Babyalarm med kamera – Den bedste babyalarm med kamera 2022

Af Heidi BAdge
Heidi
Denver BC-245 2
bedste billige

Denver BC-245

Motorola MBP 855 Babyalarm 4
bedste billedkvalitet

Motorola MBP 855 Babyalarm

Netgear Arlo Baby ABC1000 5
bedste teknologi

Netgear Arlo Baby ABC1000

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

En babyalarm med kamera betragtes af de fleste forældre som essentielt babyudstyr. Det er nemlig guld værd at kunne se og høre vores baby, selvom vi befinder os et andet sted i hjemmet. Babyalarmen gør det nemlig muligt at lade barnet sove for sig selv, mens vi ordner praktiske gøremål (eller tager en velfortjent pause på sofaen!).

Det kan være overvældende at skulle finde den rigtige babyalarm, for der findes mange forskellige varianter med et hav af smarte features. Desuden har vi forældre ofte forskellige behov, og for især de nybagte forældre kan det føles som en jungle at skulle finde den rette model.

I vores købsguide og sammenligningsmodel ser vi derfor nærmere på babyalarmer med kameraer og sammenligner de bedste babyalarmer på markedet. Vi har udvalgt fem forskellige babyalarmer med indbygget kamera, som vi anser som værende de bedste på markedet, og vi bedømmer dem ud fra deres funktioner, design og pris.

Beurer BY-110

bedst i test

Fordele
  • pros-icon.svg Stabilt signal på op til 300 meter
  • pros-icon.svg Indbygget mikrofon og højttaler til tovejskommunikation
  • pros-icon.svg Babyalarmen kan nemt drejes i forskellige vinkler
  • pros-icon.svg Høj brugervenlighed

Detaljeret gennemgang

Denne babyalarm har et stort LCD-display, så du kan se din baby klart og tydeligt. Du får et stabilt signal, mulighed for tovejskommunikation, og du kan spille afslappende melodier.

Derfor skal du vælge Beurer BY-110

Her får du en trådløs babyalarm med indbygget kamera, som takket være sit stabile signal og gode udendørs rækkevidde gør det nemt og sikkert at have barnevognen udenfor, velvidende at du kan høre det med det samme, når dit barn græder.

Man kan nemt dreje babyalarmen i forskellige vinkler, og man kan tydeligt holde øje med sin baby på det ekstra store LCD-display både nat og dag takket være infrarødt nattesyn.

Denne babyalarm fra Beurer har desuden smarte funktioner såsom talk back, så du kan kommunikere med din baby uden at skulle løbe frem og tilbage til værelset, eller du kan afspille en af fire beroligende vuggeviser. Den har ligeledes indbygget termometer, og den omgivende temperatur vises direkte på displayet. Man kan indstille en temperaturalarm med øvre og nedre grænser

Dit barn bliver udsat for meget lav stråling takket være babyalarmens energibesparende ECO+-tilstand, som i høj grad minimerer radiobølgerne mellem baby og forældreenhed.

Kameraet kommer med vægbeslag, så det kan hænges op. Man kan desuden indstille timerfunktion, lyd- og lysstyrke og zoome ind.

Denver BC-245

bedste billige

Denver BC-245
Fordele
  • pros-icon.svg Budgetvenlig babyalarm
  • pros-icon.svg Indbygget mikrofon og højttaler til tovejskommunikation
  • pros-icon.svg Infrarødt nattesyn inden for 2 meter.

Detaljeret gennemgang

Denver BC-245 er en budgetvenlig babyalarm med en rækkevidde på 260 meter, nattesyn og tovejskommunikation. Takket være videodisplayet har man mulighed for at se sit barns bevægelser.

Derfor skal du vælge Denver BC-245

Her får du en god og billig babyalarm med kamera med de vigtigste funktioner, som kan gøre dig tryg, mens dit barn sover for sig selv.

Denver BC-245 er et 2.4 GHz babykamera med en trådløs 2″ TFT skærm. Både kameraet og monitoren har indbyggede mikrofoner, så der er mulighed for tovejs lydkommunikation.

