Arp baby – Sådan behandler du arp

Af Heidi BAdge
Heidi

Arp er det fedtede og gule skællende lag, der ses i hovedbunden på rigtig mange små babyer.

Arp er ikke farlig for din baby, men det pynter heller ikke ligefrem, og det er en god ide at fjerne det.

Men hvad er det fedtede skæl i din babys fine hovedbund egentlig?

Læs med her, og bliv klogere på, hvorfor arp opstår, hvordan man behandler arp på den mest effektive og naturlige måde, samt hvordan du kan forebygge arp hos din baby, så det ikke kommer tilbage.

Guide

Hvad er Arp?

Arp hedder på latin Seborrheic Dermatitis, og er en almindelig og ufarlig hudlidelse, som mange babyer får mellem 2 og 12 måneder. Arp kan ses i hele hoved- og nakkeregionen, men oftest begrænser arp sig til hovedbunden.

Arp minder meget om almindelige skæl i udseende, men opstår udelukkende hos babyer.

Hvordan ser Arp ud?

Arp er et mere eller mindre tykt skællende lag, med brune eller gullige plamager der dækker hele, eller dele af babys hovedbund. Det er ret fedtet og ofte med en lidt fad lugt.

Nogle gange ses det, at arp breder sig fra hovedbunden ned til panden, tindinger, og øjenbrynene. Af og til strækker arp sig også ned bag ørerne, og om i nakken.

Hvad skyldes arp?

Hvorfor arp hos baby opstår, er ikke kendt med sikkerhed, men man mener at arp skyldes overdreven talg produktion. Rester af hormoner overført, fra moderen, får babyens talgkirtler til at reagere.

Talgkirtlerne bliver hyperaktive så der sker en overproduktion af fedt til huden.

Man mener her at have årsagen til at barnets hud producerer ekstra meget sebum, som resulterer i det tykke og fedtede lag af afstødte hudceller, bedre kendt som arp.

Produktionen af sebum, og dermed årsagen til arpen, forsvinder igen i løbet af et års tid, som moderens hormoner forlader barnets krop.

Kan arp forsvinde af sig selv?

Nej, når man først har fået arp i hovedbunden, forsvinder arp ikke af sig selv. Det er dog let at behandle, og forholdsvis enkelt at forebygge. Hvis man undlader behandling af arp, vil det forværres og brede sig.

Skal arp fjernes?

Det er absolut en god ide at fjerne arpen fra hovedbunden.

Hvad end din baby har meget hår, eller slet ingen, så ser arp ikke særlig lækkert ud på en sød lille baby, og det tager lidt af fornøjelsen når man kysser det lille hoved.

Arp er ikke i sig selv farligt, men hvis man undlader at fjerne det, kan det faktisk vokse sig til et temmelig tykt lag i hovedbunden, der også kan begynde at genere barnet.

Arp lugter og kan begynde at klø

Undlader man at fjerne arp hos baby, vil man hurtigt opleve en temmelig fad lugt, der ikke kan vaskes af. Den fedtede og skællende overflade af døde hudceller, er vandafvisende og sidder godt fast.

Hvis arp får lov at sidde længe kan det blive til en tyk skorpe der vil begynde at genere dit barn. det vil føles varmt og begynde at klø.

Følg vores anvisninger til at forebygge arp, samt bruge lidt tid på at fjerne det når arpen først har vist sig.

Hvornår får baby arp?

Arp rammer babyers hovedbund før de fyldte 3 måneder og forsvinder igen før barnet er 1 år. Ses der udslæt på din baby som opstår senere, er det en god ide at gå til lægen da det kan være en anden hudlidelse; udslæt, børneeksem eller hudsvamp.

Hvordan fjerner man arp?

Behandling af arp, er heldigvis ret lige til.

At fjerne arp på babyer, og kan sandsynligvis klares med remedier du allerede har derhjemme.

Selvom det er fristende når du sidder med din baby i armene, og kigger ned på det uappetitlige lag af døde hudceller på babys søde lille hovede, så undgå at kradse i det.

Dit barn vil bare blive rød og irriteret, og det er alligevel ikke tilstrækkeligt.

Brug følgende remedier til at fjerne arp:

  • Babyolie eller økologisk kokosolie
  • En tættekam
  • En fugtig klud
  • Eventuelt en smule babyshampoo

Hvis din baby døjer med et meget tykt lag arp, kan en fed babycreme også være nødvendigt.

