele din Najell babylift i vaskemaskinen ved 40 grader, husk blot at afmontere bærepladen i bunden først.

Den høje pris

Du kan måske synes at prisen på en Najell babynest er en anelse høj, men du får altså en langt mere flexibel løsning. Udover at kunne bruges til mange ting, er den praktiske bæresele helt i sin egen liga både hvad angår babynests og babylifte.

Når du alligevel påtænker at købe en babynest som også fungerer som lift, er det værd at tage med at den medfølgende bæresele betyder langt mindre slid i arme og skuldre, når dit barn skal bæres fra A til B. Den gør det naturligvis ikke ud for en egentlig bæresele, men vil stadig skåne dig.

Når det handler om at passe på din krop som nybagt forælder, er pengene godt givet ud. 

Done By Deer Cozy Nest Plus

En flot og moderne babynest

Done By Deer Cozy Nest Plus
Fordele
  • pros-icon.svg Betræk, sidefyld og madras kan vaskes separat.
  • pros-icon.svg Økologiske og åndbare materialer af høj kvalitet der sikrer et sundt sovemiljø
  • pros-icon.svg Babynestens madras sikrer korrekt støtte til ryg og nakke
  • pros-icon.svg Done by Deer leverer et flot design der passer ind i de fleste hjem.

Detaljeret gennemgang

Done by Deer er et anerkendt, dansk og meget populært mærke udi diverse babyudstyr. Alle deres produkter er af høj kvalitet, CE mærket og altid i et flot nordisk design.
Done By Deer cozy babynest er en klassisk babynest i 100% bomuld, der vil omslutte barnet, og er perfekt til at have i dobbeltsengen, på sofaen eller når du vil lade den helt nyfødte baby sove i tremmeseng. Hele babynesten kan desuden vaskes.

Derfor skal du vægle Done By Deer Cozy Nest Plus

Done By Deer babynest er en fin, klassisk babynest med et roligt print og så er den virkelig dejligt blød. Det er den perfekte babynest til tremmesengen og i dobbeltsengen og så kan den også bruges til tid på maven i et sikkert og trygt miljø. De bløde kanter er den perfekte ramme om din babyes hyggetid, og vil minde ham eller hende om tiden i mors mave.

Fin design med mange muligheder

Dansk design er kendt over hele verden, og det er ikke kun i møbler og lamper.

Danske designs som Done by Deer der laver produkter til babyer og børn, er populære over hele kloden med sine børnevenlige og samtidig æstetiske figurer som er rart for hele familien at kigge på. Denne babynest går klart ind under kategorien af flotte babynest.

Betrækket på Done by Deer cozy babynest kan skiftes ud, og kommer i et væld af forskellige farver og motiver, så der er noget for enhver smag.

Optimal hygiejne med høj vaskbarhed

Det er vigtigt at din babynest kan vaskes. Done by Deer babynest kommer med en udtagelig madras, ligesom sidefyldet kan tages ud ved hjælp af en lynlås på undersiden, og kan vaskes i hånden. Det udskiftelige betræk smides i vaskemaskinen ved 40 grader, så du sikrer et sundt miljø for din baby.

God madras og åndbare materialer

Det er vigtigt at den lille ligger godt helt fra starten, og at ryg og nakke er støttet.

Madrassen i Done By Deers Babynest er lavet af fast skum og i åndbare materialer, der sikrer korrekt støtte og som samtidig skaber ekstra tryghed når den lille ligger for sig selv. Derudover er betrækket produceret i 100 % GOTS certificeret bomuld, fri for skadelige kemikalier

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Lav vægt og solidt påsyede håndtag der gør den nem at tage med
  • pros-icon.svg Ergonomisk og ventilerende underlag
  • pros-icon.svg Babynesten kan åbnes i den ene ende så den får længere anvendelsestid.
  • pros-icon.svg Høj vaskbarhed af både betræk, sider og madras som tilsammen sikrer et højt hygiejneniveau

Detaljeret gennemgang

Voksi Premium Baby Nest er en traditionelt udseende babynest, men med bårehåndtag, lav vægt og mulighed for forlængelse.
Bunden på Voksi babynest er lavet i åndbare materialer med optimal ventilation, så dit lille barn ikke ligger og får det for varmt.
Hvis du kunne tænke dig en traditionel babynest i høj kvalitet, og som er let at tage med på besøg hos familien, så er Voksis babynests et godt valg.