Skærmen slukker automatisk for strømbesparelse, og den har et indbyggede, genopladelige batterier, som holder i op til 20 timer i VOX tilstand.

Kameraet har nattesyn på op til to meter og giver et klart og tydeligt billede på displayet. Babyalarmen har også indbygget støjindikator samt voice activation. Monitoren kan opfange signalet fra kameraet i en radius på op til 260 meter og har et batteri, der kan holde hele natten.  Derudover er kameraet udstyret med usynligt infrarødt lys, der giver nattesyn inden for 2 meter.

Babyalarmen kommer med en indikator for støj i babyværelset, og der går en lydadvarsel i gang, hvis kameraet kommer uden for rækkevidde.

Fordele
  • pros-icon.svg Stor skærm med rigtig godt billede
  • pros-icon.svg Mulighed for tovejskommunikation
  • pros-icon.svg Kommer med 15 beroligende lyde

Detaljeret gennemgang

Denne utroligt brugervenlige babyalarm har en lang rækkevidde og flere smarte funktioner såsom tovejskommunikation, mulighed for at afspille beroligende lyde og et formidabelt kamera.

Derfor skal du vælge Philips Avent Connected Babyalarm

Philips Avent Connected Babyalarm er yderst brugervenlig og har en fantastisk stor skærm med et klart og godt billede. Ydermere har denne babyalarm en udendørs rækkevidde på hele 400 meter og en god lyd, som man kan justere styrken på.

Det er nemt at navigere i menuerne, og man kan både se temperaturen i babyværelset, zoome ind på billedet og tale med sit barn ved hjælp af den smarte tovejskommunikation.

Denne babyalarm har flere smarte funktioner. Du kan f.eks. spille melodier eller sågar bruge din egen stemmeoptagelse til at berolige dit barn, eller man kan benytte den praktiske natlampe, når man skal se til sin baby i mørket.

Herudover er det muligt at tilslutte babyalarmen til sin telefon ved hjælp af en app og se med på kameraet, uanset hvor du befinder dig. Måske er du på arbejde, men vil gerne se, at din baby sover dejligt? Det er rent faktisk muligt med denne babyalarm.

Denne babyalarm er batteridrevet og kommer med en praktisk dock til opladning. Den har en batterilevetid på 12 timer.

Motorola MBP 855 Babyalarm

bedste billedkvalitet

Motorola MBP 855 Babyalarm
Fordele
  • pros-icon.svg Fantastisk billedkvalitet, selv i mørke
  • pros-icon.svg Sikker opkobling mellem enhederne
  • pros-icon.svg Kan forbindes til smartphone

Detaljeret gennemgang

Her får du en pålidelig og god babyalarm med en uovertruffen billedkvalitet. Opkoblingen mellem babyenheden og forældreenheden er yderst stabil, så du altid kan være sikker på at høre alarmen.

Derfor skal du vælge Motorola MBP 855 Babyalarm

Denne model fra Motorola er blandt de bedste babyalarmer på markedet og den har vundet flere forskellige tests, og det skyldes i høj grad den fantastiske billedkvalitet, der følger med. Her kan du selv i mørke følge dit barns mindste bevægelser, eftersom kameraet tilpasser sig lyset i rummet.

Det er ligeledes en meget sikker babyalarm, da forbindelsen mellem baby- og forældreenhed er yderst stabil. Du kan være sikker på at høre den mindste lyd til enhver tid. Derudover måler den temperaturen, så du kan være sikker på, at dit barn hverken har det for varmt eller koldt. Denne babyalarm giver forældrene masser af tryghed.

Babyalarmen kan kobles til din smartphone, og du kan derfra styre en række forskellige ekstra funktioner. Det skal dog nævnes, at billedkvaliteten forringes væsentligt på telefonen.

En ulempe ved denne model er den relativt korte batterilevetid (3 timer for babyenheden og 5 timer for forældreenheden). Dette gør, at man helst skal have i hvert fald babyenheden tilsluttet strømmen. Forældreenheden har en batterisparefunktion, hvor skærmen deaktiveres.