Sådan skal arpen fjernes:

  • Start med at smør en generøs mængde babyolie over hele hovedbunden og det ramte område i øvrigt.

Du kan bruge hænderne, eller et blødt håndklæde.

  • Masser olien godt ind og lad den sidde en times tid eller 2.

Undlad at lade olien sidde natten over, da den blot vil absorberes og tørres ind.

Tricket er at lade olien blive siddende præcist længe nok til at arpen er opblødt og let kan fjernes.

  • Forsøg så, forsigtig med tættekammen, at rede arpen ud af de små skilninger. Når arpen er opblødt ordentligt, kan det i milde tilfælde også lade sig gøre at gnubbe arpen af med et fugtet håndklæde.

Med tættekammen skal du rede håret ved hovedbunden så arpen løsner sig, uden at du generer babyens hud.

Sidder arpen fast, så lad olien sidde længere, og brug eventuelt en smule mere babyolie.

  • Når du får arpen med på kammen, så tør den af i den fugtige klud.

Sådan undgår du at rede arpen ind i håret igen.

  • Når du har fået al arpen af, kan du vælge at vaske babyens hovedbund med en smule babyshampoo, så du får rester af både arp og babyolie ud.

Det anbefales dog at undgå shampoo (også babyshampoo) generelt. Derudover kan det ligefrem være gavnligt for babyens hovedbund, at lade rester af olien naturligt absorberes af huden.

Gentag behandlingen et par dage efter hvis der er meget arp, og hvis arpen kommer tilbage.

Når du skal massere og rede på den bløde plet (fontanel) forrest på babyens hoved, så husk at være forsigtig. Den bløde plet er dækket af et tykt lag bindevæv, så det er ufarligt at røre henover den, blot undlad at trykke under behandlingen.

OBS

Det er en god ide at fjerne arp direkte efter et bad. Her er babyens hovedbund allerede en smule blødgjort af det varme vand. Smør olien ind i babys hovedbund mens han eller hun ligger i sin badestol.

Undgå at lade olien sidde natten over

Det rådes flere steder at man for at blødgøre arpen tilstrækkelig, kan lade olien trække ind i babyens hovedbund natten over. Det skulle herefter være muligt at starte behandlingen næste morgen. Du vil dog her opleve at din babyolie, i stedet for at blødgøre, er tørret ind, og du blot kan starte forfra.

Giv baby en hue på

For at blødgøre arpen og hovedbunden bedst muligt skal du smøre olien godt ind i hovedbunden, og derefter lade det trække i 1 til 4 timer. Det kan let blive noget fedtet snavs med en baby smurt ind i olie, så giv den lille en bomuldshue på. Det vil også hjælpe til at blødgøre hovedbunden ekstra.

Kan man forebygge arp hos baby?

Man kan ikke fuldstændigt forebygge arp i hovedbunden, men det kan bestemt holdes på afstand, og du kan med fordel tage det i opløbet når du begynder at se tegn på at der er arp.

Ved ofte at rede babyens hår med en blød børste eller tættekam vil du øge blodcirkulationen i baby hovedbund.

Det vil forebygge at der hober sig et lag af døde hudceller op. Ses der små tegn på arp, så blødgør huden med olie, inden du gennemgår de små skilninger med en tættekam.

Massage af hovedbunden

At rede dit lille barns hovede kan virke temmelig fjollet hvis der ikke er meget hår på den lille isse

Her kan du i stedet bruge en blød børste eller et frotté håndklæde til at massere og stimulere babys hovedbund.

Det er også en god ide altid at bruge olie når du har badet dit barn. At massere olien ind virker ligeledes stimulerende og nærende for barnets hovedbund. Og så vil din baby sandsynligvis elske det.

Hvordan fjerner man arp hos baby?

Arp i kan fjernes ved at opbløde det skællende lag og derefter rede, eller gnubbe det ud med tættekam eller et frotté håndklæde. Hovedbunden skal opblødes ved at smøre en neutral form for olie ind i det ramte område, og lade det sidde 2-4 timer. Sådan kan du undgå at ridse barnets hovedbund og unødig irritation.

Er arp hos baby farligt?

Rigtig mange babyer får arp i hovedbunden, og heldigvis er det ikke spor farligt. Undlader du at fjerne arpen i dit barns hovedbund, kan det dog give kløe og irritation, for ikke at tale om en lidt fad lugt der kan genere omgivelserne.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×