Derfor skal du vælge Voksi Premium Baby Nes

Voksi har designet denne babynest med særligt henblik på at kunne tage den med på farten.

Udover at veje så godt som ingenting er der også syet kraftige stropper på hver side, der gør den let at bære og gemme væk når den ikke bruges.

Den kommer desuden med en bærepose så den er pakket beskyttende når den skal med i bilen og til besøg hos venner og familie.

Blød, ergonomisk og ventilerende

Din baby vil ligge godt på den faste men alligevel bløde skummadras i sin Voksi babynest,, som er udformet ergonomisk korrekt og støtter din babys ryg og nakke i søvnen.

Den er lavet i 3D bund for at sikre optimal ventilation, ligesom siderne er hævet lidt.

Det sikrer tilsammen at din baby ikke får det for varmt.

Siderne på babynesten er solide, men samtidig bløde og runde, så de er behagelige for dit barn, og heller ikke generer dig hvis du ligger med babynesten i dobbeltsengen.

Stadig god når dit barn vokser

Voksi babynest er designet til at passe helt fra fødslen og faktisk en årrække frem, da den kan åbnes helt op i den ene ende. Når en Voksi babynest er lukket passer den til en helt nyfødt baby, med sider der omslutter barnet og skaber ekstra tryghed.

Som barnet vokser og det måske er tid til at sove i egen seng, kan du med fordel placere barnet med babynest i tremmesengen, og åbne spændet i fodenden så barnet kan strække sig i sin fulde længde. På denne måde vil kanterne på babynesten fungere som sengerand og skabe et trygt miljø i tremmesengen, hvor der måske ellers er lidt for meget plads.

Alt kan vaskes

Dejlig praktisk er det, at alt kan vaskes når den lille har savlet og gylpet dagen lang.

Fyldet i siderne kan vaskes ved 60°C og må tørretumbles ved lav temperatur.

Bomulds betrækket på en Voksi babynest skal vaskes ved 40°C  og må ikke tørretumbles da det risikerer at krympe og ikke passe til madrassen længere. Madrassen skal udelukkende vaskes i hånden, men tåler op til ved 60°C så du sikrer et sundt miljø for dit barn fri for allergifremkaldende husstøvmider.

Filibabba Babynest

Den traditionelle babynest med fint design

Fordele
  • pros-icon.svg Babynesten fra Filibabba kommer med en støttende og komfortabel blød madras
  • pros-icon.svg Filibabba babynest er produceret i GOTS certificeret bomuld
  • pros-icon.svg Babynesten kan åbnes i den ene ende og bruges til flere formål
  • pros-icon.svg Filibaba babynests sider har en perfekt højde der kan bruges til mavetid og nakketræning.

Detaljeret gennemgang

Denne smukke babynest fra Filibabba Babynest er en klassisk babynest i 100 % GOTS certificeret bomuld, med høje og bløde kanter. Filibabba babynest kan åbnes i den ene ende, så den får flere anvendelsesmuligheder.

Den passer til en tremmeseng, i barnevognen og til en hyggestund på gulvet med sine komfortable madras. Den kommer i et sødt print, og i et flot design, og er samtidig dejlig blød.

Flexibel løsning når baby vokser

Med en babynest fra Filibabba får du mange løsninger i én.

Med en læderstrop i enden kan babynesten åbnes og dermed forlænges så dit barn kan få fornøjelse af sin babynest selv når han eller hun egentlig er blevet for lang.

Det større barn vil elske at putte sig op af de bløde kanter, både i dobbeltsengen eller i en hyggestund på gulvet med en god bog. Babynesten fra Filibabba er også en god løsning som puslepude på farten eller som en lille rejseseng.

Det er desuden smart tænkt at kanterne kan tages helt af og bruges som sengerand i tremmesengen når dit barn stadig har brug for sine trygge rammer

God til nakketræning

De aftagelige kanter har endnu en funktion udovber at yde beskyttelse.

Kanterne har en perfekt højde til at træne din babys nakkemuskler som er så vigtige.

Du kan placere barnet på maven og med armene ud over kanten så de støtter armhulen, mens din baby øver sig i at holde sit hovede, og på den måde få trænet sig i at holde hovedet og styrke nakken.

God komfort

Med en babynest fra Filibaba får du en blød madras af skum, som er 4 cm tyk og velegnet til at placere stort set hvor du ønsker; på gulvet, på græsset, i barnevognen eller i sengen.