Netgear Arlo Baby ABC1000

bedste teknologi

Netgear Arlo Baby ABC1000
Fordele
  • pros-icon.svg Fantastisk billedkvalitet
  • pros-icon.svg Kan kobles til smartphones, tablets og computere
  • pros-icon.svg Børnevenligt design

Detaljeret gennemgang

Denne babyalarm forestiller en sød kanin, men kommer med fantastisk teknologi i form af HD-kameraopløsning, der fungerer sammen med smartphones, tablets og computere.

Derfor skal du vælge Netgear Arlo Baby ABC1000

Babyalarmen fra Netgear er egentlig videreudviklingen af et overvågningskamera. Her er indbygget smarte funktioner, som er tilpasset barnets (og forældrenes) behov. Alarmen har en formidabel FHD-billedsensor (1080p), som startes af bevægelse og/eller lyd. Den kommer også med højttaler, så man kan kommunikere med sit barn og nattesyn.

Denne model kommer med et sødt og børnevenligt design i form af lange kaninører og små kaninfødder, så den – udover at være en pålidelig babyalarm –  pynter på børneværelset.

Man kan tjekke kameraet på sin smartphone, og man kan opsætte babyalarmen til at give besked på mobiltelefonen, hvis der kommer lyd eller bevægelse fra barnet. Det særlige ved denne babyalarm er de smarte indbyggede sensorer, hvor man kan tjekke temperatur, luftfugtighed og luftkvalitet. Man kan sætte grænseværdier for disse og få alarmer på enten sin smartphone eller e-mail. Derudover kan den spille vuggeviser for barnet, eller du kan fortælle barnet, at du er på vej.

Guide

Beurer BY-110 Denver BC-245 Philips Avent Connected Motorola MBP 855
Netgear Arlo Baby ABC1000
Rækkevidde 300 m (indendørs) 260 m (udendørs) 400 (udendørs) 1000 m (udendørs) Oplyses ikke
Batterilevetid 8 timer 20 timer 12 timer 5 timer 6 timer
Kan forbindes til smartphone Nej Nej Ja Ja Ja
Måler temperatur Ja Nej Ja Ja Ja

Sådan vælger du den rigtige babyalarm med kamera

Takket være en babyalarm er det muligt at lade baby ligge for sig selv uden at skulle løbe frem og tilbage mellem barnevognen/værelset med få minutters mellemrum for at tjekke, om baby er vågen. Det er ganske enkelt genialt at kunne høre og se sin baby eller endda sende beroligende lyde til dem fra stort set hvor som helst. Det har aldrig været nemmere at holde øje med din lille!

Babyalarmer er især nyttige, hvis man bor i et stort hus, hvis baby sover lur udenfor, eller hvis babys værelse ligger et stykke væk fra køkkenet eller opholdsstuen. De “gammeldags” babyalarmer med lyd kan være ganske brugbare, men det er værd at overveje andre funktioner såsom video, Wi-Fi-forbindelse og bevægelsessensor.

Men det er ikke nemt at  vælge den rigtige babyalarm. Der er så mange muligheder: Vil du have en babyalarm med video eller kan du nøjes med en babyalarm med lyd? Vil du kunne følge babys puls, temperatur eller iltniveau? Vil du kunne se temperaturen? Skal det være en budgetvenlig babyalarm, eller er du villig til at bruge lidt flere penge og til gengæld få specielle funktioner eller en højere kvalitet?

Rækkevidde

De fleste babyalarmer har i dag en rækkevidde på mange hundrede meter. Man kan dog ikke altid regne med den oplyste rækkevidde, da forhindringer som tykke mure og elektroniske enheder kan føre til signalforstyrrelser.

Signalet fra babyenheden skal kort sagt kunne nå problemfrit frem til forældreenheden. Det er ikke altid til at vide, hvordan babyalarmen fungerer i ens eget hjem uden at have prøvet den på forhånd, så det kan være en rigtig god idé at teste den derhjemme og i de omgivelser, hvor barnevognen skal stå.

