Baby hovedpude – Hvornår må baby sove med hovedpude?

Af ida BAdge
ida

Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste, to bonusbørn på hhv. 15 og 9 år og datter på 3 år.   Som mor har...

Når det drejer sig om baby og søvn, er det vores erfaring, at der findes et hav af gode råd og anbefalinger. Det kan være en jungle at finde rundt i anbefalingerne, og hvem man skal lytte til, for at gøre det bedste for sit barn. Det bedste du som forælder kan gøre, er at følge de generelle retningslinjer og anbefalinger fra sundhedsfaglige som jordemoder, egen læge og sundhedsplejerske. De er alle specielt uddannede indenfor sundhedsvæsenet, og har derfor den bedste viden og erfaring, når det drejer sig om pasning og pleje af spædbørn og baby.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde de generelle anbefalinger vedrørende nyfødte og spædbørn. Hjemmesiden Sundhed.dk har også generelle råd og anbefalinger indenfor sundhed og pleje af baby og spædbarn.

Guide

Ingen hovedpude til baby og småbørn

Børn skal ikke sove med hovedpude før 2 – 3 års alderen. Baby og spædbørn frarådes at sove med hovedpude på grund af øget risiko for pludselig uventet spædbarnsdød, såkaldt vuggedød.

De fleste børn kan faktisk først have gavn af en hovedpude, når de er omkring de 3 år og barnets hoved er blevet så stort, at det kan være dejligt med en pude. Puden giver en smule støtte til nakken og en bedre mulighed for en god søvn. Puder til børn skal være lave, så barnets hoved ligger i en lige linje. Puder bruges kun til børn som sover på siden. Børn som foretrækker at sove på maven, skal ikke bruge pude.

Sundhedsstyrelsen anbefaler

Sundhedsstyrelsen anbefaler at nyfødte og babyer altid lægges til at sove på ryggen. Dit barn skal sove på et fast underlag, det vil sige at madrassen, ikke må være for blød. Undgå løse genstande i barnets seng. Løse genstande er alt lige fra hovedpuder, dyner bamser og andet tilbehør samt udstyr, som kunne tænkes at være i barnets seng.

Hvordan skal baby sove?

Undersøgelser har vist at, at ved at lægge baby til at sove på siden, falder risikoen for vuggedød markant. Løse genstande i barnets seng, øger risikoen for at blokere barnets luftveje og medføre vuggedød. Det anbefales desuden at baby ikke sover for varmt og med mulighed for at komme af med den overskydende varme.

Der findes mange gode madrasser, som giver mulighed for ventilation, så barnet kan komme af med den overskydende varme.

Gode materialer

Bomuld er desuden et godt temperaturregulerende materiale, som tillader huden at ånde, og på den måde at komme af med den overskydende kropsvarme. Det kan anbefales at vælge et vælge et eventuelt stræklagen til barnets madras i 100% bomuld. Er det koldt hvor babyen sover, eller sover det f.eks middagslur i barnevognen om vinteren kan man vælge at købe en voksipose, som er en speciel “sovepose” beregnet til det nyfødte barn. En voksipose, giver dit barn mulighed for at sove på en sikker måde, og kan bruges til barnet over en længere periode, mens barnet vokser. Voksiposen kan ikke komme op over barnets hoved, og dermed ikke udgøre nogen risiko for at blokere barnets luftveje.

Forebyg fladt baghoved og skævt kranie

Ulempen ved at barnet sover på ryggen, er risikoen for fladt baghoved. Nogle børn har en foretrukket side de vender hovedet til, når de er blevet lagt til at sove. Hovedet kommer således til at ligge i en skæv stilling, med øget risiko for skævt kranie.

Heldigvis bliver alle kommende forældre, både førstegangs- og flergangsfødende tilbudt besøg af sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken kommer på besøg i hjemmet for at se på hvordan dit barn trives og snakke med forældrene og give råd og vejledning. Sundhedsplejersken vil blandt andet være opmærksom på barnets søvnstillinger og undersøge hovedfaconen. Hun vil komme med forslag til hvordan jeres barn kan sove på ryggen, og samtidig forebygge at barnet får fladt baghoved eller skævt kranie.

Du kan her læse mere om de generelle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Hvornår må børn sove med hovedpude?

Små børn må sove med hovedpuder når de er omkring 2 – 3 års alderen. Det afhænger dog ikke kun af barnets alder, men mere om størrelsen af barnets hoved. Et godt tidspunkt hvor barnet kan have gavn af en hovedpude er, når hovedet er blevet så stort, at der er brug for lidt støtte til nakken om natten.

Hvis dit barn sover på maven, bør barnet sove uden hovedpude. Når man sover på maven og bruger pude, vil puden dreje nakken yderligere i en dårlig position, og en pude kan derfor ikke anbefales. Hvis dit barn sover på siden, kan en pude med lidt støtte til hoved og nakke være rart til natten.

Hvilken slags hovedpude skal du vælge?

Der findes et stort udvalg af forskellige puder til børn. Du skal vælge en forholdsvis flad pude, så puden støtter hovedet, således at hovedet følger en lige linje. Du kan se om barnets hoved ligger i lige forlængelse af hovedpuden. På den måde giver hovedpuden støtte til hovedet, uden at vride nakken, og der er den bedste mulighed for aflastning af nakken.

Når du skal vælge den rette pude til dit barn, blandt de mange forskellige puder, er der nogle overvejelser som er ekstra vigtige. De fleste puder er oeko tex certificerede. Certifikationen er din garanti for, at puden lever op til nogle bestemte krav, og garanterer en bestemt standard for materialernes kvalitet.

Der findes puder som er fremstillet med henblik på at forhindre allergi og husstøvmider. For at forebygge bestemte typer allergier, kan det i nogle tilfælde være gavnlig at vælge en pude uden fjer. Det gælder for den sags skyld også for dynen til dit barn, hvis der er tendens til bestemte slags allergier i familien.

Derfor skal du vælge en pude til dit barn

Du skal vælge en pude til børn, fordi alle børn på et tidspunkt kan have gavn af en god pude til at støtte hovedet og nakken. Med en god pude og dyne til natten, giver du dit barn den bedste mulighed for en god nats søvn.

Hvornår må baby sove på siden?

Generelt må babyer sove på siden, når barnet selv vender sig. Det anbefales dog at barnet lægges til at sove på ryggen, og baby sover kun på siden, hvis det selv har vendt sig. Spørg altid læge eller sundhedsplejerske for faglig viden.

Hvordan putter man bedst en nyfødt?

Det er vigtigt at bruge rolige og langsomme bevægelser, når man putter den nyfødte. Læg barnet forsigtigt ned i sengen. Læg altid barnet til at sove på ryggen, og læg eventuelt en hånd på barnets bryst, hvis det skulle vågne op. På den måde beroliger du den nyfødte.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×