Den yder god støtte til dit barns ryg og nakke og de høje kanter giver god beskyttelse og vil være med til at skabe tryghed for din baby hvor end i befinder jer, når det er tid til en lur.

Du får,med en babynest fra Filibabba en solid babynest der kan bruges på et hvilket som helst underlag.

Kan skilles ad

Madrassen i babynesten kan trækkes ud ved at åbne lynlåsen.

Kanterne tages derefter af og al betrækket hives af og vaskes ved 30 grader når det trænger. Madrassen bør ikke vaskes, men kun luftes.

Cam Cam Babynest

En økologisk babynest i høj kvalitet

Fordele
  • pros-icon.svg Cam Cam babynest er produceret i materialer af høj kvalitet der betyder at den fremstår fin i mange år.
  • pros-icon.svg De 4 stropper i hver side gør babynesten nem at bære
  • pros-icon.svg Cam Cam babynest har aftageligt betræk der gør det nemt at vaske

Detaljeret gennemgang

Cam Cam Babynest er en dansk designet babynest med bæreplade i bunden og hele fire stropper til at bære den i.
Den kommer med en 2 cm tyk blød madras og kanter der kan justeres i højden.
Betrækket er i 100 % økologisk bomuld og med en lynlås i bunden er det nemt at tage betrækket af når det skal vaskes. Den kan desuden åbnes i fodenden, hvilket skaber flere anvendelsesmuligheder.

Kan åbnes i enden

Når den lille er ved at vokse sig stor er det rart at den trygge base som sengen er, ikke bare forsvinder. Ved at åbne Cam Cam babynest i fodenden kan den stadig benyttes selvom benene stikker ud. Du kan med fordel placere babynest i tremmesengen og på den måde har dit barn stadig de bløde kanter at putte sig ind til og føle sig tryg ved.

Rigtig god kvalitet

Der bruges mange penge på babyudstyr, så det er rart hvis de lidt dyrere investeringer kan holde til næste barn eller eventuelt sælges videre.

Cam Cam babynest er produceret i rigtig høj kvalitet og holder i mange år, så den kan bruges til den næste arving i rækken, eller sågar sælges videre uden det store tab.

Nem at bære rundt

De fire stropper sikrer stabilitet når du skal bære babynesten med baby i, og sammen med bærepladen betyder det at din baby ikke mærker meget til at blive flyttet rundt på. Du kan tage bærepladen ud ved at binde babynesten op og trække den ud.

Lynlås i bunden

Som altid med babyudstyr er det essentielt at det nemt kan vaskes, og det gælder bestemt også med en babynest, der nemt kan blive gylpet og det der er værre på. På Cam Cam babynest sidder der YKK lynlås i bunden af babynesten så du let og hurtigt kan hive betrækket af. Betrækket tåler vask i maskinen ved 40 grader, mens madrassen ikke kan vaskes, men blot luftes. 

Guide

Hvad er en babynest?

En babynest er simpelt sagt og som ordet antyder, en rede til baby som han eller hun kan putte sig i. Den har en blød madras som bund, med polstrede og bløde kanter der virker beskyttende for din baby. Det ovale design og de tætomsluttende sider betyder at barnet får fornemmelsen af at ligge i mors mave.

Hvad kan en babynest bruges til?

Mange nybagte forældre bruger en babynest til de helt nyfødte børn, da det med en babynest er nemt og bekvemt at have babyen liggende mellem forældrene i dobbeltsengen. Med en babynest mindsker du faren for at rulle ind i barnet ved samsovning, da der er de bløde kanter som beskyttelse.

Kanterne på babynesten udgør også en form for tryghed for den lille, og du kan stadig duftes og lægge en hånd på den sovende baby i løbet af natten.

Andre bruger en babynest i tremmesengen hvor den kan yde beskyttelse og tryghed til det lille barn.

Også god på farten

En babynest kan faktisk bruges stort set alle steder, og de mere flexible af slagsen kan også fungere som babylift, legetæppe og pusletæppe, og andre kan endda åbnes så din babynest kan bruges som din baby vokser.

Hvad skal jeg være opmærksom på inden jeg køber en babynest?

Som med alt udstyr til babyer og børn er det vigtigt at være opmærksom på nogle ting inden du investerer. der findes mange forskellige babynests, og ud over design og funktion er der en række ting det er vigtigt at være opmærksom på inden du køber en babynest.