Såfremt du bor i hus, og barnevognen skal stå ude i haven, kan du muligvis nøjes med en mindre rækkevidde, da signalet vil kunne komme relativt uforstyrret frem. Hvis du derimod bor i lejlighed, og barnevognen skal stå nede i gården, skal du være sikker på, at signalet kan nå hele vejen gennem betonmure og trappeopgange.

Batterilevetid

De fleste babyalarmer er i dag trådløse og har indbygget batteri. Derfor er det vigtigt at vælge en babyalarm med genopladelige lithiumbatterier, da de har en længere levetid end almindelige batterier. Det er en fordel, hvis babyalarmen kan oplades i en opladerstation, mens den er i brug.

En babyalarm, som er udstyret med genopladelige lithiumbatterier, kan have en batterilevetid på op til 70 timer. Det er desuden nyttigt, hvis babyalarmen angiver, hvor meget batteri der er tilbage, så man ikke bliver overrasket, når babyalarm pludselig løber tør for batteri.

Herudover er det også en fordel, hvis babyalarmen er udstyret med en angivelse af, hvor meget batteri der er tilbage, så man har mulighed for at oplade alarmen i tide.

Hvilke funktioner har du brug for?

Det er yderst vigtigt, at du finder en babyalarm, der giver besked, hvis der pludselig ikke er forbindelse til den enhed, der ligger hos baby. Derudover er det nyttigt, hvis du kan sætte babyalarmen på lydløs og displayet i stedet lyser op, hvis baby græder. Dette er smart, hvis du befinder dig et larmende sted eller f.eks. har gæster, der taler højt.

Andre funktioner er smarte, men ikke uundværlige. Man kan f.eks. få babyalarmer, der kan tilsluttes ens smartphone ved hjælp af en app, så man kan holde øje med sin baby, selvom man er på arbejde. Man kan også måle temperatur, afspille beroligende musik eller tale med sit barn via talk back.

Budget

Overvej også, hvor meget du er villig til at bruge på en babyalarm. Jo flere funktioner og jo bedre batterilevetid og rækkevidde en babyalarm har, jo dyrere plejer den at være.

Det er ikke sikkert, at du har brug for en masse funktioner. Dog bør du som nævnt have de tidligere nævnte funktioner for øje – rækkevidde og batterilevetid. Sørg også for, at babyalarmen giver besked, hvis der pludselig ikke er forbindelse mellem enhederne.

Heldigvis behøver du ikke nødvendigvis finde den store pengepung frem for at finde en god babyalarm.

Sikkerhed

Af sikkerhedsmæssige årsager bør baby sove på forældrenes værelse de første seks måneder, men mange nybagte forældre foretrækker at bruge en babyalarm, når deres baby sover lur om dagen. Når barnet på et tidspunkt flytter på eget værelse, kan det også være en fordel at bruge babyalarm om natten.

Sørg for, at alle ledninger fra holdes godt væk fra din babys egen seng eller legeområde, så baby aldrig bliver fanget i dem.

Stråling

Mange forældre er bekymrede for stråling fra babyalarmer. Producenterne gør, hvad de kan for at mindske strålingen, og det skal nævnes, at der ikke på nuværende tidspunkt findes forskning, der har påvist en skadelig effekt, og at der ikke findes nogen mistanke om, at babyalarmer kan have negativ indflydelse på børns helbred.

Alligevel anbefales det at placere babyenheden uden for barnets rækkevidde (det kan være i fodenden af barnevognen eller tremmesengen), da eksponeringen således vil være meget lav.

FAQ

Hvilken babyalarm med kamera er bedst i test?

Den bedste babyalarm med kamera i test er Beurer BY-110. Denne babyalarm har mange en god rækkevidde, stabilt signal og smarte funktioner såsom tovejskommunikation, termometer og energibesparende tilstand for mindre stråling.

Hvornår har man brug for babyalarmer med kamera?

Babyalarmer med kamera hjælper dig med at høre dit barn, hvis det sover til lur i barnevogn udenfor. De kan også være nyttige, hvis børneværelset ligger et stykke væk fra der, hvor du opholder dig.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×