Sikkerhed for din baby

Det er vigtigt at huske at de fleste babynest ikke er beregnet til at sove i uden opsyn, og den bør ikke erstatte din babys godkendte tremmeseng eller vugge, men du kan sagtens putte din babynest ned i tremmesengen, eller vuggen, så din baby ligger sikkert, og stadig kan nyde komforten ved en babynest.

Sørg for at der inegnn løse dele er på din babynest og at eventuelle snore og stropper er forsvarligt gemt væk, så din baby ikke får viklet sig ind i dem.

Det gode materialevalg

Gå efter naturlige, åndbare materialer som bomuld og bambus. Ved at lade luft passere gennem dem hjælper en babynest med at moderere babyens temperatur og reducere risikoen for overophedning. Gå efter materialer der et GOTS certificerede og økologiske så dit barn har et sundt og allergifrit sovemiljø.

Vælg en babynest der kan vaskes

Med de søde små mennesker følger savl, gylp og andre lækkerier, så sørg for at vælge en babynest, som du kan smide i vaskemaskinen, når den trænger, eller i det mindste at den kan tørres grundigt af med en klud. Det vigtigste er at du kan vaske betrækket, som lettest bliver snavset. Nogle babynests kommer med aftageligt betræk, som er vældig praktisk når der har været både små og store uheld. Desuden mindsker god hygiejne også allergi, da husstøvmider forsvinder ved vask.

Hvorfor skal jeg købe en babynest?

Du tænker måske at du allerede har en vugge, tremmeseng, en barnevogn og en lift, så hvad skal du nu også med en babynest?

I løbet af de første 6 måneder af din babys liv  sker der en enorm mental og fysisk udvikling og det kan til tider være skræmmende for det lille liv. Det er derfor rigtig vigtigt at dit barn føler sig tryg.

De bedste babynests på markedet har bløde kanter som babyen trygt kan putte sig op af. Både i tremmesengen og i barnevognen vil kanterne på babynesten fungere som en form for sengeformindsker, så din lille guldklump sover bedre i trygge rammer.

Mange babynests kan justeres i størrelsen så de kan være mere eller mindre omsluttende for den lille.

En babynest er samtidig behagelig for jer at have med i dobbeltsengen hvis i ønsker det.

Ikke kun til at hvile

Du skal naturligvis vælge dig en rigtig lækker babynest så din lille baby kan ligge trygt i sin babynest, men den kan også bruges til andre ting.

Når du tager den og babyen med dig ud af huset kan den fungere praktisk som puslepude.

I de aktive timer, når babyen er blevet større, kan babynesten også fungere som et godt udgangspunkt for mavetid og sanseoplevelser i det hele taget.

De fleste babynests har kanter der er lavet tilpas høje til at din baby ikke ruller ud, men som samtidig er lave nok til at være en form for støttepude som din baby kan placeres op ad, når det er tid til at ligge på maven og træne de vigtige nakkemuskler.

Placer dit barn med den bløde kant under armhulerne, og giv ham eller hende noget sjovt at kigge på imens.

Vælg en med indbygget lift

Hvis du ikke allerede har en lift vil jeg stærkt anbefale at du vælger en af modellerne med babynest og lift kombineret. Det giver dig større frihed, og langt bedre anvendelse, i det du nemt kan tage babynesten med dig. Babynest som også fungerer som lift kommer med en bundplade der giver stabilitet, samt håndtag eller stropper der gør den nem at bære.

Også til forældrene

Når dit barn endnu er for lille til at ligge på et legetæppe, eller forholdende ikke egner sig til en skråstol, kan en babynest være rigitg praktisk. Den lille ligger trygt og blødt og kan samtidig se alt omkring sig. Det betyder at du som forælder for mulighed for at klare andre gøremål, mens dit barn ligger trygt i sin babynest.

Babynest FAQ

Hvilken babynest er den bedste?

At vælge den bedste babynest er et individuelt valg. Vi har valgt babynesten fra Liewood som den bedste investering, ud fra kvalitet, funktionalitet og materiale. Liewood babynest er en traditionel og lækker blød babynest i økologiske materialer, og så fungerer den samtidig som babylift.

Hvad koster en god babynest?

babynests kommer i mange forskellige prisklasser, som afgøres af hvilke kvaliteter du lægger vægt på. En god babynest kommer til en pris fra 384kr og op til 1199 kr alt afhængig af hvad den skal kunne.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×